Bibelen på hverdagsdansk

Salme 60

Løfte i en opløsningstid

11-2 Til korlederen: En sang af David i anledning af, at han havde besejret de aramæiske hære fra Naharajim og Zoba, og af, at Joab havde slået 12.000 edomitter i Saltdalen. Sangen er gavnlig til belæring og synges til melodien „Pagtens lilje.”

Hvorfor har du forkastet os, Gud?
Du har straffet os, fordi du var vred på os.
    Men se i nåde til os og hjælp os.
Det var, som blev vi ramt af et jordskælv,
    det føltes, som vores verden brød sammen.
Du har været hård mod dit folk,
    vi ravede omkring, som var vi fulde.
Men du kalder på de gudfrygtige,
    så de kan komme til dig og blive reddet.

Hør min bøn og gør brug af din magt,
    så dit elskede folk kan blive reddet.

Gud talte jo fra sin helligdom:
„Med glæde vil jeg udstykke Sikem,
    jeg vil udmåle Sukkots dal.
Gilead tilhører mig,
    Manasse er min ejendom.
Kongerne kommer fra Juda,
    og dygtige krigere fra Efraim.
10 Moabitterne skal tjene mig,
    og edomitterne være mine slaver.
        Jeg vinder sejr over filistrene.”

11 Hvem tager med os til den befæstede by?
    Hvem vil gå med os mod Edom?
12 Herre, har du forkastet os?
    Hvorfor drager du ikke med os i krig?
13 Hjælp os dog mod vore fjender,
    for menneskers hjælp er intet værd.
14 Med Guds hjælp vinder vi sejr,
    for du kan trampe vore fjender ned.

Bíbélì Mímọ́ Yorùbá Òde Òn

Saamu 60

Fún adarí orin. Tí ohùn “Lílì ti Májẹ̀mú.” Miktamu ti Dafidi. Fún ìkọ́ni. Nígbà tí ó bá Aramu-Naharaimu àti Siria-Soba jà, àti nígbà tí Joabu yípadà tí ó sì pa ẹgbẹ̀rún méjìlá àwọn ará Edomu ní Àfonífojì Iyọ̀.

1Ìwọ ti kọ̀ wá sílẹ̀,
    Ọlọ́run, ìwọ ti tú wa ká,
ìwọ ti bínú nísinsin yìí, tún ara rẹ yípadà sí wa.
Ìwọ ti mú ilẹ̀ wárìrì, ìwọ ti fọ́ ọ;
    mú fífọ́ rẹ̀ bọ̀ sípò, nítorí tí ó mì.
Ìwọ ti fi ìgbà ewu han àwọn ènìyàn rẹ;
    Ìwọ fún wa ní wáìnì tí ó máa ń ta wá gbọ̀nọ́ngbọ̀nọ́n.
Àwọn tí ó bẹ̀rù rẹ̀, ní ìwọ fi ọ̀págun fún
    kí a lè fihàn nítorí òtítọ́. Sela.

Fi ọwọ́ ọ̀tún rẹ gbà wá, kí o sì ràn wá lọ́wọ́,
    kí a lè gba àwọn tí o fẹ́ là.
Ọlọ́run ti sọ̀rọ̀ láti ibi mímọ́ rẹ̀:
    “Ní ayọ̀, èmi ó pọ Ṣekemu jáde
    èmi ó sì wọ́n Àfonífojì Sukkoti.
Tèmi ni Gileadi, tèmi sì ni Manase;
    Efraimu ni àṣíborí mi,
    Juda sì ni ọ̀pá àṣẹ mi.
Moabu ní ìkòkò ìwẹsẹ̀ mi,
    lórí Edomu ní mo bọ́ bàtà mi sí;
    lórí Filistia ni mo kígbe ayọ̀.”

Ta ni yóò mú mi wá sí ìlú olódi nì?
    Ta ni yóò tọ́ mí lọ sí Edomu?
10 Kì í ha ń ṣe ìwọ, Ọlọ́run, tí ó ti kọ̀ wá sílẹ̀
    tí o kò sì bá ogun wa jáde mọ́?
11 Fún wa ní ìrànlọ́wọ́ lórí àwọn ọ̀tá,
    nítorí asán ni ìrànlọ́wọ́ ènìyàn.
12 Nípa Ọlọ́run ni a óò ní ìṣẹ́gun,
    yóò sì tẹ àwọn ọ̀tá wa mọ́lẹ̀.