Bibelen på hverdagsdansk

Rut 1

Ruths troskab imod Noʼomi

11-2 Engang under dommertiden i Israel blev landet ramt af en voldsom hungersnød. En mand ved navn Elimelek af Efrat-slægten flyttede derfor fra Betlehem i Juda til Moabs land for at bo der som fremmed sammen med sin kone, Noʼomi, og deres to sønner, Malon og Kiljon. Mens de boede i Moab, døde Elimelek, så Noʼomi sad alene tilbage med sine to sønner. 4-5 De to unge mænd fandt sig hver en kone blandt moabitterne. Malon giftede sig med en pige, der hed Ruth, og Kiljon giftede sig med Orpa. Da de havde boet i Moab i hen ved ti år, døde både Malon og Kiljon, og Noʼomi var nu helt alene—uden mand og børn.

6-7 På den tid fik hun at vide, at Herren havde forbarmet sig over sit folk, så der igen var mad at få i Juda. Derfor besluttede hun at forlade Moab og vende tilbage til sit hjem i Betlehem. Sammen med sine to svigerdøtre begav hun sig af sted ad vejen til Juda.

Da de havde gået et stykke tid, sagde Noʼomi til sine svigerdøtre: „Det er bedst, I går hjem til jeres forældre. Må Herren vise jer sin godhed på grund af den godhed, I har vist mod mine to sønner og mig, og må han hjælpe jer begge til at blive gift igen og få et godt og trygt hjem.” Så kyssede hun dem farvel, og de brast i højlydt gråd.

10 „Men vi vil gerne følge med dig hjem til dit folk!” sagde de to unge kvinder.

11 „Nej, I må hellere vende tilbage til jeres eget folk,” svarede Noʼomi. „Jeg har jo ikke andre sønner, I kan blive gift med. 12 Derfor er det bedst, at I vender tilbage til jeres familier. Jeg er for gammel til at gifte mig igen—og selv om jeg gjorde, og jeg blev gravid og fødte sønner med det samme, 13 ville I så vente til de blev voksne? Nej, mine piger! For mig er det mere bittert end for jer, for det er Herrens hånd, som har ramt mig med denne tragedie!”

14 Så græd de igen. Orpa kyssede nu sin svigermor farvel og vendte om for at gå tilbage til sit barndomshjem, men Ruth ville ikke forlade Noʼomi.

15 „Se, din svigerinde er allerede på vej tilbage til sit folk og sin gud,” sagde Noʼomi. „Du må hellere følge med.”

16 Men Ruth svarede: „Tving mig ikke til at forlade dig! Hvor du går hen, vil jeg gå med. Dit hjem skal være mit hjem, dit folk skal være mit folk, og din Gud skal være min Gud. 17 Og når jeg engang dør, vil jeg begraves ved din side. Må Herren straffe mig, hvis jeg tillader noget andet end døden at skille os!”

18 Da Noʼomi så, at Ruth var fast besluttet på at gå med, holdt hun op med at forsøge at overtale hende. 19 De to fortsatte så rejsen og ankom til Betlehem.

Der blev røre i hele byen ved deres ankomst.

„Jamen, er det ikke Noʼomi?” udbrød byens kvinder.

20 Men Noʼomi sagde: „Kald mig ikke længere Noʼomi[a]—kald mig hellere Mara![b] Den almægtige Gud har gjort mit liv bittert. 21 Da jeg rejste herfra, havde jeg hele min familie, men nu vender jeg alene tilbage. Kald mig ikke Noʼomi, for Herren har dømt mig og ladet denne tragedie ramme mig!”

22 Således vendte Noʼomi tilbage til Betlehem, og hun havde sin svigerdatter med fra Moabs land. Byghøsten var netop begyndt, da de ankom.

Notas al pie

  1. 1,20 „Noʼomi” betyder „dejlig, elskelig, sød”.
  2. 1,20 „Mara” betyder „bitter”.

Ang Pulong Sang Dios

Ruth 1

Ang Pag-unong ni Ruth kay Noemi

11-2 Sang panahon nga indi pa mga hari ang nagadumala[a] sa Israel, nag-abot ang gutom sa sini nga lugar. Gani si Elimelec nga taga-Betlehem nga sakop sang Juda nagkadto sa Moab upod sang iya asawa kag duha ka anak nga lalaki, agod didto lang anay mag-estar. Ang ngalan sang iya asawa amo si Noemi kag ang ila duha ka anak amo si Mahlon kag si Kilion. Mga kaliwat sila ni Efrata nga taga-Betlehem.

Karon, sang didto na sila nagaestar sa Moab, napatay si Elimelec, gani si Noemi na lang ang nabilin kag ang iya duha ka anak. Sang ulihi nagpangasawa ang iya mga anak sang mga Moabnon. Ang ngalan sang isa amo si Orpah kag ang isa amo si Ruth. Pagkaligad sang mga napulo ka tuig, napatay man si Mahlon kag si Kilion, gani si Noemi na lang ang nabilin.

Sang mabalitaan ni Noemi nga gindumdom sang Ginoo ang iya katawhan paagi sa paghatag sa ila sang maayo nga patubas, nagpreparar siya kag ang iya mga umagad sa pagbalik sa Juda. Kag sang nagapanglakaton na sila pabalik sa Juda, nagsiling si Noemi sa iya duha ka umagad, “Balik na lang kamo sa inyo iloy. Kabay pa nga ipakita sang Ginoo ang iya kaayo sa inyo, subong nga ginpakita ninyo ang inyo kaayo sa inyo nagtaliwan nga mga bana kag amo man sa akon. Kag kabay pa nga itugot sang Ginoo nga makapamana kamo liwat agod mapahamtang kamo sa inyo bag-o nga puluy-an.”

Dayon ginhalukan sila ni Noemi. Naghibi sila sing tudo 10 kag nagsiling kay Noemi, “Maupod kami sa imo sa pagbalik mo sa imo mga kasimanwa.” 11-12 Pero nagsiling si Noemi, “Pauli kamo sa inyo, mga anak. Ngaa maupod pa kamo sa akon? Nagahunahuna bala kamo nga makapamana pa ako kag makapamata sang mga lalaki nga pamanahon ninyo? Indi ina mahimo kay tigulang na ako. Pero butang ta abi nga makapamana ako karon nga gab-i kag sa ulihi makapamata pa, 13 ano, hulaton bala ninyo sila nga magdalagko? Indi lang bala anay kamo magpamana tungod lang sa ila? Indi puwede, mga anak. Sa pagkamatuod, mas mapait ang akon kabuhi sang sa inyo, kay ginapaantos ako sang Ginoo.”

14 Naghibi naman sila sing tudo. Dayon naghalok si Orpah sa iya ugangan kag nagpauli,[b] pero si Ruth iya nagpabilin kay Noemi. 15 Nagsiling si Noemi, “Ti ato na ang imo bilas, nagbalik na siya sa iya mga kasimanwa kag sa iya dios,[c] gani mag-upod ka sa iya.” 16 Pero nagsabat si Ruth, “Indi ako pagpilita sa pagbiya sa imo, kay bisan diin ka magkadto didto man ako makadto, kag bisan diin ka mag-estar didto man ako maestar. Ang imo mga kasimanwa mangin akon man nga kasimanwa, kag ang imo Dios mangin akon man nga Dios. 17 Kon diin ka mapatay, didto man ako mapatay kag didto man ilubong. Kabay pa nga silutan ako sang Ginoo sing puwerte gid kon magbulag ako sa imo, luwas lang kon mapatay na ako.”

18 Sang makita ni Noemi nga desidido gid si Ruth sa pag-upod sa iya, naghipos na lang siya. 19 Gani nagpadayon sila nga duha sa paglakat hasta nga nakaabot sila sa Betlehem. Pag-abot nila didto, nagkinagula[d] ang mga tawo. Nagsiling ang mga babayi, “Si Noemi gid bala ini?”

20 Nagsiling si Noemi sa ila, “Indi ninyo ako pagtawga nga Noemi,[e] kundi tawga ninyo ako nga Mara,[f] kay ginpapait gid sang Makagagahom nga Dios ang akon kabuhi. 21 Paghalin ko diri ara sa akon ang tanan, pero ginpabalik ako sang Ginoo nga wala-wala gid. Gani indi na ninyo ako pagtawga nga Noemi, kay ginpaantos ako sang Ginoo nga Makagagahom.”

22 Nagasugod pa lang ang tig-alani sang barley sang pag-abot ni Noemi sa Betlehem upod sang iya umagad nga si Ruth nga Moabnon.

Notas al pie

  1. 1:1-2 Sang panahon… nagadumala: sa literal, Sang panahon nga ang mga “shoftim” (mga pangulo/hukom) amo pa ang nagapangulo.
  2. 1:14 kag nagpauli: Ara ini sa Septuagint pero wala sa Hebreo.
  3. 1:15 dios: ukon, mga dios.
  4. 1:19 nagkinagula: sa iban nga Bisaya, naggirinual.
  5. 1:20 Noemi: buot silingon sa Hebreo, manami.
  6. 1:20 Mara: buot silingon sa Hebreo, mapait.