Romerbrevet 10 – BPH & NSP

Bibelen på hverdagsdansk

Romerbrevet 10:1-21

1I skal vide, kære venner, at jeg ønsker af hele mit hjerte og beder om, at mine jødiske landsmænd må få det evige liv. 2Jeg kan bevidne, at de brænder for Guds sag, men at de mangler forståelse for, hvad hans vilje er. 3De forstår nemlig ikke, at det at blive godtaget af Gud er en gave. I stedet prøver de at blive accepteret af ham ved at gøre, hvad de kan, for at opfylde den jødiske lov. De har ikke forstået Guds måde at gøre det på, 4for den jødiske lovs tidsalder ophørte, da Kristus kom.10,4 Mere ordret: „Lovens endemål/afslutning er Kristus.” Alle mennesker bliver nu accepteret af Gud ved tro på Kristus.

5Angående dem, der er underlagt den jødiske lov, skriver Moses: „Den, der overholder alle disse love, vil få livet derved.”10,5 3.Mos. 18,5; Gal. 3,12. Kan også oversættes: „vil leve ved dem (dvs. lovene).” I GT henviser det „at leve” til et godt og langt jordisk liv, ikke det evige liv. 6Når det derimod drejer sig om dem, der er accepteret af Gud på grund af tro, siger Skriften: „Du skal ikke spørge, hvem der kan stige op til Himlen (nemlig for at hente Kristus ned), 7eller hvem, der kan stige ned i afgrunden (nemlig for at hente Kristus op fra de døde.)” 8Skriften siger nemlig også: „Du kender allerede budskabet. Det er i dit hjerte og på dine læber.”10,8 5.Mos. 30,12-14. Og det er netop det budskab om tro, vi forkynder. 9Hvis du ærligt kan sige: „Jesus er herre i mit liv”, og hvis du i dit hjerte tror på, at Gud oprejste Jesus fra de døde, så får du det evige liv. 10Gud accepterer og giver evigt liv til alle, som i deres hjerte tror på Jesus, og som med munden bekræfter deres tro.

11Skriften siger også: „De, der tror på ham, vil ikke blive skuffede.”10,11 Es. 28,16 LXX. 12I det stykke er der ingen forskel på jøder og andre folkeslag, for de har alle den samme Jesus som deres Herre, og han giver sin rige velsignelse til alle, der råber til ham om hjælp. 13Der står nemlig skrevet: „Enhver, der råber til Herren om hjælp, vil blive reddet.”10,13 Joel 3,5.

14Men hvordan kan nogen søge hjælp hos Jesus, hvis de ikke tror på ham? Og hvordan kan nogen komme til tro på ham, hvis de ikke har hørt om ham? Og hvordan kan de høre om ham, hvis ingen fortæller dem om ham? 15Og hvordan kan nogen fortælle om ham, hvis de ikke sendes ud med budskabet? Som Skriften siger: „Hvor er det dejligt, når nogen kommer med et glædeligt budskab.”10,15 Frit citeret efter Es. 52,7.

16Men ikke alle ønskede at tage imod det glædelige budskab. Det er, som Esajas sagde: „Herre, hvem troede på budskabet?”10,16 Es. 53,1 LXX. 17Troen kommer af det, man hører, hvis det, man hører, er budskabet om Kristus.

18Har jøderne da ikke hørt budskabet? Jo, helt bestemt, for det er, som Skriften siger: „Deres ord når ud til jordens ende. Budskabet høres i hele verden.”10,18 Sl. 19,5 LXX.

19Har jøderne da ikke forstået budskabet? Jo, men de tog ikke imod det.10,19 Spørgsmålets form på græsk antyder, at det kræver et positivt svar, nemlig at de har forstået budskabet om Jesus som Messias, men de følgende ord gør det klart, at de ikke accepterede det. Gud talte jo for længe siden profetisk gennem Moses og sagde: „Jeg vil provokere dem ved at elske en anden, jeg vil gøre dem jaloux på et ‚uvidende’ folk.”10,19 5.Mos. 32,21. 20Endvidere sagde Gud helt klart gennem profeten Esajas: „Jeg blev fundet af dem, der ikke søgte mig. Jeg viste mig for dem, der ikke spurgte efter mig.”10,20 Citeret fra Es. 65,1, dog med de to sætninger i omvendt rækkefølge. 21Og om jøderne siger han: „Dagen lang rakte jeg hænderne ud mod et ulydigt og oprørsk folk.”10,21 Es. 65,2.

New Serbian Translation

Римљанима 10:1-21

1Браћо, жеља мога срца и молитва Богу за њих је да се они спасу. 2Ја, наиме, могу да им посведочим да имају ревности за Бога, али без правог разумевања. 3Али пошто нису познавали Божију праведност, желели су да успоставе своју сопствену, те се нису потчинили Божијој праведности. 4Јер, Христ је довршетак Закона, да свако ко верује у њега дође до праведности пред Богом. 5Јер, Мојсије пише о праведности која се темељи на Закону: „Ко их врши, по њима ће стећи живот.“ 6А праведност која се темељи на вери каже: „Немој рећи у своме срцу: ’Ко ће се попети на небо?’“ (то јест, да спусти Христа) 7„или: ’Ко ће сићи у бездан?’“ (то јест, да доведе Христа из мртвих). 8Оно што каже је ово: „Реч је близу тебе, у твојим устима и у твоме срцу“ – то јест, порука вере коју проповедамо. 9Јер, ако исповедиш да је Исус Господ и верујеш у своме срцу да га је Бог подигао из мртвих, бићеш спасен. 10Наиме, веровање срцем доноси праведност пред Богом, а исповедање усана спасење. 11Зато Писмо говори: „Ко год у њега поверује, неће се постидети.“

12Јер, нема разлике између Јеврејина и Грка, будући да је исти Господ над свима; он богато благосиља оне који га призивају. 13Наиме: „Свако ко зазове име Господње, биће спасен.“

14Али, како да призову онога у кога не верују? Како да верују у онога за кога нису чули? Како да чују без проповедника? 15А опет, како да весници проповедају ако нису послани? Јер, овако је написано:

„Како ли су дивне ноге оних

који доносе добре вести.“

16Ипак, нису сви послушали Радосну вест. Наиме, Исаија каже: „Господе, ко је поверовао нашој поруци?“ 17Дакле, вера долази преко поруке, а порука посредством Христове речи.

18Али, ја питам: зар нису чули? Наравно да су чули! Јер:

„Глас је целом одјекнуо земљом,

речи су им до накрај света стигле.“

19А ја питам: зар Израиљ није разумео? Понајпре Мојсије каже:

„Ја ћу вас учинити љубоморним

народом који није народ,

раздражићу вас народом безумним.“

20Исаија храбро каже:

„Нашли су ме који ме нису тражили,

објавио сам се онима

који нису питали за мене.“

21А Израиљу вели:

„Руке своје пружао сам ваздан

према народу непослушном и недоказаном.“