Bibelen på hverdagsdansk

Salme 132

Herrens bolig

1En valfartssang.

Herre, du husker Davids hengivenhed.
Han gav et højtideligt løfte,
    han sagde til Israels mægtige Gud:
„Jeg under mig ikke ro,
    jeg vil ikke lægge mig til hvile,
jeg vil ikke sove,
    jeg vil ikke lukke et øje,
før jeg har bygget Herren et hus,
    en værdig bolig for Israels vældige Gud!”

Vi hørte i Betlehem,[a] at pagtens ark var blevet set,
    vi tog til Ja’ars marker og fandt den.
Lad os nu bringe den til helligdommen,
    så vi kan tilbede Gud ved hans fodskammel.
Kom, Herre, indtag din bolig,
    på den Ark, der viser din magt.
Må præsterne altid gøre det rette,
    og dit trofaste folk juble af glæde.

10 Du gav et løfte til David og hans slægt.
    Forkast derfor ikke din udvalgte konge.
11 Du lovede David med en ed,
    et løfte, som ikke kan brydes:
„Jeg vil gøre din søn til konge,
    han skal regere efter dig.
12 Og hvis dine efterkommere vil holde min pagt
    og adlyde mine befalinger,
skal din slægt blive ved at regere,
    sidde på tronen til evig tid.”

13 Herren har udvalgt Zion,
    dér ønsker han at bo.
14 „Dette er mit blivende hjem,
    det er her, jeg har valgt at bo.
15 Jeg velsigner byen med overflod,
    jeg giver de fattige mad at spise.
16 Jeg udruster præsterne til deres gerning,
    mine trofaste tjenere skal råbe af glæde.
17 Derfra skal en mægtig konge spire frem,
    fra Davids slægt, som jeg har udvalgt.
18 Hans fjender vil blive til skamme,
    men han selv skal regere i herlighed.”

Notas al pie

  1. 132,6 På hebraisk: Efrata, et andet navn for Betlehem, Davids hjemby. Ja’ar er et andet navn for Jearim, jf. 1.Sam. 7,1 og 2.Sam. 6,2.

The Message

Psalm 132

A Pilgrim Song

11-5 O God, remember David,
    remember all his troubles!
And remember how he promised God,
    made a vow to the Strong God of Jacob,
“I’m not going home,
    and I’m not going to bed,
I’m not going to sleep,
    not even take time to rest,
Until I find a home for God,
    a house for the Strong God of Jacob.”

6-7 Remember how we got the news in Ephrathah,
    learned all about it at Jaar Meadows?
We shouted, “Let’s go to the shrine dedication!
    Let’s worship at God’s own footstool!”

8-10 Up, God, enjoy your new place of quiet repose,
    you and your mighty covenant ark;
Get your priests all dressed up in justice;
    prompt your worshipers to sing this prayer:
“Honor your servant David;
    don’t disdain your anointed one.”

11-18 God gave David his word,
    he won’t back out on this promise:
“One of your sons
    I will set on your throne;
If your sons stay true to my Covenant
    and learn to live the way I teach them,
Their sons will continue the line—
    always a son to sit on your throne.
Yes—I, God, chose Zion,
    the place I wanted for my shrine;
This will always be my home;
    this is what I want, and I’m here for good.
I’ll shower blessings on the pilgrims who come here,
    and give supper to those who arrive hungry;
I’ll dress my priests in salvation clothes;
    the holy people will sing their hearts out!
Oh, I’ll make the place radiant for David!
    I’ll fill it with light for my anointed!
I’ll dress his enemies in dirty rags,
    but I’ll make his crown sparkle with splendor.”