Bibelen på hverdagsdansk

Salme 42

Bøn i eksil

1Til korlederen: En visdomssang[a] af Koras slægt.

Som hjorten tørster efter rindende vand,
    sådan tørster min sjæl efter dig, Gud.
Jeg længes efter at se den levende Gud,
    hvornår kan jeg få lov at træde frem for ham?
Jeg græder dag og nat, mens folk spørger mig:
    „Hvor bliver din Gud af?”
Jeg mindes med smerte, hvordan det var engang,
    da jeg var med i den store flok.
Vi gik i procession til Guds hus,
    det var festdage med glædesråb og lovsang.
Men hvorfor være så trist og nedtrykt?
    Hvorfor længes efter gamle dage?
Jeg vil hellere sætte min lid til Gud.
    Når han har reddet mig, vil jeg synge en takkesang.
Midt i min nedtrykthed vil jeg bede til dig, Gud,
    mens jeg ligger her ved Jordanflodens kilde,
        ved foden af Hermonbjerget.
Du har sendt bølger af sorg hen over min sjæl.
    Jeg råber til dig fra min dybe nød,
        jeg håber at overdøve vandfaldets torden.

Hver dag bekræfter Herren sin trofaste nåde.
    Hver nat synger jeg lovsange til ham.
        Det er bønner om hjælp til den Gud, som giver mig liv.
10 Gud er mit faste holdepunkt, og jeg råber til ham:
„Hvorfor har du glemt mig?
    Hvorfor skal jeg plages af mine fjender?”
11 Det skærer mig i hjertet,
    når mine fjender håner mig.
De siger til mig dagen lang:
    „Hvor bliver din Gud af?”
12 Men så siger jeg til mig selv:
„Vær ikke mismodig og nedtrykt.
    Vent tålmodigt på, at Gud griber ind.”
Når Gud har reddet mig,
    vil jeg synge en takkesang til ham.

Notas al pie

  1. 42,1 På hebraisk: maskil. Ordets betydning kendes ikke med sikkerhed.

New Living Translation

Psalm 42

Book two (Psalms 42–72)

Psalm 42

For the choir director: A psalm[a] of the descendants of Korah.

As the deer longs for streams of water,
    so I long for you, O God.
I thirst for God, the living God.
    When can I go and stand before him?
Day and night I have only tears for food,
    while my enemies continually taunt me, saying,
    “Where is this God of yours?”

My heart is breaking
    as I remember how it used to be:
I walked among the crowds of worshipers,
    leading a great procession to the house of God,
singing for joy and giving thanks
    amid the sound of a great celebration!

Why am I discouraged?
    Why is my heart so sad?
I will put my hope in God!
    I will praise him again—
    my Savior and my God!

Now I am deeply discouraged,
    but I will remember you—
even from distant Mount Hermon, the source of the Jordan,
    from the land of Mount Mizar.
I hear the tumult of the raging seas
    as your waves and surging tides sweep over me.
But each day the Lord pours his unfailing love upon me,
    and through each night I sing his songs,
    praying to God who gives me life.

“O God my rock,” I cry,
    “Why have you forgotten me?
Why must I wander around in grief,
    oppressed by my enemies?”
10 Their taunts break my bones.
    They scoff, “Where is this God of yours?”

11 Why am I discouraged?
    Why is my heart so sad?
I will put my hope in God!
    I will praise him again—
    my Savior and my God!

Notas al pie

  1. 42:Title Hebrew maskil. This may be a literary or musical term.