Bibelen på hverdagsdansk

Salme 69

Nødråb til Gud

1Til korlederen: En sang af David. Synges til melodien „Liljerne”.

Red mig, Gud, for jeg er ved at drukne,
    vandet når mig allerede til halsen.
Jeg er som sunket i et bundløst hul,
    jeg leder forgæves efter fodfæste.
Jeg er kommet ud på det dybe vand,
    snart skyller bølgerne hen over mig.
Jeg er udmattet af at råbe om hjælp,
    min hals er hæs og tør,
mine øjne er trætte af at stirre
    og vente på hjælp fra min Gud.

De, som hader mig uden grund,
    er flere end hårene på mit hoved.
De ønsker at gøre det af med mig,
    selv om jeg er ganske uskyldig.
De beskylder mig for at stjæle
    og forlanger det stjålne tilbage.

Gud, du kender mig og mine tåbeligheder,
    mine fejl kan ikke skjules for dig.
Almægtige Gud, lad ikke dem, som stoler på dig,
    tabe modet på grund af mine trængsler.
Åh, Israels Gud, lad ikke dem, som søger din hjælp,
    opgive håbet på grund af mine problemer.

Jeg udsættes for hån, fordi jeg tjener dig.
    Det er derfor, jeg bliver gjort til grin.
Mine søskende vil ikke kendes ved mig,
    de ser mig som en fuldstændig fremmed.
10 Jeg brænder af nidkærhed for dit Hus.
    Den hån, som ramte dig, ramte også mig.

11 Når jeg faster for Herren,
    håner de mig.
12 Når jeg sørger i sæk og aske,
    synger de smædeviser om mig.
13 Byens ledere taler nedsættende om mig,
    fulde folk synger spottesange.
14 Jeg beder til dig om hjælp, Herre,
    se i nåde til mig, Gud.
Du er en kærlig og trofast Gud.
    Hør min bøn og hjælp mig.
15 Træk mig op af det dybe dynd,
    lad mig ikke synke helt til bunds.
Red mig fra dem, der hader mig,
    lad mig ikke drukne i dybet.
16 Lad ikke bølgerne begrave mig.
    Lad ikke dybet opsluge mig.
    Lad ikke døden få det sidste ord.
17 Svar mig, Herre, for din trofastheds skyld,
    hjælp mig i din store nåde.
18 Vend dig ikke bort fra din tjener,
    skynd dig at redde mig ud af min nød.
19 Kom til mig og frels mig,
    fri mig fra mine fjenders magt.

20 Du ved, hvad de siger om mig,
    hvordan de håner og spotter mig.
Du kender mine fjender,
    og du ved, hvad de siger.
21 Deres hån har taget så hårdt på mig,
    at jeg fuldstændig har mistet modet.
Ingen havde medlidenhed med mig,
    ingen var villig til at trøste mig.
22 De ville have mig til at spise deres giftige mad,
    og de ville slukke min tørst med sur vin.
23 Må deres fester føre dem i fælden,
    så de bliver fanget og får løn som forskyldt.
24 Gør det sort for deres øjne, så de ikke kan se.
    Lad dem altid gå rundt med bøjet ryg.[a]
25 Udøs din vrede over dem,
    lad din harme fortære dem.
26 Lad deres hjem ligge øde hen,
    lad ingen mere bo i deres telte.
27 Du opdrager mig,
    men de håner mig.
Mens jeg lider under min straf,
    spreder de falske rygter om mig.
28 Straf dem for alle deres synder,
    lad dem ikke undslippe.
29 Slet deres navne af livets bog,[b]
    så de ikke tælles med blandt dit folk.
30 Åh, Gud, hvor længe vil du lade mig lide?
    Red mig snart fra min elendighed.
31 Så vil jeg prise og tilbede dig,
    ophøje dig med takkesange.

32 For i dine øjne er dét mere værd
    end at ofre både okser og tyre.
33 Når de ydmyge og gudfrygtige ser min redning,
    vil de glæde sig og fatte nyt mod.
34 For Herren hører den ydmyges råb,
    han foragter ikke dem, han opdrager.
35 Selv himlen og jorden skal prise ham,
    havet og fiskene stemme i med lovsang.

36 Ja, Gud vil redde Jerusalem
    og genopbygge Judas byer.
Hans folk kommer igen til at bo der
    og tager landet i eje som før.
37 Hans tjeneres børn får det i arv,
    de, som elsker Herren, skal bo der.

Notas al pie

  1. 69,24 Efter LXX. Hebraisk: „med rystende hofter”. Det er muligvis en beskrivelse af alderdomssymptomer.
  2. 69,29 Eller „de levendes bog”, måske en liste over alle, der er i live.

Nkwa Asem

Nnwom 69

Osufrɛ

1Gye me nkwa, O Onyankopɔn! Nsu no deda me kɔn mu. Meremem wɔ atɛkyɛ mu, na asase a ɛso wo nni baabi. Madu subunu mu na asorɔkye no pɛ sɛ ɛfa me. Mafrɛ mabrɛ. Me menem ayow. M’ani yɛ me yaw efisɛ, magyen no ara repɛ wo mmoa. Wɔn a wɔtan me kwa no dɔɔso sen me tiri so nhwi. M’atamfo twa atoro to me so; wɔyɛ den na wɔrepɛ akum me. Wɔma medan nneɛma a manwia mema.

O Onyankopɔn, me bɔne so nkata wɔ w’anim. Wunim kwasea a mayɛ. Mma mennsoa aniwu mmmrɛ wɔn a wɔde wɔn ho to wo so. Otumfoɔ Awurade no so! Mma memmfa aniwu mmɛto wɔn a wɔsom wo so, O lsrael Nyankopɔn! Wo nti na wɔkasa tia me, nti aniwu akata me so. Mete sɛ ɔhɔho wɔ me nuanom mu. Mete sɛ ɔmanfrani wɔ m’abusua mu. Me ho a mede ama wo fi no hyehye me mu te sɛ ogya. Kasatia a wɔkasa tia wo no ka me. 10 Menam akɔnkyen so brɛ me ho ase, na nnipa kasa tia me. 11 Mifura ayiasetam, na wɔserew me. 12 Wɔka me ho nsɛm wɔ mmorɔn so; akɔwensafo de me too nnwom. 13 Nanso me de, mɛbɔ wo mpae, Awurade; gye me so, Onyankopɔn, wɔ bere a wopɛ mu. Wo dɔ kɛse nti, gye me so efisɛ, woahyɛ bɔ sɛ wubegye me nkwa. 14 Mma memmmem wɔ atɛkyɛ mu. Gye me fi m’atamfo nsam, na gye me fi nsu a emu dɔ mu.

15 Mma nsu nnyiri mmfa me. Mma memmmem wɔ bunu anaa damoa mu. 16 Gye me so, Awurade, wɔ wo dɔ pa a wode dɔ me daa no mu. W’ahummɔbɔ mu, dan w’ani hwɛ me! 17 Mfa wo ho nhintaw wo somfo; mewɔ ɔhaw mu na gye me so mprempren! 18 Bra me nkyɛn na begye me. Gye me fi m’atamfo nsam. 19 Wunim sɛnea wɔkasa tia me ne sɛnea wogu m’anim ase sɛe m’anuonyam. Wuhu m’atamfo nyinaa.

20 Kasatia hyɛ me koma so ama m’anidaso asa. Na minim sɛ obi bɛma me due, nanso mannya obi. Mepɛɛ awerɛkyekye nanso mannya bi. 21 Ɔkɔm dee me no, wɔmaa me awuduru. Osukɔm dee me no, wɔmaa me nsanyinyanyinya. 22 Wɔn apontow mfa wɔn nkɔ ɔsɛe mu. Ma wɔn adidi a wɔatew ho no mmɔ wɔn fam. 23 Ma wɔn ani mfurafura. Na ma wɔn akyi nyɛ mmerɛw. 24 Fa w’abufuw kɔ wɔn so, na ma w’abufuw mmene wɔn. 25 Ma wɔn atenae nyɛ amamfo. Mma obiara ntena nkwa mu wɔ wɔn ntamadan mu. 26 Wɔtaa wɔn a woatwe wɔn aso. Wɔka wɔn a woapira wɔn no amanehunu ho asɛm. 27 Kyerɛw wɔn bɔne a wɔayɛ gu hɔ. Mma wɔnnkɔka wo nkwagyedwuma no ho. 28 Popa wɔn din fi ateasefo nhoma no mu. Mfa wɔn din nka wo nkurɔfo de ho.

29 Nanso mewɔ yaw mu, na m’anidaso asa. Ma me so, O Onyankopɔn, na gye me nkwa! 30 Mɛto dwom akamfo Onyankopɔn; mɛda no ase de ada ne kɛseyɛ adi. 31 Eyi bɛsɔ Awurade ani yiye sen nantwi afɔrebɔ; ɛsen nantwinini a wanyin afɔrebɔ. 32 Sɛ mmɔborɔni hu eyi a, n’ani begye. Na wɔn a wɔsom Onyankopɔn benya nkuranhyɛ. 33 Awurade tie wɔn a ade ahia wɔn, na ne werɛ mfi ne nkurɔfo a wɔyɛ nneduafo.

34 Monkamfo Onyankopɔn, O ɔsoro ne asase, ɛpo ne nea ɛwɔ mu nyinaa. 35 Obegye Yerusalem, na wasan akyekye Yuda nkurow. Ne nkurɔfo bɛtena hɔ na wɔafa asase no. 36 N’asomfo asefo na wɔbɛfa hɔ, na wɔn a wɔpɛ n’asɛm no atena hɔ.