Bibelen på hverdagsdansk

Salme 73

Gud er retfærdig og god

1En sang af Asaf.

Gud er god mod sit folk,
    mod dem, hvis hjerte er rent.
Men jeg var på nippet til at miste min tro,
    jeg var kommet snublende nær til afgrunden.
For jeg blev misundelig på de stolte og gudløse,
    de har jo fremgang på trods af deres ondskab.
Alt går så glat og sorgløst for dem,
    de er raske og strutter af sundhed.
De bekymrer sig ikke om noget som helst,
    eller plages af problemer som os andre.
Derfor knejser de med hovedet i deres hovmod,
    de omgiver sig med vold, som var det en kappe.
Ondskaben vælter ud af deres indre,
    deres tanker er fyldt med nedrige planer.
Deres tale er ondskabsfuld og hånlig,
    de er fyldt med foragt og trusler mod andre.
De gør oprør mod Gud i Himlen
    og opfører sig, som om de ejede hele jorden.
10 Derfor bøjer folket sig for dem
    og giver dem alt, hvad de forlanger.[a]
11 „Der findes ingen Gud, som kan se os,” påstår de.
    „Den Højeste Gud aner ingenting.”
12         Sikken et grusomt hovmod.
Deres velstand øges,
    uden at de anstrenger sig for det.
13 Jeg var fristet til at tænke: „Det hele er håbløst.
    Hvad er fordelen ved at leve et retskaffent liv.
14 Det giver mig kun problemer dagen lang,
    og jeg pines fra morgen til aften.”
15 Men hvis jeg virkelig havde sagt sådan,
    ville jeg være en forræder mod dit folk.
16 Jeg har prøvet at forstå det,
    men det er bestemt ikke let.
17 Så gik jeg ind i dit tempel, Gud,
    og du forklarede mig de ondes endeligt.
18 Jeg indså, at de er ude på et skråplan,
    du vil straffe dem med døden engang.
19 På et øjeblik er det forbi med dem,
    de vil opleve en frygtelig afslutning på livet.
20 Deres liv er som en drøm,
    der forsvinder, når man vågner.
Når du griber ind, Herre,
    bliver det enden på deres drømmeliv.
21 Da indså jeg, hvor bitter jeg var blevet,
    hvor misundelig jeg var på de gudløses succes.
22 Dengang var jeg dum og uvidende,
    som et dyr, der intet forstår.
23 Men alligevel har du ikke forkastet mig, Gud.
    Du holder fast ved min højre hånd.
24 Du rådgiver mig på livets vej,
    og til sidst går jeg ind til herligheden.
25 Det er dig, jeg vil tjene og tilbede, Gud,
    ingen andre i verden kan jeg stole på.
26 Kroppen kan svigte og livsmodet synke,
    men du er min tilflugt og tryghed for evigt.

27 Alle, der vender dig ryggen, går til grunde,
    du udrydder dem, der gør oprør imod dig.
28 At leve i Guds nærhed er min lykke!
    Jeg har valgt at stole på Herren, min Gud,
        og vidne om alle hans velgerninger.

Notas al pie

  1. 73,10 Den hebraiske tekst er ret uforståelig.

Endagaano Enkadde nʼEndagaano Empya

Zabbuli 73

EKITABO III

Zabbuli 73–89

Zabbuli ya Asafu.

1Ddala Katonda mulungi eri Isirayiri
    n’eri abo abalina omutima omulongoofu.

Naye nze amagulu gange gaali kumpi okutagala
    era n’ebigere byange okuseerera.
Kubanga nakwatirwa ab’amalala obuggya;
    bwe nalaba ababi nga bagaggawala nnyo.

Kubanga tebalina kibaluma;
    emibiri gyabwe miramu era minyirivu.
Tebeeraliikirira kabi konna ng’abalala.
    So tebalina kibabonyaabonya.
Amalala kyegavudde gabafuukira ng’omukuufu ogw’omu bulago,
    n’obukambwe ne bubafuukira ekyambalo.
Bagezze n’amaaso gaabwe ne gazimbagatana;
    balina bingi okusinga bye beetaaga.
Baduula era emboozi zaabwe zijjudde eby’okujooga.
    Batiisatiisa abalala n’okubeeragirako.
Emimwa gyabwe gyolekedde eggulu;
    n’ennimi zaabwe zoogera eby’okwewaanawaana buli wantu.
10 Abantu ba Katonda kyebava babakyukira
    ne banywa amazzi mangi.
11 Era ne beebuuza nti, “Katonda bino abimanyi atya?
    Ali Waggulu Ennyo abitegeera?”

12 Aboonoonyi bwe bafaanana bwe batyo;
    bulijjo babeera mu ddembe, nga beeyongera kugaggawala.

13 Ddala omutima gwange ngukuumidde bwereere obutayonoona,
    n’engalo zange ne nzinaaba obutaba na musango.
14 Naye mbonaabona obudde okuziba,
    era buli nkya mbonerezebwa.

15 Singa ŋŋamba nti njogere bwe nti,
    nandibadde mukuusa eri omulembe guno ogw’abaana bo.
16 Bwe nafumiitiriza ntegeere ensonga eyo;
    nakisanga nga kizibu nnyo,
17 okutuusa lwe nalaga mu watukuvu wa Katonda,
    ne ntegeera enkomerero y’ababi.

18 Ddala obatadde mu bifo ebiseerera;
    obasudde n’obafaafaaganya.
19 Nga bazikirizibwa mangu nga kutemya kikowe!
    Entiisa n’ebamalirawo ddala!
20 Bali ng’omuntu azuukuse n’ategeera nti yaloose buloosi;
    era naawe bw’otyo, Ayi Mukama,
    bw’oligolokoka olinyooma embeera yaabwe omutali nsa.

21 Omutima gwange bwe gwanyiikaala,
    n’omwoyo gwange ne gujjula obubalagaze,
22 n’aggwaamu okutegeera ne nfuuka ataliiko kye mmanyi,
    ne mba ng’ensolo obusolo mu maaso go.

23 Newaakubadde ebyo biri bwe bityo naye ndi naawe bulijjo;
    gw’onkwata ku mukono gwange ogwa ddyo.
24 Mu kuteesa kwo onkulembera,
    era olintuusa mu kitiibwa.
25 Ani gwe nnina mu ggulu, wabula ggwe?
    Era tewali na kimu ku nsi kye neetaaga bwe mba naawe.
26 Omubiri gwange n’omutima gwange biyinza okulemwa;
    naye Katonda ge maanyi g’omutima gwange,
    era ye wange ennaku zonna.

27 Kale laba, abo bonna abatakussaako mwoyo balizikirira;
    kubanga bonna abatakwesiga obamalirawo ddala.
28 Naye nze kye nsinga okwetaaga kwe kubeera okumpi ne Katonda wange.
    Ayi Mukama Katonda, nkufudde ekiddukiro kyange;
    ndyoke ntegeezenga abantu bonna ebikolwa byo eby’ekyewuunyo.