Bibelen på hverdagsdansk

Salme 105

Guds undere gennem Israels historie

1Sig tak til Herren og giv ham ære!
    Forkynd hans undere for alle folkeslag!
Syng og spil til hans ære,
    tænk på alle de mirakler, han har udført.
Glæd jer over hans herlighed.
    Lad alle, der kender ham, fryde sig.
Søg hjælp hos Herren og hans styrke,
    hold jer altid nær til ham.
Tænk på de fantastiske ting, han har gjort,
    alle de undere, han har udført.
I er jo børn af Guds tjener, Abraham,
    I er de udvalgte efterkommere af Jakob.[a]
Han er Herren, vor Gud,
    han hersker over hele jorden.
Han holder altid sine løfter,
    er trofast gennem tusind generationer.
Han står bag sin pagt med Abraham,
    det løfte, han højtideligt afgav til Isak.
10 Han bekræftede det overfor Jakob
    som en vedvarende pagt med Israels folk:
11 „Jeg giver jer Kana’ans land,
    det skal være jeres særlige ejendom.”
12 Det sagde han, da de endnu var få,
    en lille flok fremmede i Kana’ans land.
13 De vandrede fra land til land,
    fra det ene rige til det andet.
14 Men han tillod ingen at skade dem,
    han advarede konger om at holde sig væk.
15 „Rør ikke mine udvalgte,
    gør ikke mine profeter fortræd!”
16 Han sendte hungersnød over Kana’ans land,
    gjorde ende på alle deres forsyninger.
17 Han sendte en mand i forvejen til Egypten.
    Det var Josef, der blev solgt som slave.
18 I fængslet blev hans fødder lagt i lænker,
    om halsen fik han en ring af jern,
19 indtil hans profeti blev opfyldt,
    og det viste sig, at Herren talte sandt.
20 Da fik Farao ham løsladt,
    Egyptens konge satte ham i frihed.
21 Han fik ansvar for Faraos finanser,
    hans paladser, hans gods og ejendom.
22 Han fik autoritet over alle kongens embedsmænd
    og gav instrukser til Faraos rådgivere.
23 Så kom Jakob og hans familie til landet,
    de boede som gæster i Egypten.

24 Herren gjorde dem frugtbare og talrige,
    de blev mere talstærke end landets indbyggere.
25 På den måde gjorde Gud egypterne misundelige,
    så de begyndte at mishandle hans tjenere.
26 Da sendte Gud sin tjener Moses
    sammen med Aron, som han havde udvalgt.
27 De udførte fantastiske ting,
    gjorde tegn og undere i Egyptens land.
28 Herren sendte et tykt mørke over landet,
    men egypterne adlød ikke hans befaling.
29 Han forvandlede deres floder til blod,
    så alle fiskene døde.
30 Han fyldte landet med frøer,
    selv i kongens private gemakker kom de ind.
31 Han sendte fluesværme i massevis,
    myggene svirrede over hele landet.
32 I stedet for regn kom der frygtelige haglbyger,
    og lynene slog ned over hele Egypten.
33 Vinstokke og figentræer blev ødelagt,
    træerne splintredes og væltede omkuld.
34 Så sendte han sværme af græshopper,
    de kom i utrolige mængder,
35 de åd alt, hvad der var grønt i landet,
    de spiste alle markens afgrøder.
36 Derpå dræbte han det kæreste, de ejede,
    den førstefødte søn i hvert eneste hjem.
37 Da førte Herren sit folk ud af Egypten,
    belæsset med sølv og guld,
        ingen var syg eller svagelig.
38 Egypterne var lettede, da de var borte,
    for de var blevet bange for dem.
39 Gud skærmede sit folk med en sky,
    han lyste for dem med en ildsky om natten.
40 De bad om kød, og han sendte vagtler,
    mættede dem med manna, brødet fra himlen.
41 Han åbnede en klippe, så vand strømmede ud,
    det blev til en flod i ørkenens sand.
42 Herren opfyldte sit hellige løfte,
    som han havde givet til sin tjener Abraham.
43 Hans folk drog ud med frydesang,
    hans udvalgte jublede af glæde.
44 Han gav dem fremmede folkeslags lande,
    de høstede afgrøder, som andre havde plantet.
45 Det gjorde han med det mål for øje,
    at hans folk skulle adlyde hans bud.
Lovet være Herren!

Notas al pie

  1. 105,6 Nogle håndskrifter siger: „efterkommere af Jakob, den udvalgte.”

Nkwa Asem

Nnwom 105

Onyankopɔn ne ne nkurɔfo

1Monna Awurade ase; monna ne kɛseyɛ adi. Ka nea wayɛ kyerɛ aman. Monto ayeyi nnwom mma Awurade! Monka anwonwade a wayɛ no nkyerɛ. Momma mo ani nnye sɛ yɛyɛ ne de. Momma wɔn a wɔsom no no nyinaa ho nsɛpɛw wɔn. Monkɔ Awurade nkyɛn na ɔmmoa mo na monkɔ so nsom na daa.

Mo Abraham asefo, n’asomfo; mo Yakob asefo, ɔbarima a oyii no, monkae anwonwade a Onyankopɔn yɛe ne atɛn a obui. Awurade yɛ yɛn Nyankopɔn. Ne mmara wɔ hɔ ma wiase nyinaa. Obedi n’apam so daa daa ne ne bɔhyɛ so kosi nkyirimma mpempem so. Obedi apam a ɔne Abraham pamee no ne bɔ a ɔhyɛɛ Isak no so. 10 Awurade ne Yakob yɛɛ apam a ɛbɛtena hɔ daa daa. 11 Ɔkae se, “Mede Kanaan asase no bɛma wo na ɛbɛyɛ wo de.” 12 Na Onyankopɔn nkurɔfo a wɔwɔ Kanaan no sua, na na wɔyɛ amamfrafo nso. 13 Wofi aman so kɔɔ aman so; fi ahemman mu kɔɔ ahemman mu. 14 Nanso Onyankopɔn amma obi anhyɛ wɔn so; ɔbɔɔ ahene no kɔkɔ sɛ wɔmmɔ wɔn ho ban. Ɔkae se, 15 “Monnhaw m’asomfo a mayi wɔn; mommfa mo nsa nnka m’adiyifo.”

16 Awurade maa ɔkɔm kɛse bae wɔn man mu hɔ, na ɔfaa wɔn nnuan nyinaa. 17 Nanso ɔsomaa ɔbarima bi dii wɔn anim; Yosef a wɔtɔn no sɛ akoa no. 18 Woguu ne nan nkɔnsɔnkɔnsɔn, na wɔde ne kɔn hyɛɛ dabedan mu, 19 kosii sɛ nea ɔhyɛɛ ho nkɔm no baa mu. Awurade asɛm daa n’asɛm no mu nokware adi. 20 Afei Misraimhene ma wogyaa no; aman so hene gyaa no. 21 Ɔde no fraa n’amammufo mu yɛɛ no asase no nyinaa so panyin, 22 a na odi ɔhene no mpanyimfo nyinaa so, na ɔwɔ tumi sɛ ɔkyerɛ n’afotufo no nea wɔnyɛ.

23 Afei, Yakob kɔɔ Misraim kɔtenaa ɔman no mu. 24 Awurade maa ne nkurɔfo woo mma bebree na ɔyɛɛ wɔn den sen wɔn atamfo. 25 Ɔmaa Misraimfo no tanee ne nkurɔfo ani na wosisii n’asomfo no.

26 Afei ɔsomaa ne somfo Mose ne Aaron a wayi wɔn no. 27 Wɔyɛɛ Onyankopɔn tumidwuma yɛɛ anwonwade wɔ Misraim. 28 Onyankopɔn maa sum durui ɔman no mu, nanso Misraimfo no antie ne mmara no. 29 Ɔmaa wɔn nsu nyinaa danee mogya, kum mu mpataa nyinaa. 30 Mpɔtorɔ bu faa ɔman no so kosii sɛ ahemfi hɔ nyinaa danee mpɔtorɔ. 31 Onyankopɔn hyɛe maa nwansena ne ntontom baa ɔman no mu bɔrebɔre. 32 Ɔmaa asukɔtwea ne anyinam danee nsu tɔe wɔ asase no so, 33 sɛee wɔn bobe ne wɔn borɔdɔma bubuu nnua nyinaa gui. 34 Ɔhyɛe maa mmoadabi bae wɔn dodow mu 35 bɛsɛee asase no so mfumduan nyinaa.

36 Okum Misraimfo mmarima a wɔyɛ mmakan nyinaa. 37 Afei odii Israelfo no anim de wɔn puei. Wɔsoaa dwetɛ ne sikakɔkɔɔ a na wɔn nyinaa wɔ apɔwmuden ne ahoɔden. 38 Na Misraimfo no suro wɔn nti, wotu fii hɔ no, wɔn ani gyei.

39 Onyankopɔn maa omununkum kataa ne nkurɔfo so, na ogya maa wɔn hann de kyerɛɛ wɔn kwan anadwo. 40 Wobisae na ɔmaa wɔn mmoko. Ɔmaa aduan fi soro bae na wodi mee. 41 Obuee ɔbotan mu maa nsu fii mu bae ma ɛfaa sare no so nyinaa sɛ asubɔnten. 42 Ɔkaee bɔ kronkron bi a ɔhyɛɛ Abraham no.

43 Enti odii ne nkurɔfo no anim de wɔn puei, na wɔtoo nnwom teɛteɛɛm ahosɛpɛw so. 44 Ɔde nnipa foforo bi nsase maa wɔn ma wɔfaa wɔn mfuw no. 45 Sɛnea ɛbɛyɛ a ne nkurɔfo bedi ne mmara ne n’ahyɛde nyinaa so.