Bibelen på hverdagsdansk

Salme 137

Sørgesang i Babylonien

1Ved Babyloniens floder sad vi og græd,
    når vi tænkte tilbage på Zion.
Harperne havde vi ikke lyst til at bruge,
    så vi hængte dem op i piletræerne.
Vore fangevogtere forlangte, at vi skulle synge,
    vore plageånder pålagde os at være glade:
        „Syng en sang om Zion for os!”
Hvordan skulle vi kunne synge for Herren,
    når vi sygner hen i et fremmed land?

Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem,
    må min højre hånd da blive lammet!
Gid min tunge må klæbe til ganen,[a]
    hvis jeg ikke husker på dig
        og sætter dig højere end alt andet.
Herre, husk, hvad edomitterne sagde,
    da Jerusalem blev indtaget af babylonierne:
        „Riv byen ned, jævn den med jorden!”
Babylon, du går din undergang i møde.
    Velsignet være dem, der gengælder dig,
        hvad du har gjort mod os.
Lad dem tage dine spædbørn
    og knuse dem mod klippen.

Notas al pie

  1. 137,6 Med lammet hånd kunne han ikke mere spille på harpen, og med tungen låst fast kunne han ikke synge mere.

Chinese Contemporary Bible (Traditional)

詩篇 137

被擄者的哀歌

1我們坐在巴比倫河畔,
想起錫安禁不住淒然淚下。
我們把琴掛在柳樹上。
俘虜我們的人要我們唱歌,
擄掠我們的人要我們歌唱,說:
「給我們唱一首錫安的歌。」
我們流落異邦,
怎能唱頌讚耶和華的歌呢?
耶路撒冷啊,倘若我忘了你,
情願我的右手無法再撥弄琴弦;
倘若我忘了你,
不以你為我的至愛,
情願我的舌頭不能再歌唱。

耶和華啊,
求你記住耶路撒冷淪陷時以東人的行徑。
他們喊道:
「拆毀這城,把它夷為平地!」
巴比倫城啊,
你快要滅亡了,
那向你以牙還牙為我們復仇的人有福了!
那抓住你的嬰孩摔在石頭上的人有福了!