Bibelen på hverdagsdansk

Romerne 1

Indledende hilsen—Jesus som Guds Søn

1Kære medkristne i Rom!

Dette brev er fra Paulus, som er kaldet til at være apostel i tjenesten for Jesus Kristus. Det var Gud, der udvalgte mig til at sprede det glædelige budskab, som han for længe siden talte om gennem sine profeter, og som er nedskrevet i de hellige Skrifter. 3-4 Profeterne forudsagde, at der skulle komme en Frelser, og det er Jesus, Guds Søn og vores Herre. Hvad hans menneskelighed angår, nedstammer han fra Kong David, men hvad hans hellige åndsnatur angår, blev han ved opstandelsen fra de døde anerkendt som Guds magtfulde Søn. Det er ham, der har givet os nåde og kraft til at være hans apostle og hjælpe folk fra alle folkeslag til at leve i tillidsfuld lydighed over for Gud. Det gælder også jer i Rom, som er kaldet til at tilhøre Jesus Kristus.

Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far, og Jesus Kristus, vores Herre. I skal vide, at Gud elsker jer, og at I er kaldet til at leve for ham.

Paulus ønsker at besøge de kristne i Rom

Først af alt takker jeg Gud for alt, hvad han har gjort for jer gennem Jesus Kristus. Jeres tro er jo blevet kendt i hele verden! Gud er mit vidne på, at jeg tit tænker på jer og beder for jer, alt imens jeg sætter hele mit liv ind på at forkynde budskabet om hans Søn. 10 Og jeg beder til stadighed om, at Gud snart vil gøre det muligt for mig at komme og besøge jer. 11 Jeg længes efter at se jer, for at jeg kan udruste jer med Åndens gaver, så I kan blive styrket i jeres tro, 12 eller snarere, at vi kan opmuntre og styrke hinanden gennem vores fælles tro.

13 I skal vide, kære venner, at jeg tit har tænkt på at besøge jer, så jeg kunne være til hjælp for jer ligesom for de andre menigheder. Men der er altid kommet noget i vejen. 14-15 Jeg længes efter at forkynde budskabet om Jesus også i Rom, for det er min opgave at forkynde det for alle mennesker, uanset om de er veluddannede eller uuddannede, om de bliver set op til eller set ned på.

Kristendommens kerne

16 Jeg skammer mig bestemt ikke over at fortælle budskabet om Jesus, for det indeholder en guddommelig kraft, som er i stand til at give evigt liv til alle, der tror på ham. Budskabet kom først til jøderne, men nu når det ud til alle mennesker. 17 Kernen i budskabet er, at vi bliver accepteret af Gud og erklæret skyldfri bare ved at overgive os til ham i tro og leve i den tro. Der står jo også i Skriften: „Den retskafne får livet ved sin tro.”[a]

Ugudelige mennesker vil blive straffet for deres ondskab

18 Guds straf hænger over hovedet på de mennesker, der undertrykker sandheden ved deres ugudelighed og uretfærdighed. 19-20 De kan ikke undskylde sig med, at de ikke kender noget til Gud, for han har sat sine tydelige spor i skaberværket. Godt nok kan man ikke direkte se eller måle den evige Gud, men den verden, han har skabt, viser hans guddommelige magt. 21 De kender altså noget til Gud, men de viser ham hverken respekt eller taknemmelighed. Tværtimod har deres tåbelige tanker ført dem ud i et tomt og håbløst liv. 22 De tror, de er så kloge, men i virkeligheden er de det modsatte. 23 I stedet for at tilbede den evige og mægtige Gud dyrker de alle mulige slags hjemmelavede afguder, der forestiller mennesker, fugle, slanger eller andre dyr.

24 Derfor har Gud ladet dem følge deres egne lyster, selvom de ødelægger sig selv gennem de skamløse ting, de gør med hinanden. 25 De vil hellere tro på en løgn end på sandheden om Gud, og de tilbeder det skabte i stedet for Skaberen, som fortjener evig tilbedelse. 26 Derfor har Gud ladet dem følge deres skamløse lyster. Kvinder har imod naturens orden et seksuelt forhold til andre kvinder i stedet for til mænd. 27 På samme måde har mænd et forhold til andre mænd, og på den måde tilfredsstiller de deres lyster. Men resultatet af deres fejltagelse rammer dem selv.

28 Fordi de ikke sætter pris på at lære Gud bedre at kende, har han overladt dem til deres egen forfejlede tankegang og umoralske livsførelse. 29 De er ondskabsfulde, selviske, jaloux, voldelige, stride, uhæderlige, feje og fulde af løgn. 30 De taler ondt om andre mennesker og hader Gud. De er arrogante og overlegne. De er i oprør mod forældre, praler af deres bedrifter og finder altid på nye ondskabsfuldheder. 31 De er tåbelige, illoyale, afstumpede og ubarmhjertige. 32 De ved godt, hvad Gud ønsker, de skal gøre, og at han har ret til at straffe den slags med døden. Alligevel lever de på den måde og bekræfter hinanden i deres umoralske livsstil.

Notas al pie

  1. 1,17 Citatet er fra Hab. 2,4. Ordene „retskaffen” og „retfærdig” henviser i bibelsk sammenhæng til en person, Gud kan acceptere, en, som gør Guds vilje.

Nkwa Asem

Romafo 1

1Me nnamfonom a mowɔ Roma, saa nhoma yi fi me Yesu Kristo somfo Paulo a wɔayi me sɛ ɔsɛnkafo a wɔasoma me sɛ menkɔka Onyankopɔn Asɛmpa no nkyɛn.

Saa Asɛmpa yi ka no, Onyankopɔn adiyifo hyɛɛ ho nkɔm wɔ apam dedaw no mu.

Saa bɔhyɛ yi fa ne Ba Yesu Kristo a ɔyɛ yɛn Awurade a ɔba ma wɔwoo no sɛ akokoaa too ɔhene Dawid abusua mu no ho. Wɔnam Onyame a wɔnam no so nyanee no no so da ne nyameyɛ adi sɛ Onyankopɔn Ba.

Ɛnam Kristo so nti na Onyankopɔn ma meyɛɛ ɔsomafo maa Kristo sɛnea ɛbɛma nnipa a wɔwɔ aman nyinaa so begye adi na wɔadi so.

Mo a mowɔ Roma a Onyankopɔn afrɛ mo sɛ mommɛyɛ Kristo akyidifo no nso, moka ho bi. Ɛno nti, merekyerɛw mo a mowɔ Roma nyinaa a Onyankopɔn dɔ mo na wafrɛ mo sɛ mommɛyɛ n’akyidifo no: Ɔdom ne asomdwoe a efi yɛn agya Onyankopɔn ne Awurade Yesu nka mo.

Aseda mpae

Ansa na mɛka biribiara no, menam Yesu Kristo so da me Nyankopɔn ase ma mo nyinaa, efisɛ, mo gyidi a mowɔ no adu wiase mmaa nyinaa. Onyankopɔn a mede me koma nyinaa som no, na menam Asɛmpa a menam ne Ba so ka no nim sɛ, nea meka no yɛ nokware. Onyankopɔn nim sɛ mekae no daa.

10 Bere biara a mebɔ mpae no, mesrɛ Awurade sɛ ɔmmoa mma mintumi mmɛsra mo mprempren. 11 Efisɛ, mepere mehwehwɛ sɛ, mehu mo na maboa mo ama moanya Onyankopɔn honhom mu nhyira na ahyɛ mo den. 12 Nea mekyerɛ ne sɛ, me ne mo nyinaa benya honhom mu ahoɔden bere koro mu a mo de gyina me gyidi a mewɔ no so na me nso me de gyina mo gyidi a mowɔ no so no.

13 Me nuanom, monkae sɛ bere biara a mɛyɛ m’adwene sɛ merebɛsra mo no, na biribi abɛbɔ mu. Mepɛ sɛ mesakra nnipa adwene wɔ mo mu sɛnea mayɛ wɔ Amanamanmufo mu no. 14 Mo ne obiara, wɔn a wɔn ani atew ne wɔn a wɔn ani ntewee, wɔn a wɔasua ade ne wɔn a wonsuaa ade nyinaa ho asɛm yɛ m’asodi. 15 Ɛno nti, mede m’ahoɔden a mewɔ nyinaa aboa me ho sɛ mɛba mo nkyɛn wɔ Roma abɛka Onyankopɔn Asɛmpa no makyerɛ mo.

16 Ɛyɛ Onyankopɔn tumi sɛ ogye wɔn a wogye no di no nkwa; wɔn a wodi kan no ne Yudafo ɛne Amanamanmufo no nso. 17 Saa Asɛmpa yi kyerɛ yɛn sɛ, Onyankopɔn asiesie yɛn ama ɔsorokɔ. Asiesie yɛn pɛ wɔ Onyankopɔn anim sɛ yɛde yɛn gyidi hyɛ Kristo mu sɛ ɔno ne yɛn nkwagyefo no. Esiane gyidi nti, efi mfitiase kosi awiei no, biribiara awie pɛyɛ. Sɛnea Kyerɛwsɛm no ka no, “Sɛ obi benya nkwa a, na egyina to a ɔde ne ho bɛto Onyankopɔn so” no.

18 Onyankopɔn da n’abufuw adi fi soro de tia nnebɔneyɛfo nyinaa ne nnipa a wɔde nokware no hintaw afoforo no. 19 Onyankopɔn ho nokwasɛm no da adi wɔ wɔn mu; Onyankopɔn de ne ho nimdeɛ ahyɛ wɔn koma mu. 20 Efi bere a Onyankopɔn bɔɔ wiase no, ne tumi a ɛwɔ hɔ daa no ne ne nyamesu no ada adi. Nnipa nam Onyankopɔn abɔde so tumi hu saa nneɛma yi, enti wonni anoyi biara.

21 Wonim Onyankopɔn nanso wɔmfa ne nidi a ɛfata no no mma no na wɔnna no ase nso. Ayɛ saa ma wɔn adwene mu nnɔ na esum aduru mu. 22 Wɔka se wɔyɛ anyansafo nanso wɔyɛ nkwaseafo. 23 Ɛsɛ sɛ wɔsom Onyankopɔn nuonyamfo a ɔte hɔ daa no, wɔfaa nnua ne abo yɛɛ ahoni te sɛ nnomaa, mmoadoma, awɔ ne nnipa som wɔn.

24 Ɛno nti, Onyankopɔn ama wɔn ho kwan sɛ, wɔnyɛ afide a efi wɔn koma mu na afei, wɔne wɔn ho wɔn ho yɛ aniwude nso. 25 Wɔde Onyankopɔn ho nokwasɛm no sesaa atorosɛm na wɔsom abɔde twaa Ɔbɔadeɛ a daa wɔkamfo no no gyawee. Amen.

26 Esiane saa nti, Onyankopɔn ma wɔyɛɛ aniwude ma mpo na mmea fa wɔn yɔnkonom mmea. 27 Saa ara nso na na mmarima ne mmea nna na mmom, bɔne akɔnnɔ hyɛɛ wɔn ma wɔne wɔn ho wɔn ho dae nam so nyaa akatua a ɛsɛ wɔn.

28 Esiane sɛ nnipa poo Onyankopɔn ho nokware no nti, ɔma wɔfaa wɔn adwemmɔne so yɛɛ nneɛma a ɛnsɛ sɛ wɔyɛ. 29 Amumɔyɛ ahorow nyinaa, bɔne, anibere ne nnebɔne hyɛɛ wɔn ma. Nitan, awudi, akasakasa, nsisi ne ɔbra bɔne nso ka ho. Wodii nseku, 30 kaa nsɛm a ɛmfata faa afoforo ho; wokyii Onyankopɔn; wɔyɛɛ atutupɛ, ahantan ne ahomaso. Na daa wodwen sɛ wɔbɛyɛ bɔne. Wɔantie wɔn awofo asɛm. 31 Na wonni suban; na wonni wɔn bɔhyɛ so; na wonni ayamye ne ahummɔbɔ ma afoforo. 32 Na wonim sɛ Onyankopɔn mmara kyerɛ sɛ nnipa a wɔtena ase saa kwan so no sɛ owu. Nanso ɛnyɛ sɛ wɔn ara yɛɛ saa afide no nko, na mmom, wɔpenee afoforo a wɔyɛɛ saa bɔne koro no ara bi no so.