Gud er retfærdig og vil dømme al ondskab
1„Jamen, er omskærelsen da til ingen nytte? Har vi jøder da slet ingen fortrin?” er der måske nogle af jer, der vil spørge. 2Jo, vi har mange fortrin. Først og fremmest var det os, der fik Guds ord betroet. 3Ganske vist var mange jøder ikke lydige mod det, Gud sagde til dem, men deres manglende trofasthed betyder ikke, at Gud holder op med at være trofast. 4Gud står ved sit ord, om så alle andre svigter. Som David sagde til Gud: „Du anklager mig med rette, din dom er retfærdig.”3,4 Sl. 51,6 LXX.
5„Jamen, hvis nu vores synder får folk til at kunne se Guds godhed, er det så ikke uretfærdigt af ham at straffe os?” Sikke noget sludder! 6Selvfølgelig ikke! Hvordan skulle Gud kunne være en retfærdig dommer, hvis han ikke straffer alt det onde? 7„Jamen, hvis nu mine små løgne sætter Guds sandhed i relief og dermed ophøjer ham, så burde han vel ikke se på mig som en synder?” 8Hvis det var rigtigt, kunne man lige så godt sige: „Lad os gøre det onde, for så kan folk lettere se det gode.” Der er ligefrem nogle, der ondskabsfuldt påstår, at vi siger sådan. De vil få deres velfortjente straf.
Også jøderne er under Guds dom
9„Hvad så?” spørger du måske. „Er vi jøder da ikke bedre end andre mennesker?” Nej, for jeg har jo allerede gjort rede for, at alle mennesker, både jøder og ikke-jøder, er under syndens magt. 10Det fremgår også af følgende citater fra Skrifterne:3,10 Henviser til Sl. 14,1-3 (= 53,2-4); Sl. 5,10b; Sl. 140,4b; Sl. 10,7a; Es. 59,7-8 og Sl. 36,2.
„Ingen gør Guds vilje,
ikke en eneste.
11Ingen er forstandig,
ingen søger Gud.
12Alle er kommet på afveje,
fordærvede af synd.
Ingen gør det gode,
ikke én eneste.”
13„Deres strube stinker som en åben grav,
deres tunge er belagt med smiger.”
„Deres ord dræber som slangegift.”
14„De har munden fuld af forbandelser og trusler.”
15„De kommer hurtigt ind i slagsmål og vold.
16Der er ødelæggelse og elendighed i deres kølvand.
17De kender ikke fredens vej.”
18„De har ingen respekt for Gud.”
19Vi ved, at Skriften3,19 Ordret: „Loven”. Det græske ord svarer til det hebraiske Torah, som nogle gange henviser til de fem første bøger i Bibelen, kaldet Mosebøgerne, nogle gange som her til hele den jødiske Skrift, vores Gamle Testamente. henvender sig til dem, der tror på den. Når Skriften på den måde udtaler dom over jøderne, forstår vi, at hele verden er under Guds dom, også jøderne. Ingen kan undskylde sig. 20Der er nemlig ingen mennesker, der kan blive accepteret af Gud ved at prøve at overholde Guds lov. Den afslører kun, at vi ikke kan overholde den.
Hvordan bliver man accepteret af Gud?
21-22Gud har nu åbenbaret en ny måde, hvorpå vi kan blive accepteret af ham, og den er allerede omtalt i Toraen3,21-22 På græsk „loven”, som er den almindelige oversættelse af det hebraiske Torah. Det henviser her til de fem Mosebøger. og de Profetiske Bøger. Det sker ikke ved at overholde den jødiske lov, men ved at tro på Jesus Kristus, og det gælder alle mennesker, uanset deres baggrund. 23Alle har jo svigtet og lever ikke op til Guds ideal.3,23 Eller: Guds herlighed. 24Men vi bliver erklæret skyldfri på grund af Guds nåde. Det er en gave til os. Gaven består i, at Jesus Kristus påtog sig den straf, vi skulle have haft. 25-26Gud sendte Kristus, for at han ved sin død skulle tage straffen for alle menneskers synder. Før Kristus døde, var Gud på grund af sin barmhjertighed villig til at udskyde straffen for de synder, som blev begået i fortiden. Nu, da Kristus er kommet, bliver alle, som tror på ham, erklæret skyldfri på trods af deres synd.3,25-26 „Synd” betyder manglende tillid til Guds godhed og kærlighed med deraf følgende oprør imod ham. Det er ikke i strid med Guds retfærdighed at gøre sådan, for Kristus har taget straffen for alle menneskers oprør og synd.
27Hvad har vi så at rose os af? Ingenting, for Gud accepterer os ikke på grund af vores gode gerninger, men på grund af vores tro. 28Et menneske bliver accepteret af Gud ved at tro på Kristus og ikke ved at skulle leve op til det, som den jødiske lov forlanger.
29Eller er Gud måske kun Gud for os jøder? Er han ikke også Gud for alle de andre folkeslag? Jo, det er han. 30For der er kun én Gud, og han accepterer alle mennesker som skyldfri, hvis de tror på Jesus, hvad enten de er jøder eller ej.
31Betyder vores tro så, at vi bare skal smide Guds lov væk? Nej, bestemt ikke, vi skal opfylde3,31 Eller: „give den sin rette plads”. Det græske ords betydning er omstridt. Oversættelsen her bygger på, at det samme ord bruges i Es. 44,26 (LXX), og det ser ud til at være den samme tanke, som findes i Matt. 5,17. Desuden må teksten sammenlignes med, hvad Paulus skriver i Rom. 8,4; 13,8-10 og Ef. 2,15. Det er også muligt at oversætte: „Men den skal bestå” eller „Men den skal fortsat eksistere.” Derimod er det næppe korrekt at oversætte med „vi hævder loven” (1907), „vi stadfæster loven” (1948) eller „vi gør loven gældende” (1992). den.
1那麼，猶太人有什麼長處呢？割禮有什麼價值呢？ 2其實益處非常多！首先，上帝的聖言託付給了猶太人。 3雖然有些人不相信，但那有什麼關係呢？難道上帝的信實可靠會因他們的不信而化為無有嗎？ 4當然不會！縱然人人都撒謊，上帝仍然真實可靠。正如聖經上說：
「你的判語證明你是公義的；
你雖被人控告，卻終必得勝。」
5我姑且用人的觀點說：「如果我們的不義可以反襯出上帝的公義，我們該做何論？上帝向我們發怒是祂不公正嗎？」 6當然不是！若是這樣，上帝怎麼能審判這世界呢？ 7你們又說：「如果我們的虛謊凸顯出上帝的真實，增加祂的榮耀，為什麼祂還要把我們當作罪人審判呢？」 8為什麼你們不乾脆說：「我們作惡吧，好成就善事」？有人毀謗我們，說我們傳這種道理。這些人受審判是罪有應得！
沒有義人
9那麼，我們猶太人比別人優越嗎？絕對不是！我們已經說過，無論是猶太人還是希臘人，所有的人都身陷罪中。 10正如聖經上說：
「沒有義人，一個也沒有，
11沒有人明白，沒有人尋求上帝。
12人人偏離正路，變得毫無價值。
沒有人行善，一個也沒有。
13他們的喉嚨是敞開的墳墓，
舌頭上盡是詭詐，
嘴唇有蛇的毒液，
14滿口咒詛，言語惡毒；
15殺人流血，腳步飛快；
16所到之處，大肆毀滅；
17平安之路，他們未曾知道；
18他們眼中毫無對上帝的畏懼。」
19我們知道律法所講的都是針對律法之下的人，好叫所有的人都無話可說，使全世界都伏在上帝的審判之下。 20因為無人能夠靠遵行律法而被上帝視為義人，律法的本意是要使人知罪。
因信稱義
21但如今，上帝的義在律法以外顯明出來，有律法和眾先知做見證。 22人只要信耶穌基督，就可以被上帝稱為義人，沒有一個人例外。 23因為世人都犯了罪，虧欠上帝的榮耀， 24但蒙上帝的恩典，靠著基督耶穌的救贖，世人被無條件地稱為義人。 25上帝使基督耶穌成為贖罪祭，以便人藉著相信耶穌的寶血可以得到赦免。這是為了顯明上帝的義，因為祂用忍耐的心寬容人過去的罪， 26好在現今顯明祂的義，使人知道祂是公義的，祂也稱信耶穌的為義人。
27既然如此，我們哪裡能誇口呢？當然沒有可誇的。靠什麼方法讓人不能誇口呢？靠遵守律法嗎？不是！是靠信主的方法。 28因為我們堅信人被稱為義人是藉著信，不是靠遵行律法。 29難道上帝只是猶太人的上帝嗎？祂不也是外族人的上帝嗎？祂當然也是外族人的上帝。 30因為上帝只有一位，祂本著信稱受割禮的人為義人，也本著信稱未受割禮的人為義人。 31這麼說來，我們是藉著信心廢掉上帝的律法嗎？當然不是！我們反倒是鞏固律法。
