Bibelen på hverdagsdansk

Salme 73

Gud er retfærdig og god

1En sang af Asaf.

Gud er god mod sit folk,
    mod dem, hvis hjerte er rent.
Men jeg var på nippet til at miste min tro,
    jeg var kommet snublende nær til afgrunden.
For jeg blev misundelig på de stolte og gudløse,
    de har jo fremgang på trods af deres ondskab.
Alt går så glat og sorgløst for dem,
    de er raske og strutter af sundhed.
De bekymrer sig ikke om noget som helst,
    eller plages af problemer som os andre.
Derfor knejser de med hovedet i deres hovmod,
    de omgiver sig med vold, som var det en kappe.
Ondskaben vælter ud af deres indre,
    deres tanker er fyldt med nedrige planer.
Deres tale er ondskabsfuld og hånlig,
    de er fyldt med foragt og trusler mod andre.
De gør oprør mod Gud i Himlen
    og opfører sig, som om de ejede hele jorden.
10 Derfor bøjer folket sig for dem
    og giver dem alt, hvad de forlanger.[a]
11 „Der findes ingen Gud, som kan se os,” påstår de.
    „Den Højeste Gud aner ingenting.”
12         Sikken et grusomt hovmod.
Deres velstand øges,
    uden at de anstrenger sig for det.
13 Jeg var fristet til at tænke: „Det hele er håbløst.
    Hvad er fordelen ved at leve et retskaffent liv.
14 Det giver mig kun problemer dagen lang,
    og jeg pines fra morgen til aften.”
15 Men hvis jeg virkelig havde sagt sådan,
    ville jeg være en forræder mod dit folk.
16 Jeg har prøvet at forstå det,
    men det er bestemt ikke let.
17 Så gik jeg ind i dit tempel, Gud,
    og du forklarede mig de ondes endeligt.
18 Jeg indså, at de er ude på et skråplan,
    du vil straffe dem med døden engang.
19 På et øjeblik er det forbi med dem,
    de vil opleve en frygtelig afslutning på livet.
20 Deres liv er som en drøm,
    der forsvinder, når man vågner.
Når du griber ind, Herre,
    bliver det enden på deres drømmeliv.
21 Da indså jeg, hvor bitter jeg var blevet,
    hvor misundelig jeg var på de gudløses succes.
22 Dengang var jeg dum og uvidende,
    som et dyr, der intet forstår.
23 Men alligevel har du ikke forkastet mig, Gud.
    Du holder fast ved min højre hånd.
24 Du rådgiver mig på livets vej,
    og til sidst går jeg ind til herligheden.
25 Det er dig, jeg vil tjene og tilbede, Gud,
    ingen andre i verden kan jeg stole på.
26 Kroppen kan svigte og livsmodet synke,
    men du er min tilflugt og tryghed for evigt.

27 Alle, der vender dig ryggen, går til grunde,
    du udrydder dem, der gør oprør imod dig.
28 At leve i Guds nærhed er min lykke!
    Jeg har valgt at stole på Herren, min Gud,
        og vidne om alle hans velgerninger.

Notas al pie

  1. 73,10 Den hebraiske tekst er ret uforståelig.

New Serbian Translation

Псалми 73

Књига Трећа

Псалми 73–89

Псалам Асафов.

1Зацело је Бог добар Израиљу,
    и онима чије срце је без мане.

Што се мене тиче, замало ми ноге нису зашле с пута;
    кораци се моји скоро исклизаше.
Јер сам завидео бахатима
    гледајући благостање зликоваца.

Ето, стрепњу од смрти немају,
    тело им је задригло.
Људске муке не познају,
    не страдају са људима.
Надменост је зато њима као огрлица,
    огрће их одећа насиља.
Од дебљине очи своје избечише,
    зло им срце за границу не зна.
Исмевају се, говоре злобно
    и насиљем прете поносито.
Њихова су уста окренута небесима,
    а њихов језик земљом шета.
10 Зато им се њихов народ враћа
    и обиље воде испијају.
11 И говоре: „Како би Бог знао?
    Постоји ли знање Свевишњега?“

12 Гле, такви су зликовци:
    спокојни довека
    и богатство гомилају!

13 Зацело сам узалуд своје срце чистим очувао,
    своје руке невиношћу очистио!
14 Од јутра до сутра ојађен сам био,
    јутра су ми доносила казну.

15 А да сам казао да ћу и ја тако да причам,
    изневерио бих нараштај твоје деце.
16 Размишљао сам да разазнам ово,
    и очима мојим то је мучно било;
17 док нисам ушао у Божије Светилиште,
    и схватио њихов свршетак.

18 Зацело их стављаш на клизаво место,
    обараш их у руине.
19 Како су опустошени, у трену су окончали
    и наглом страхотом докрајчени!
20 Они су попут сна када се неко пробуди.
    О, Господе, када се пробудиш, лик њихов презрећеш.

21 Када огорчено беше срце моје
    и нутрина моја беше прободена,
22 без памети и без знања сам био,
    пред тобом сам био животиња.

23 Ипак сам ја са тобом стално,
    ти ми држиш десну руку.
24 Саветом ме својим водиш,
    напослетку ћеш ме у славу узети.
25 Кога ја имам на небесима?
    Поред тебе на земљи ми ништа мило није.
26 Нека ми окопне и тело и срце,
    Бог је довека стена мога срца
    и баштина моја.

27 Гле, ено пропашће они од тебе далеки,
    ти сатиреш сваког ко ти је неверан.
28 Што се мене тиче,
    добра ми је Божија близина.
У Господу Богу себи начинићу уточиште
    и сва дела твоја објавићу.