Bibelen på hverdagsdansk

Romerne 1

Indledende hilsen—Jesus som Guds Søn

1Kære medkristne i Rom!

Dette brev er fra Paulus, som er kaldet til at være apostel i tjenesten for Jesus Kristus. Det var Gud, der udvalgte mig til at sprede det glædelige budskab, som han for længe siden talte om gennem sine profeter, og som er nedskrevet i de hellige Skrifter. 3-4 Profeterne forudsagde, at der skulle komme en Frelser, og det er Jesus, Guds Søn og vores Herre. Hvad hans menneskelighed angår, nedstammer han fra Kong David, men hvad hans hellige åndsnatur angår, blev han ved opstandelsen fra de døde anerkendt som Guds magtfulde Søn. Det er ham, der har givet os nåde og kraft til at være hans apostle og hjælpe folk fra alle folkeslag til at leve i tillidsfuld lydighed over for Gud. Det gælder også jer i Rom, som er kaldet til at tilhøre Jesus Kristus.

Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far, og Jesus Kristus, vores Herre. I skal vide, at Gud elsker jer, og at I er kaldet til at leve for ham.

Paulus ønsker at besøge de kristne i Rom

Først af alt takker jeg Gud for alt, hvad han har gjort for jer gennem Jesus Kristus. Jeres tro er jo blevet kendt i hele verden! Gud er mit vidne på, at jeg tit tænker på jer og beder for jer, alt imens jeg sætter hele mit liv ind på at forkynde budskabet om hans Søn. 10 Og jeg beder til stadighed om, at Gud snart vil gøre det muligt for mig at komme og besøge jer. 11 Jeg længes efter at se jer, for at jeg kan udruste jer med Åndens gaver, så I kan blive styrket i jeres tro, 12 eller snarere, at vi kan opmuntre og styrke hinanden gennem vores fælles tro.

13 I skal vide, kære venner, at jeg tit har tænkt på at besøge jer, så jeg kunne være til hjælp for jer ligesom for de andre menigheder. Men der er altid kommet noget i vejen. 14-15 Jeg længes efter at forkynde budskabet om Jesus også i Rom, for det er min opgave at forkynde det for alle mennesker, uanset om de er veluddannede eller uuddannede, om de bliver set op til eller set ned på.

Kristendommens kerne

16 Jeg skammer mig bestemt ikke over at fortælle budskabet om Jesus, for det indeholder en guddommelig kraft, som er i stand til at give evigt liv til alle, der tror på ham. Budskabet kom først til jøderne, men nu når det ud til alle mennesker. 17 Kernen i budskabet er, at vi bliver accepteret af Gud og erklæret skyldfri bare ved at overgive os til ham i tro og leve i den tro. Der står jo også i Skriften: „Den retskafne får livet ved sin tro.”[a]

Ugudelige mennesker vil blive straffet for deres ondskab

18 Guds straf hænger over hovedet på de mennesker, der undertrykker sandheden ved deres ugudelighed og uretfærdighed. 19-20 De kan ikke undskylde sig med, at de ikke kender noget til Gud, for han har sat sine tydelige spor i skaberværket. Godt nok kan man ikke direkte se eller måle den evige Gud, men den verden, han har skabt, viser hans guddommelige magt. 21 De kender altså noget til Gud, men de viser ham hverken respekt eller taknemmelighed. Tværtimod har deres tåbelige tanker ført dem ud i et tomt og håbløst liv. 22 De tror, de er så kloge, men i virkeligheden er de det modsatte. 23 I stedet for at tilbede den evige og mægtige Gud dyrker de alle mulige slags hjemmelavede afguder, der forestiller mennesker, fugle, slanger eller andre dyr.

24 Derfor har Gud ladet dem følge deres egne lyster, selvom de ødelægger sig selv gennem de skamløse ting, de gør med hinanden. 25 De vil hellere tro på en løgn end på sandheden om Gud, og de tilbeder det skabte i stedet for Skaberen, som fortjener evig tilbedelse. 26 Derfor har Gud ladet dem følge deres skamløse lyster. Kvinder har imod naturens orden et seksuelt forhold til andre kvinder i stedet for til mænd. 27 På samme måde har mænd et forhold til andre mænd, og på den måde tilfredsstiller de deres lyster. Men resultatet af deres fejltagelse rammer dem selv.

28 Fordi de ikke sætter pris på at lære Gud bedre at kende, har han overladt dem til deres egen forfejlede tankegang og umoralske livsførelse. 29 De er ondskabsfulde, selviske, jaloux, voldelige, stride, uhæderlige, feje og fulde af løgn. 30 De taler ondt om andre mennesker og hader Gud. De er arrogante og overlegne. De er i oprør mod forældre, praler af deres bedrifter og finder altid på nye ondskabsfuldheder. 31 De er tåbelige, illoyale, afstumpede og ubarmhjertige. 32 De ved godt, hvad Gud ønsker, de skal gøre, og at han har ret til at straffe den slags med døden. Alligevel lever de på den måde og bekræfter hinanden i deres umoralske livsstil.

Notas al pie

  1. 1,17 Citatet er fra Hab. 2,4. Ordene „retskaffen” og „retfærdig” henviser i bibelsk sammenhæng til en person, Gud kan acceptere, en, som gør Guds vilje.

Mushuj Testamento Diospaj Shimi

Romanos 1

1Ñucaca huillagrichun Jesucristo cayashpa mingajpi, paita servij Pablomi cani. Taita Dios cushca alli huillaita huillachun ch'icanyachishcami cani. Diosca, cai alli huillaita cachanataca ñaupamanmi, pai ima nishcata huillajcunahuan, pai cushca jucha illaj Quillcachishcacunapi huillachishca. Cai alli huillaica, Paipaj Churi, Apunchij Jesucristomantami huillan. Paica aichapica, ñaupa yaya Davidpaj huahua huahuapurami carca. Huañushcacunapaj chaupimanta causachishpami, jucha illaj Espirituca Diospaj Churi, tucuita rurai tucuj cashcata ricuchirca. Paimantami mana c'uyaipajta c'uyaj Diospaj c'uyaimantapish, alli huillaita huillagrina mingaitapish chasquircanchij. Chaimantami tucui llajtacunapi causajcunamanca paita crishpa caźuchun, c'uyachun huillacunchij. Cancunatapish paicunata shinallatajmi, Jesucristopaj cachun cayashca.

Romapi causacuj crijcuna, cancunaca Taita Dios c'uyashpa, Paipajlla cachun agllashcacunami canguichij. Ñucanchij Yaya Diospish, Apunchij Jesucristopish cancunamanca, jatun c'uyaita, sumaj causaita cushca cachun.

Pabloca Romapi crijcunata ricugrina yuyaillami cashca

Cancuna alli crij cajtaca, tucui llajtacunapimi yachancuna. Chaimantami tucuimanta yallica, Jesucristopaj shutipi tucui cancunamanta, ñuca Taita Diostaca pagui nini. Ñucaca, Taita Diosta tucui shunguhuan servicushpami, paipaj Churimanta alli huillaitaca huillacuni. Mana shaicushpa cancunamanta Diosta mañaracushcataca, paillataj yachanmari. 10 Taita Dios munajpica, cunantajca ima shinapish cancunata ricugringapaj, ‘Pungu pascarishca canman’ nishpa, mañaracunillami.

11 Cancuna ashtahuan sinchi crijcuna tucuchunmi, Diospaj Espíritu cushca ima rurai tucunamanta cancunaman yachaj chayachingapaj, ricunaman shamusha nini. 12 Ashtahuancarin cancunapish ñucapish chaillatataj crij cashcamantaca, cancunahuan tupashpa caishuj chaishuj yuyachinacushpa cushicungapajmi chashnaca nini. 13 Huauqui, panicuna, cancunata ricugrisha yuyacushpapish, tauca cutinmari ima jarcapish tiyajpi, manaraj shamui tucushcani. Cancunapurapipish caishuj mana israelcunapurapi shinallataj, granota tandaj shina, ashtahuan crijcunata mirachingapajmi shamusha nini.

14 Griegocunamanpish, shujtajcunamanpish, jatun yachajcunamanpish, mana yachajcunamanpish ñucaca huillanatajmi cani. 15 Chaimantami alli huillaitaca, Romapi causaj cancunamanpish huillanaman utca shamusha nini.

16 Alli huillaita huillanataca, manataj pingarinichu. Alli huillaica, Tucuita Rurai Tucuj Taita Dios cushcami. Chaimanta, chai shimicunaca israelcunataraj, mana israelcunatapish, maijanpish crijtaca quishpichi tucunmi. 17 Cai alli huillaica, crijllapi Taita Dios ima juchachina illajta ruranatami ricuchin. Chaita crishpa causachun nishpami, Dios Quillcachishcapica: «Ima juchachina illajta rurashca runaca, crishcamantami causanga» nicun.

Tucuicunami juchayujcuna

18 Diosta mana manchashpa, mana rurana cashcata rurajcunaca, mana llullashpa huillashcatapish shujtajcuna ama uyachunmi, paicuna millaita rurashcacunahuan jarcancuna. Chaicunata llaquichinatami, jahua pachamanta ricuchicun. 19 Taita Diosmanta imalla yachaipaj cashcataca, quiquin ñahuihuan ricucuncunami. Taita Diosllatajmi chaitaca, paicunaman ricuchishca. 20 Mana ricuipaj Diostaca, pai rurashcacunata ricushpami, alli yachai tucuncuna. Huiñaita tucuita rurai tucuj cashcataca, cai pachata rurashca punllamanta ricushpa yuyaita japinallami. Chaimanta paicunaca, mana yachashcanchijchu, mana ni tucuncunachu. 21 Taita Diosmanta chashna yachashpapish, pai Taita Diosta sumajyachina cashca shinaca mana sumajyachircacunachu, pagui ninatapish mana nircacunachu. Ashtahuanpish yanga yuyaicunata japishpami, paicunapaj ch'ahuan shungucunapish amsa yuyai tucurca. 22 ‘Alli yachajmi canchij’ nishpami, ch'ahuan tucurcacuna. 23 Chashna tucushpami, mana huañuj sumaj Taita Diostaca, mana jatunyachircacuna. Ashtahuanpish, huañujlla runacunaman, pajarocunaman, chuscu chaquiyuj animalcunaman, culebracunaman rijchajcunata rurashcatami adorarcacuna.

24 Chashna rurajpimi, Taita Diospish paicunapaj shungu munashca shina tucui laya millaita rurashpa, mapapi causachun saquirca. Chaimantami, caishuj chaishuj paicunapaj quiquin aichata pinganayajta rurarcacuna. 25 Cashcatataj huillaj Taita Diospaj Shimita saquishpami, llullashcataraj crishpa catircacuna. Chashnami tucuita ruraj Diosta adorashpa, servishpa causanapaj randica, Diosllataj rurashcacunallata adorancuna. Pai Diosca, huiñaita ‘Allimari cangui’ nishcamari, chashna cachun.

26 Chashna millaicuna tucujpimi, Taita Diosca, pinganayaj millai munaicunallata rurachun saquirca. Chaimantami huarmicunapish c'ariman cunata saquishpa, paicunapurallataj mana rurana cashca millaita ruranacurcacuna. 27 C'aricunapish, huarmicunahuan ruranata saquishpami, paicunapurallataj millai munaita caishuj chaishujhuan huañurinacushpa, huarmihuan shina ruranacurcacuna. C'aricunapurallataj chashna pinganayaj millaita rurashcamantaca, quiquin aichallapitajmi, apana cashca llaquita apacuncuna.

28 Paicunallataj Taita Diosmanta mana uyanachijpimi, yuyai ch'ahuanyashpa, mana rurana cashca millaillapi causachun Taita Diospish saquirca. 29 Paicunaca, chashna mana rurana cashca millaicunallata rurana munaicunahuan junda cashpami, manaraj caźarashpa chayarincuna, millaillata rurancuna, charishpapish ashtahuan charishun nincuna, pitapish llaquichincuna. Shujtajcunapaj cashcata munancuna, huañuchincuna, c'aminacuncuna, umancuna, imatapish millaita rurancuna. 30 Huashalla parlarincuna, imatapish mana alli nishpa juchachincuna, Taita Diosta p'iñajcuna, pingai illajcuna, paicunalla pajta tucushcacuna, pitapish yalli cashcata yuyajcuna, Ashtahuan millaita rurangapaj mushuj yuyaicunata surcujcuna, yaya mamatapish mana caźujcunami. 31 Imata mana yachaj ch'ahuanyashcacunami, imata ari nishpapish p'aquijllacunami, pitapish mana c'uyajcunami, p'iñanacushpapish manataj cungarijcunami, pita mana llaquijcunami. 32 Chashnacunaca Taita Dios llaquichina cashcata, huañunataj cashcatapish allimi yachancuna. Chaita yachashpapish chashna millaita ruranataca manataj saquincunachu, shujtajcuna chashna millaillatataj rurajpipish, ‘Allimi’ nishpa cushicujcunami.