Bibelen på hverdagsdansk

Salme 141

Endnu en bøn om beskyttelse

1En sang af David.

Herre, jeg har brug for din hjælp her og nu.
    Hør mig, når jeg beder til dig.
Lad min bøn være som røgelse, der stiger op,
    mine løftede hænder som et aftenoffer.

Herre, hjælp mig til at holde min mund
    og være varsom med, hvad jeg siger.
Hjælp mig til at tage afstand fra det onde,
    så jeg ikke roder mig ind i noget forkert
sammen med ugudelige mennesker,
    selv om det nok kan være fristende.
En kærlig irettesættelse vil jeg tage imod
    som forfriskende olie til mit hoved.
Jeg bekæmper det onde med min bøn,
    og når de gudløse ledere styrtes ned fra klippen,
        vil man indse, at jeg havde ret.
Deres knogler vil ligge spredt ved gravens rand
    som sten, der er pløjet op af marken.[a]
Mit blik er rettet mod dig, min Herre og Gud.
    Du er min hjælp og min tilflugt,
        overgiv mig ikke i onde menneskers hænder.
Bevar mig fra deres baghold,
    fra forbrydernes fælder.
10 Lad dem selv gå i fælden,
    og lad mig gå fri.

Notas al pie

  1. 141,7 Eller: „Jeg bliver angrebet hårdt og er døden nær. Jeg føler mig skåret op som en pløjet mark.” Versene 5-7 er nærmest uforståelige i den hebraiske tekst, så enhver oversættelse er enten uforståelig eller et gætteri.

Nueva Versión Internacional

Salmos 141

Salmo de David.

1A ti clamo, Señor; ven pronto a mí.
    ¡Atiende a mi voz cuando a ti clamo!
Que suba a tu presencia mi plegaria
    como una ofrenda de incienso;
que hacia ti se eleven mis manos
    como un sacrificio vespertino.

Señor, ponme en la boca un centinela;
    un guardia a la puerta de mis labios.
No permitas que mi corazón se incline a la maldad,
    ni que sea yo cómplice de iniquidades;
no me dejes participar de banquetes
    en compañía de malhechores.

Que la justicia me golpee,
    que el amor me reprenda;
que el ungüento de los malvados
    no perfume mi cabeza,
pues mi oración está siempre
    en contra de sus malas obras.
Cuando sus gobernantes sean lanzados desde los despeñaderos,
    sabrán que mis palabras eran bien intencionadas.
Y dirán: «Así como se dispersa la tierra
    cuando en ella se abren surcos con el arado,
así se han dispersado nuestros huesos
    a la orilla del sepulcro».

En ti, Señor Soberano, tengo puestos los ojos;
    en ti busco refugio; no dejes que me maten.
Protégeme de las trampas que me tienden,
    de las trampas que me tienden los malhechores.
10 Que caigan los impíos en sus propias redes,
    mientras yo salgo bien librado.