Bibelen på hverdagsdansk

Salme 106

Herrens trofasthed imod sit folk

1Halleluja!
Tak Herren, for han er god.
    Hans trofasthed varer til evig tid.
Hvem har tal på alle hans undere?
    Hvordan kan vi nogensinde takke ham nok?
Velsignede er de, der gør det gode,
    de, der altid handler ret.

Husk på mig, Herre, når du velsigner dit folk,
    giv også mig del i dine goder.
Lad mig se dit folk få fremgang,
    lad mig glædes sammen med dine udvalgte,
        juble med det folk, som tilhører dig.
Vi har svigtet dig, som vore forfædre gjorde,
    vi har begået fejl og handlet forkert.
Vore forfædre ænsede ikke dine undere i Egypten,
    de glemte hurtigt din trofasthed imod dem,
        i stedet gjorde de oprør imod dig ved Det Røde Hav.
Alligevel frelste Herren sit folk for sin æres skyld
    og for at vise sin magt for verden.
Han truede Det Røde Hav, så det tørrede ud,
    og folket kunne gå tørskoet over.
10 Han frelste dem fra deres fjender,
    friede dem fra egypternes had.
11 Vandet skyllede hen over forfølgerne,
    så de druknede alle som en.
12 Da troede folket på Guds løfter
    og brød ud i lovsang til ham.

13 Men de glemte snart, hvad Herren havde gjort,
    de holdt op med at søge hans vilje.
14 I ørkenen krævede de kød at spise,
    de udfordrede Guds tålmodighed.
15 Han gav dem, hvad de forlangte,
    men straffede dem også for deres oprør.
16 Nogle i lejren blev misundelige på Moses
    og på Aron, Guds udvalgte præst.
17 Som straf åbnede jorden sig og opslugte Datan,
    lukkede sig over Abiram og de medsammensvorne.
18 Ild for ned fra himlen
    og fortærede dem, der gjorde oprør.
19 Ved Horebs bjerg støbte de en tyrekalv,
    de tilbad en afgud af metal.
20 De byttede Guds herlighed bort
    for et billede af et dyr, der æder græs.
21 De glemte den Gud, der førte dem ud af Egypten,
    han, som reddede dem på forunderlig vis.
22 Tænk på de mirakler, han udførte,
    de fantastiske undere ved Det Røde Hav.
23 Gud var lige ved at udrydde sit oprørske folk,
    men hans tjener Moses gik i forbøn for dem,
        så de ikke blev tilintetgjort af hans vrede.
24 De nægtede at gå ind i det frugtbare land,
    for de troede ikke på Guds løfte.
25 De sad bare i deres telte og surmulede
    og ville slet ikke høre på Herrens ord.
26 Derfor svor han højt og helligt,
    at oprørerne skulle dø i ørkenen.
27 Deres efterkommere skulle spredes blandt folkeslagene
    og gøres til flygtninge i fremmede lande.
28 Dernæst tilbad de Ba’al i Peor,
    de holdt fest og ofrede til livløse afguder.
29 Deres opførsel krænkede Herren dybt,
    og han lod en pest bryde ud iblandt dem.
30 Men Pinehas tog mod til sig og greb ind,
    og det gjorde, at plagen holdt op.
31 Pinehas viste sig som en gudfrygtig mand,
    og det vil han altid blive husket for.
32 Ved Meribas kilder gjorde de oprør igen,
    og Moses faldt i unåde hos Herren.
33 De gjorde ham nemlig så oprørt,
    at han talte i vrede og handlede overilet.
34 De undlod også at tilintetgøre de folkeslag,
    som Herren havde befalet dem at udrydde.
35 De giftede sig tilmed ind i deres familier,
    lærte sig deres ugudelige skikke,
36 så de dyrkede de fremmedes afguder
    og derved blev skyld i deres egen ulykke.
37 De ofrede både deres sønner og døtre
    til de fremmede folkeslags guder.
38 Fordi de myrdede uskyldige børn
    og ofrede dem til afguderne,
        blev landet besmittet af det udgydte blod.
39 Guds folk var blevet urent i hans øjne,
    deres handlinger viste deres utroskab mod Herren.
40 Derfor blussede Guds vrede op imod dem,
    han følte afsky for sit ejendomsfolk.
41 Han overgav dem i fremmedes vold,
    deres fjender undertrykte dem.
42 De gjorde livet surt for dem
    og kuede dem på alle måder.
43 Gang på gang befriede Herren sit folk,
    men de blev ved med at gøre oprør
        og falde dybere og dybere i synd.
44 Alligevel kunne han ikke lukke øjnene for deres nød,
    han hørte deres råb om nåde.
45 Han havde jo indgået en pagt med sit folk,
    og hans trofasthed forbød ham at udslette dem helt.
46 Han sørgede for, at de fremmede herskere
    fik medlidenhed med dem.

47 Vor Herre og Gud, frels os!
    Bring os tilbage fra landflygtigheden,
så vi kan give dig taknemmelighedsofre
    og lovprise dit hellige navn.
48 Lovet være Herren, Israels Gud.
    Lad os prise ham nu og til evig tid.
Lad hele folket svare: Amen!
    Halleluja!

Nkwa Asem

Nnwom 106

Awurade adɔe

1Kamfo Awurade! Monna Awurade ase efisɛ oye; ne dɔ wɔ hɔ daa. Hena na obetumi aka nneɛma akɛse a wayɛ? Hena na obetumi akamfo no?

Nhyira nka wɔn a wodi ne mmara so, na daa wɔyɛ ade trenee.

Awurade, sɛ woboa wo nkurɔfo a, kae me; sɛ wogye wɔn nkwa a, fa me ka wɔn ho. Ma minhu wo nkurɔfo nkɔso, na me ne wo man ntena ahotɔ mu wɔ anigye mu ahosɛpɛw a wɔn a wɔyɛ wo de no nya no.

Yɛayɛ bɔne sɛnea yɛn nenanom yɛe no; yɛayɛ amumɔyɛ ne bɔne bebree. Yɛn nenanom a na wɔwɔ Misraim no ante Onyankopɔn anwonwade no ase; wɔn werɛ fii ne dɔ a ɔdaa no adi kyerɛɛ wɔn mpɛn pii no, na wɔsɔre tiaa Otumfoɔ no wɔ Po Kɔkɔɔ no so. Nanso ogyee wɔn nkwa sɛnea ɔhyɛɛ wɔn bɔ sɛnea ɔbɛda ne tumi adi no. Ɔkasa kyerɛɛ Po Kɔkɔɔ no ma ɛyowoe. Na odii ne nkurɔfo anim ma wɔfaa asase kesee so. 10 Ogyee wɔn fii wɔn a na wɔtan wɔn no nsam; ogyee wɔn fii wɔn atamfo nsam. 11 Nanso nsu no faa wɔn atamfo no a, wɔn mu baako koraa anka.

12 Afei ne nkurɔfo no gyee ne bɔhyɛ no dii, na wɔtoo ayeyi dwom maa no.

13 Nanso ntɛm so, wɔn werɛ fii nea wayɛ, na wɔyɛɛ nea wɔn ara wɔpɛ a wɔammisa no. 14 Akɔnnɔ bɛhyɛɛ wɔn mu wɔ sare so hɔ, na wɔsɔɔ Awurade hwɛe, 15 enti ɔmaa wɔn nea wobisaa no, nanso ɔde ɔyare bɔne bi brɛɛ wɔn. 16 Na sare so hɔ, wɔn ani beree Mose ne Aaron a ɔyɛ Awurade somfo kronkron no so. 17 Na asase mu buei na ɛmenee Datan na esiee Abiram ne n’abusuafo; 18 ogya sian baa wɔn akyidifo so bɛhyew saa amumɔyɛfo no. 19 Wɔyɛɛ sikakɔkɔɔ nantwinini ohoni wɔ Sinai na wɔsom no; 20 wɔde Onyankopɔn anuonyam sesaa aboa a ɔwe sare ohoni. 21 Wɔn werɛ fii Onyankopɔn a ɔnam ne tumideyɛ so gyee wɔn Misraim no. 22 Anwonwade a ɔyɛe wɔ hɔ no so. Anwonwade a ɔyɛe wɔ Po Kɔkɔɔ no so no so. 23 Bere a Onyankopɔn kae se ɔbɛsɛe ne nkurɔfo no, n’akoa Mose sɔre srɛɛ Onyankopɔn dwudwoo n’abufuw ano sɛnea ɔrensɛe wɔn.

24 Enti wɔpoo asase fɛfɛ no efisɛ, na wonnye Onyankopɔn bɔhyɛ nni. 25 Wɔtenaa wɔn ntamadan mu nwiinwii a na wontie Awurade. 26 Enti ɔbɔɔ wɔn kɔkɔ sɛ ɔbɛma wɔawuwu wɔ sare so hɔ, 27 na wabɔ wɔn asefo apete wɔ sare so hɔ afra abosonsomfo mu, na wama wɔawuwu amanɔnne. 28 Na Poer hɔ, wɔde wɔn ho bɔɔ Baal, som no na wodii afɔre a wɔde bɔɔ anyame a nkwa nni wɔn mu no bi. 29 Wɔn nneyɛe no huruu Onyankopɔn bo, na ɔyare a ɛyɛ hu besii wɔn mu. 30 Na Pinahas sɔre gyinae twee wɔn a wodi fɔ no aso maa ɔyaredɔm no gyaee. 31 Wɔde saa asɛm yi kae no daa, na wɔbɛkae daa daa.

32 Meriba asu ho nso, nnipa no hyɛɛ Onyankopɔn abufuw ma, esiane wɔn nti, Mose kɔɔ ɔhaw mu. 33 Wɔmaa n’ani beree sɛ ɔkasa a onnyina nnwen ho. 34 Wɔankum abosonsomfo no sɛnea Awurade hyɛe sɛ wɔnyɛ no, 35 na wodii wɔn ho aware sɛnea abosonsomfo no yɛ no. 36 Onyankopɔn nkurɔfo som ahoni, na eyi ma wɔsɛee wɔn. 37 Wɔde wɔn ara wɔn mmabarima ne wɔn mmabea bɔɔ Kanaan ahoni afɔre. 38 Wokunkum mmotafowa a wonnim hwee maa asase no ho guu fi, esiane saa awudi no nti. 39 Saa ade a wɔyɛe no guu wɔn ho fi enti ɛma wodii atoro kyerɛɛ Onyankopɔn. 40 Enti Awurade bo fuw ne nkurɔfo; n’ani beree wɔn so. 41 Ɔpoo wɔn maa abosonsom tumi maa wɔn atamfo dii wɔn so. 42 Wɔn atamfo no hyɛɛ wɔn so a wɔyɛ hwee a ɛnyɛ ye.

43 Mpɛn pii, Awurade gye ne nkurɔfo, nanso wɔpɛ sɛ wɔsɔre tia no na wɔkɔ bɔne mu ara. 44 Nanso Awurade tiee wɔn bere a wosu frɛɛ no no na ohuu ɔhaw a wɔwɔ mu no. 45 Wɔn nti, ɔkaee n’apam no na esiane ne dɔ kɛse no nti, ogow ne ho mu. 46 Ɔmaa wɔn sodifo nyinaa nuu wɔn ho.

47 Gye yɛn, O Awurade yɛn Nyankopɔn, na san fa yɛn fi aman so bra, sɛnea ɛbɛyɛ a yɛbɛda wo ase na yɛakamfo wo din kronkron no.

48 Kamfo Awurade, Israel Nyankopɔn; kamfo no nnɛ ne daa nyinaa! Momma obiara nka se, “Amen!”

Kamfo Awurade!