Bibelen på hverdagsdansk

Salme 102

Bøn om Herrens indgreb

1Fra en, der lider, men beder om og forventer Herrens hjælp.

Herre, hør min bøn,
    lad mit nødråb nå frem til dig.
Vend dig ikke bort fra mig,
    for jeg lider og er i stor nød.
Hør mig, når jeg kalder på dig,
    kom mig hurtigt til hjælp.
Jeg føler mit liv forsvinde som en røg,
    det er, som om jeg blev lagt på et bål.
Jeg er som afskåret græs, der er ved at visne,
    jeg har mistet lysten til at spise.
Jeg sukker og stønner højlydt,
    jeg er snart ikke andet end skind og ben.
Jeg er mager som en grib i ørkenen,
    som en ugle i øde ruiner.
Om natten ligger jeg vågen og jamrer,
    så ulykkelig som en ensom fugl på taget.
Dagen lang bliver jeg hånet af mine fjender,
    de gør nar af mig og forbander mig.
10 Den mad, jeg spiser, smager som aske,
    min drik er blandet med tårer,
11 fordi du udøste din vrede over mig,
    du tog mig i kraven og kastede mig bort.
12 Mit liv er snart forbi som aftenskyggen,
    jeg visner bort som afskåret græs.

13 Men du, min Gud, sidder evigt på tronen,
    din storhed berømmes fra slægt til slægt.
14 Rejs dig og se i nåde til Zion.
    Det er tid til at vise din barmhjertighed,
        du har jo lovet at komme os til hjælp.
15 Selv om Jerusalem ligger i ruiner,
    elsker dit folk byens sten og murbrokker.

16 Folkeslag skal ære Herrens navn,
    og jordens konger skal frygte for hans magt.
17 For Herren vil genopbygge Jerusalem,
    han vil åbenbare sin magt og herlighed.
18 Han vil lytte til de nødstedtes råb,
    ikke afvise deres indtrængende bøn.
19 Det bliver nedskrevet for efterslægtens skyld,
    så kommende generationer må prise Herren.
20 Herren ser os fra sin bolig i himlen,
    han betragter jorden fra sit himmelske tempel.

21 Han hører de tilfangetagne stønne og klage,
    han befrier dem, som var dømt til at dø.
22 Sådan skal Herrens magt fejres i Zion,
    hans frelse skal prises i Jerusalem.
23 Da vil nationerne rådslå med hinanden,
    og konger skal bøje sig for Herren.

24 Herre, du har ramt mig i min bedste alder,
    jeg føler, at min livskraft ebber ud.
25 Åh, min Gud, du som lever for evigt,
    lad mig ikke dø i min bedste alder.
26 I begyndelsen grundlagde du jorden,
    med egne hænder skabte du himmelrummet.
27 Det hele skal forgå, men du vil bestå.
    Himmel og jord slides op som en klædning,
        du lægger dem væk som et udslidt stykke tøj.
28 Men du er altid den samme,
    dine leveår får aldrig ende.
29 De kommende slægter skal leve i sikkerhed,
    de skal få lov at trives i din nærhed.

New International Version - UK

Psalm 102

Psalm 102[a]

A prayer of an afflicted person who has grown weak and pours out a lament before the Lord.

Hear my prayer, Lord;
    let my cry for help come to you.
Do not hide your face from me
    when I am in distress.
Turn your ear to me;
    when I call, answer me quickly.

For my days vanish like smoke;
    my bones burn like glowing embers.
My heart is blighted and withered like grass;
    I forget to eat my food.
In my distress I groan aloud
    and am reduced to skin and bones.
I am like a desert owl,
    like an owl among the ruins.
I lie awake; I have become
    like a bird alone on a roof.
All day long my enemies taunt me;
    those who rail against me use my name as a curse.
For I eat ashes as my food
    and mingle my drink with tears
10 because of your great wrath,
    for you have taken me up and thrown me aside.
11 My days are like the evening shadow;
    I wither away like grass.

12 But you, Lord, sit enthroned for ever;
    your renown endures through all generations.
13 You will arise and have compassion on Zion,
    for it is time to show favour to her;
    the appointed time has come.
14 For her stones are dear to your servants;
    her very dust moves them to pity.
15 The nations will fear the name of the Lord,
    all the kings of the earth will revere your glory.
16 For the Lord will rebuild Zion
    and appear in his glory.
17 He will respond to the prayer of the destitute;
    he will not despise their plea.

18 Let this be written for a future generation,
    that a people not yet created may praise the Lord:
19 ‘The Lord looked down from his sanctuary on high,
    from heaven he viewed the earth,
20 to hear the groans of the prisoners
    and release those condemned to death.’
21 So the name of the Lord will be declared in Zion
    and his praise in Jerusalem
22 when the peoples and the kingdoms
    assemble to worship the Lord.

23 In the course of my life[b] he broke my strength;
    he cut short my days.
24 So I said:
‘Do not take me away, my God, in the midst of my days;
    your years go on through all generations.
25 In the beginning you laid the foundations of the earth,
    and the heavens are the work of your hands.
26 They will perish, but you remain;
    they will all wear out like a garment.
Like clothing you will change them
    and they will be discarded.
27 But you remain the same,
    and your years will never end.
28 The children of your servants will live in your presence;
    their descendants will be established before you.’

Notas al pie

  1. Psalm 102:1 In Hebrew texts 102:1-28 is numbered 102:2-29.
  2. Psalm 102:23 Or By his power