Bibelen på hverdagsdansk

Salme 129

Jerusalems skæbne

1En valfartssang.

Fra min tidlige ungdom har mine fjender mishandlet mig
    —lad hele Israel gentage det:
Fra min tidlige ungdom har mine fjender mishandlet mig.
    De angreb mig, men overvandt mig ikke.
Min ryg er mærket af dybe sår,
    som var den pløjet med en plov.
Men Herren er retfærdig,
    han satte en stopper for deres mishandling.

Alle, der angriber Zion,
    vil blive slået og tvunget til at vende om.
De er som græsset, der vokser på taget,
    det visner og dør, før det bliver til noget.
Det fylder ingenting i høstfolkenes hænder,
    der er ikke nok til at binde et neg af.
Ingen, der går forbi dem, vil sige:
    „Herren velsigne jer!”

Nkwa Asem

Nnwom 129

Mpae a wɔbɔ tia Israel atamfo

1Israel, ka efi wo mmofraase, taa a w’atamfo ataa wo, nanso wɔantumi anni wo so kyerɛ yɛn. “Efi me mmofraase, m’atamfo ataa me atirimɔden so, nanso wɔantumi anni me so.

“Wotwaa kam kɛse te sɛ asase a wɔafuntum wɔ m’akyi. Nanso Awurade, ɔtreneeni no, agye me afi nkoasom mu.”

Obiara a ɔtan Sion no, wobedi ne so na wɔapam no asan n’akyi. Ma wɔn nyinaa nyɛ sɛ sare a enyin wɔ adan atifi ma ewu no; Obiara mmoaboa ano, na obiara nsoa no afiafi nkɔ. Obiara a obetwam wɔ hɔ no renka se, “Awurade nhyira mo! Yehyira mo wɔ Awurade din mu.”