Bibelen på hverdagsdansk

Salme 58

Dom over onde magthavere

1Til korlederen: En sang af David.

Mon I fyrster ved, hvad der er ret og rigtigt?
    Mon I behandler folk retfærdigt?
Nej, I har kun ondskab i tanke,
    I giver volden frit løb i landet.
I har været onde fra fødslen af,
    fra barnsben har I været fulde af løgn.
I udspyr slangegift og vil ikke lytte til Gud.
    I ligner en døv kobra,
der ikke kan høre slangetæmmeren,
    lige meget hvor højt han spiller.

Knus kæberne på de grusomme løver, Herre.
    Bræk alle deres skarpe tænder, Gud.
Lad dem forsvinde som vand i ørkenen,
    lad dem visne som græs i tørtiden.
Lad dem blive til slim som sneglen,
    lad dem ende som dødfødte fostre,
        der aldrig får lyset at se.

10 Gud vil feje de onde af vejen,
    hurtigere end brændet kan få gryden i kog.[a]
11 De gudfrygtige glæder sig, når retten sejrer.
    De får lov at vade i de gudløses blod.
12 Da skal folk udbryde:
    „Ja, de gudfrygtige bliver belønnet til sidst.
        Der er en Gud, som sørger for retfærdighed på jorden.”

Notas al pie

  1. 58,10 Teksten er uklar.

Nueva Versión Internacional

Salmos 58

Al director musical. Sígase la tonada de «No destruyas». Mictam de David.

1¿Acaso ustedes, gobernantes, actúan con justicia,
    y juzgan con rectitud a los seres humanos?
Al contrario, con la mente traman injusticia,
    y la violencia de sus manos se desata en el país.
Los malvados se pervierten desde que nacen;
    desde el vientre materno se desvían los mentirosos.
Su veneno es como el de las serpientes,
    como el de una cobra que se hace la sorda
para no escuchar la música del mago,
    del diestro en encantamientos.

Rómpeles, oh Dios, los dientes;
    ¡arráncales, Señor, los colmillos a esos leones!
Que se escurran, como el agua entre los dedos;
    que se rompan sus flechas al tensar el arco.
Que se disuelvan, como babosa rastrera;
    que no vean la luz, cual si fueran abortivos.
Que sin darse cuenta, ardan como espinos;
    que el viento los arrastre, estén verdes o secos.

10 Se alegrará el justo al ver la venganza,
    al empapar sus pies en la sangre del impío.
11 Dirá entonces la gente:
    «Ciertamente los justos son recompensados;
    ciertamente hay un Dios que juzga en la tierra».