Romerbrevet 10 – BPH & NVI

Bibelen på hverdagsdansk

Romerbrevet 10:1-21

1I skal vide, kære venner, at jeg ønsker af hele mit hjerte og beder om, at mine jødiske landsmænd må få det evige liv. 2Jeg kan bevidne, at de brænder for Guds sag, men at de mangler forståelse for, hvad hans vilje er. 3De forstår nemlig ikke, at det at blive godtaget af Gud er en gave. I stedet prøver de at blive accepteret af ham ved at gøre, hvad de kan, for at opfylde den jødiske lov. De har ikke forstået Guds måde at gøre det på, 4for den jødiske lovs tidsalder ophørte, da Kristus kom.10,4 Mere ordret: „Lovens endemål/afslutning er Kristus.” Alle mennesker bliver nu accepteret af Gud ved tro på Kristus.

5Angående dem, der er underlagt den jødiske lov, skriver Moses: „Den, der overholder alle disse love, vil få livet derved.”10,5 3.Mos. 18,5; Gal. 3,12. Kan også oversættes: „vil leve ved dem (dvs. lovene).” I GT henviser det „at leve” til et godt og langt jordisk liv, ikke det evige liv. 6Når det derimod drejer sig om dem, der er accepteret af Gud på grund af tro, siger Skriften: „Du skal ikke spørge, hvem der kan stige op til Himlen (nemlig for at hente Kristus ned), 7eller hvem, der kan stige ned i afgrunden (nemlig for at hente Kristus op fra de døde.)” 8Skriften siger nemlig også: „Du kender allerede budskabet. Det er i dit hjerte og på dine læber.”10,8 5.Mos. 30,12-14. Og det er netop det budskab om tro, vi forkynder. 9Hvis du ærligt kan sige: „Jesus er herre i mit liv”, og hvis du i dit hjerte tror på, at Gud oprejste Jesus fra de døde, så får du det evige liv. 10Gud accepterer og giver evigt liv til alle, som i deres hjerte tror på Jesus, og som med munden bekræfter deres tro.

11Skriften siger også: „De, der tror på ham, vil ikke blive skuffede.”10,11 Es. 28,16 LXX. 12I det stykke er der ingen forskel på jøder og andre folkeslag, for de har alle den samme Jesus som deres Herre, og han giver sin rige velsignelse til alle, der råber til ham om hjælp. 13Der står nemlig skrevet: „Enhver, der råber til Herren om hjælp, vil blive reddet.”10,13 Joel 3,5.

14Men hvordan kan nogen søge hjælp hos Jesus, hvis de ikke tror på ham? Og hvordan kan nogen komme til tro på ham, hvis de ikke har hørt om ham? Og hvordan kan de høre om ham, hvis ingen fortæller dem om ham? 15Og hvordan kan nogen fortælle om ham, hvis de ikke sendes ud med budskabet? Som Skriften siger: „Hvor er det dejligt, når nogen kommer med et glædeligt budskab.”10,15 Frit citeret efter Es. 52,7.

16Men ikke alle ønskede at tage imod det glædelige budskab. Det er, som Esajas sagde: „Herre, hvem troede på budskabet?”10,16 Es. 53,1 LXX. 17Troen kommer af det, man hører, hvis det, man hører, er budskabet om Kristus.

18Har jøderne da ikke hørt budskabet? Jo, helt bestemt, for det er, som Skriften siger: „Deres ord når ud til jordens ende. Budskabet høres i hele verden.”10,18 Sl. 19,5 LXX.

19Har jøderne da ikke forstået budskabet? Jo, men de tog ikke imod det.10,19 Spørgsmålets form på græsk antyder, at det kræver et positivt svar, nemlig at de har forstået budskabet om Jesus som Messias, men de følgende ord gør det klart, at de ikke accepterede det. Gud talte jo for længe siden profetisk gennem Moses og sagde: „Jeg vil provokere dem ved at elske en anden, jeg vil gøre dem jaloux på et ‚uvidende’ folk.”10,19 5.Mos. 32,21. 20Endvidere sagde Gud helt klart gennem profeten Esajas: „Jeg blev fundet af dem, der ikke søgte mig. Jeg viste mig for dem, der ikke spurgte efter mig.”10,20 Citeret fra Es. 65,1, dog med de to sætninger i omvendt rækkefølge. 21Og om jøderne siger han: „Dagen lang rakte jeg hænderne ud mod et ulydigt og oprørsk folk.”10,21 Es. 65,2.

Nueva Versión Internacional

Romanos 10:1-21

1Hermanos, el deseo de mi corazón y mi oración a Dios por los israelitas es que lleguen a ser salvos. 2Puedo declarar en favor de ellos que muestran celo por Dios, pero su celo no se basa en el conocimiento. 3No conociendo la justicia que proviene de Dios y procurando establecer la suya propia, no se sometieron a la justicia de Dios. 4De hecho, Cristo es la culminación de la Ley para que todo el que cree sea justificado.

5Así describe Moisés la justicia que se basa en la Ley: «Quien practique estas cosas vivirá por ellas».10:5 Lv 18:5. 6Pero la justicia que se basa en la fe afirma: «No digas en tu corazón: “¿Quién subirá al cielo?”10:6 Dt 30:12. (es decir, para hacer bajar a Cristo), 7o “¿Quién bajará al abismo?”» (es decir, para hacer subir a Cristo de entre los muertos). 8¿Qué afirma entonces? «La palabra está cerca de ti, la tienes en la boca y en el corazón».10:8 Dt 30:14. Esta es la palabra de fe que predicamos: 9que si confiesas con tu boca que Jesús es el Señor y crees en tu corazón que Dios lo levantó de entre los muertos, serás salvo. 10Porque con el corazón se cree para ser justificado, pero con la boca se confiesa para ser salvo. 11Así dice la Escritura: «Todo el que confíe en él no será defraudado».10:11 Is 28:16. 12No hay diferencia entre judíos y los que no son judíos, pues el mismo Señor es Señor de todos y bendice abundantemente a cuantos lo invocan, 13porque «todo el que invoque el nombre del Señor será salvo».10:13 Jl 2:32.

14Ahora bien, ¿cómo invocarán a aquel en quien no han creído? ¿Y cómo creerán en aquel de quien no han oído? ¿Y cómo oirán si no hay quien predique? 15¿Y cómo predicarán sin ser enviados? Así está escrito: «¡Qué hermosos son los pies de los que anuncian las buenas noticias!».10:15 Is 52:7.

16Sin embargo, no todos los israelitas aceptaron las buenas noticias. Isaías dice: «Señor, ¿quién ha creído a nuestro mensaje?».10:16 Is 53:1. 17Así que la fe viene como resultado de oír el mensaje y el mensaje que se oye es la palabra de Cristo.10:17 Cristo. Var. Dios. 18Pero pregunto: ¿Acaso no oyeron? ¡Claro que sí!

«Por toda la tierra se difundió su voz,

¡sus palabras llegan hasta los confines del mundo!».10:18 Sal 19:4.

19Pero insisto: ¿Acaso no entendió Israel? En primer lugar, Moisés dice:

«Yo haré que ustedes sientan envidia de los que no son nación;

voy a irritarlos con una nación insensata».10:19 Dt 32:21.

20Luego Isaías se atreve a decir:

«Dejé que me hallaran los que no me buscaban;

me di a conocer a los que no preguntaban por mí».10:20 Is 65:1.

21En cambio, respecto de Israel, dice:

«Todo el día extendí mis manos

hacia un pueblo desobediente y rebelde».10:21 Is 65:2.