Bibelen på hverdagsdansk

Salme 60

Løfte i en opløsningstid

11-2 Til korlederen: En sang af David i anledning af, at han havde besejret de aramæiske hære fra Naharajim og Zoba, og af, at Joab havde slået 12.000 edomitter i Saltdalen. Sangen er gavnlig til belæring og synges til melodien „Pagtens lilje.”

Hvorfor har du forkastet os, Gud?
Du har straffet os, fordi du var vred på os.
    Men se i nåde til os og hjælp os.
Det var, som blev vi ramt af et jordskælv,
    det føltes, som vores verden brød sammen.
Du har været hård mod dit folk,
    vi ravede omkring, som var vi fulde.
Men du kalder på de gudfrygtige,
    så de kan komme til dig og blive reddet.

Hør min bøn og gør brug af din magt,
    så dit elskede folk kan blive reddet.

Gud talte jo fra sin helligdom:
„Med glæde vil jeg udstykke Sikem,
    jeg vil udmåle Sukkots dal.
Gilead tilhører mig,
    Manasse er min ejendom.
Kongerne kommer fra Juda,
    og dygtige krigere fra Efraim.
10 Moabitterne skal tjene mig,
    og edomitterne være mine slaver.
        Jeg vinder sejr over filistrene.”

11 Hvem tager med os til den befæstede by?
    Hvem vil gå med os mod Edom?
12 Herre, har du forkastet os?
    Hvorfor drager du ikke med os i krig?
13 Hjælp os dog mod vore fjender,
    for menneskers hjælp er intet værd.
14 Med Guds hjælp vinder vi sejr,
    for du kan trampe vore fjender ned.

The Message

Psalm 60

A David Psalm, When He Fought Against Aram-naharaim and Aram-zobah and Joab Killed Twelve Thousand Edomites at the Valley of Salt

11-2 God! you walked off and left us,
    kicked our defenses to bits
And stalked off angry.
    Come back. Oh please, come back!

You shook earth to the foundations,
    ripped open huge crevasses.
Heal the breaks! Everything’s
    coming apart at the seams.

3-5 You made your people look doom in the face,
    then gave us cheap wine to drown our troubles.
Then you planted a flag to rally your people,
    an unfurled flag to look to for courage.
Now do something quickly, answer right now,
    so the one you love best is saved.

6-8 That’s when God spoke in holy splendor,
    “Bursting with joy,
I make a present of Shechem,
    I hand out Succoth Valley as a gift.
Gilead’s in my pocket,
    to say nothing of Manasseh.
Ephraim’s my hard hat,
    Judah my hammer;
Moab’s a scrub bucket,
    I mop the floor with Moab,
Spit on Edom,
    rain fireworks all over Philistia.”

9-10 Who will take me to the thick of the fight?
    Who’ll show me the road to Edom?
You aren’t giving up on us, are you, God?
    refusing to go out with our troops?

11-12 Give us help for the hard task;
    human help is worthless.
In God we’ll do our very best;
    he’ll flatten the opposition for good.