Abraham som et forbillede på tro
1Hvordan blev så Abraham, vores stamfar, accepteret af Gud? 2Hvis det var på grund af hans gode gerninger, så ville han have haft noget at rose sig af, dog ikke over for Gud. 3Men nu siger Skriften: „Abraham troede på Gud, og derfor blev han accepteret.”4,3 1.Mos. 15,6.
4Løn er noget, man får udbetalt, fordi man har gjort sig fortjent til det ved at udføre et stykke arbejde—det er ikke en gave. 5Men man kan ikke arbejde sig frem til en fortjeneste hos Gud. Man må tro på ham, for han erklærer syndere skyldfri på grundlag af deres tro. 6I Skriften har David også omtalt den lykke, det er at blive accepteret af Gud, uden at man har gjort sig fortjent til det ved selv at præstere noget. Hør blot, hvad han sagde:
7„Lykkelige er de, hvis forseelser er tilgivet,
hvis synderegister er slettet ud.
8Lykkelige er de mennesker,
som Herren ikke tilregner skyld.”4,8 Sl. 32,1-2.
9Gælder den lykke kun de omskårne, altså jøderne? Nej, den gælder også de uomskårne. Vi sagde jo lige, at Abraham blev accepteret af Gud, fordi han havde tro, 10og det skete, før han blev omskåret. 11Omskærelsen fik han bagefter som et konkret tegn på, at han allerede var accepteret af Gud på grund af sin tro. På den måde blev han „troens far” og dermed også far til alle de uomskårne, som senere ville blive accepteret af Gud på grund af deres tro. 12Han er samtidig far til alle de omskårne, hvis de vel at mærke følger det eksempel på tro, som Abraham viste os, før han blev omskåret.
13Abraham fik et løfte om, at hans efterkommere skulle få herredømmet over jorden, men det var ikke som en belønning for hans evne til at overholde loven. Det var, fordi han allerede var accepteret af Gud på grund af sin tro. 14Hvis det kunne opnås som belønning for at overholde loven, ville det være unødvendigt at tro, og der ville heller ikke være brug for løftet som en gave fra Gud. 15Hvor der er en lov, vil overtrædelse af loven medføre straf. Men løftet til Abraham byggede ikke på nogen lov, og derfor er der heller ingen lovovertrædelse, som kan forhindre løftets opfyldelse.
16Det hele bygger altså på tro, og dermed bliver opfyldelsen af løftet en gave. På den måde er der heller ingen tvivl om, at løftet virkelig bliver opfyldt. Og løftet gælder ikke kun for dem, som lever under de love, som Moses modtog, men for alle, som regnes for Abrahams børn, fordi de har den samme tillid til Gud, som han havde. På den måde er Abraham blevet far til alle os, som tror. 17Der står jo i Skriften, at Gud sagde til ham: „Du skal blive far til mange folkeslag.”4,17 1.Mos. 17,4-5. Abraham havde tillid til Gud, der giver nyt liv til det, som er dødt, og omtaler det, der endnu ikke findes, som om det allerede fandtes. 18-19Gud havde nemlig lovet Abraham, at han skulle få en søn, og at hans efterkommere skulle blive talrige som sandet og stjernerne. Men det så totalt håbløst ud, for hans kone, Sara, var gammel og havde aldrig kunnet få børn, og han selv var næsten 100 år. Alligevel holdt Abraham fast på håbet i tro, og hans tro blev ikke ødelagt af, at det så umuligt ud. 20Han vaklede ikke i vantro, men blev styrket i troen på, at Gud nok skulle holde sit løfte, og derfor lovpriste han Gud. 21Han var overbevist om, at hvad Gud har lovet, har han også magt til at gøre.
22Det var på grund af den tro, at Gud accepterede ham, 23som Skriften siger. Men det med at blive accepteret af Gud på grundlag af tro gælder ikke kun Abraham. 24Det gælder lige så meget for os, at vi bliver accepteret af Gud på grund af vores tro på ham, som oprejste Jesus, vores Herre, fra de døde. 25Jesus blev slået ihjel for at tage straffen for vores synder, og han blev oprejst fra de døde, for at vi kunne blive frikendt og få nyt liv.
亞伯拉罕的榜樣
1那麼，從我們的先祖亞伯拉罕身上，我們學到什麼呢？ 2如果亞伯拉罕是因為有好行為而被稱為義人，他就可以誇口了，但他在上帝面前沒有可誇的。 3聖經上不是說「亞伯拉罕信上帝，就被算為義人」嗎？ 4人工作得來的工錢不算是恩典，是應得的。 5但對於只信赦免罪人的上帝、不靠功勞的人，他的信就被算為義。
6大衛也說不靠行為而被上帝算為義的人是有福的，他說： 7「過犯得到赦免、罪惡被遮蓋的人有福了。 8不被主定罪的人有福了。」
9那麼，這種福分只給受割禮的人嗎？還是也給沒有受割禮的人呢？因為我們說，亞伯拉罕信上帝，就被算為義人。 10他究竟是怎麼被算為義人的呢？是他受割禮以前呢？還是以後呢？不是以後，而是以前。 11他後來受割禮只不過是一個記號，表明他在受割禮前已經因信而被稱為義人了。他因此成為一切未受割禮的信徒之父，使這些人也可以被算為義人。 12他也做了受割禮之人的父。這些人不只是受了割禮，還跟隨我們先祖亞伯拉罕的腳步，效法他在未受割禮時的信心。
13上帝應許將世界賜給亞伯拉罕和他的後裔，不是因為亞伯拉罕遵行了律法，而是因為他因信而成了義人。 14如果只有遵行律法的人才可以承受應許，信心就沒有價值，上帝的應許也就落了空。 15因為有律法，就有刑罰；哪裡沒有律法，哪裡就沒有違法的事。 16所以，上帝的應許是藉著人的信心賜下的，好叫這一切都是出於上帝的恩典，確保應許歸給所有亞伯拉罕的子孫，不單是守律法的人，也包括一切效法亞伯拉罕信心的人。 17亞伯拉罕在上帝面前是我們所有人的父，正如聖經上說：「我已經立你為萬族之父。」他所信的上帝是能夠使死人復活、使無變有的上帝。
18他在毫無指望的情況下仍然滿懷盼望地相信上帝的應許，因而成為「萬族之父」，正如上帝的應許：「你的後裔必這麼多」。 19那時他將近百歲，知道自己身體如同已死，撒拉也過了生育的歲數，但他的信心仍然沒有動搖。 20他沒有因不信而懷疑上帝的應許，反倒信心更加堅定，將榮耀歸給上帝。 21他完全相信上帝必能實現祂的應許。 22因此，他被算為義人。 23「他被算為義人」這句話不單單是為他寫的， 24也是為將來要被算為義人的我們寫的，就是相信上帝使主耶穌從死裡復活的人。 25耶穌受害而死是為了我們的過犯，祂復活是為了使我們成為義人。
