1I skal vide, kære venner, at jeg ønsker af hele mit hjerte og beder om, at mine jødiske landsmænd må få det evige liv. 2Jeg kan bevidne, at de brænder for Guds sag, men at de mangler forståelse for, hvad hans vilje er. 3De forstår nemlig ikke, at det at blive godtaget af Gud er en gave. I stedet prøver de at blive accepteret af ham ved at gøre, hvad de kan, for at opfylde den jødiske lov. De har ikke forstået Guds måde at gøre det på, 4for den jødiske lovs tidsalder ophørte, da Kristus kom.10,4 Mere ordret: „Lovens endemål/afslutning er Kristus.” Alle mennesker bliver nu accepteret af Gud ved tro på Kristus.
5Angående dem, der er underlagt den jødiske lov, skriver Moses: „Den, der overholder alle disse love, vil få livet derved.”10,5 3.Mos. 18,5; Gal. 3,12. Kan også oversættes: „vil leve ved dem (dvs. lovene).” I GT henviser det „at leve” til et godt og langt jordisk liv, ikke det evige liv. 6Når det derimod drejer sig om dem, der er accepteret af Gud på grund af tro, siger Skriften: „Du skal ikke spørge, hvem der kan stige op til Himlen (nemlig for at hente Kristus ned), 7eller hvem, der kan stige ned i afgrunden (nemlig for at hente Kristus op fra de døde.)” 8Skriften siger nemlig også: „Du kender allerede budskabet. Det er i dit hjerte og på dine læber.”10,8 5.Mos. 30,12-14. Og det er netop det budskab om tro, vi forkynder. 9Hvis du ærligt kan sige: „Jesus er herre i mit liv”, og hvis du i dit hjerte tror på, at Gud oprejste Jesus fra de døde, så får du det evige liv. 10Gud accepterer og giver evigt liv til alle, som i deres hjerte tror på Jesus, og som med munden bekræfter deres tro.
11Skriften siger også: „De, der tror på ham, vil ikke blive skuffede.”10,11 Es. 28,16 LXX. 12I det stykke er der ingen forskel på jøder og andre folkeslag, for de har alle den samme Jesus som deres Herre, og han giver sin rige velsignelse til alle, der råber til ham om hjælp. 13Der står nemlig skrevet: „Enhver, der råber til Herren om hjælp, vil blive reddet.”10,13 Joel 3,5.
14Men hvordan kan nogen søge hjælp hos Jesus, hvis de ikke tror på ham? Og hvordan kan nogen komme til tro på ham, hvis de ikke har hørt om ham? Og hvordan kan de høre om ham, hvis ingen fortæller dem om ham? 15Og hvordan kan nogen fortælle om ham, hvis de ikke sendes ud med budskabet? Som Skriften siger: „Hvor er det dejligt, når nogen kommer med et glædeligt budskab.”10,15 Frit citeret efter Es. 52,7.
16Men ikke alle ønskede at tage imod det glædelige budskab. Det er, som Esajas sagde: „Herre, hvem troede på budskabet?”10,16 Es. 53,1 LXX. 17Troen kommer af det, man hører, hvis det, man hører, er budskabet om Kristus.
18Har jøderne da ikke hørt budskabet? Jo, helt bestemt, for det er, som Skriften siger: „Deres ord når ud til jordens ende. Budskabet høres i hele verden.”10,18 Sl. 19,5 LXX.
19Har jøderne da ikke forstået budskabet? Jo, men de tog ikke imod det.10,19 Spørgsmålets form på græsk antyder, at det kræver et positivt svar, nemlig at de har forstået budskabet om Jesus som Messias, men de følgende ord gør det klart, at de ikke accepterede det. Gud talte jo for længe siden profetisk gennem Moses og sagde: „Jeg vil provokere dem ved at elske en anden, jeg vil gøre dem jaloux på et ‚uvidende’ folk.”10,19 5.Mos. 32,21. 20Endvidere sagde Gud helt klart gennem profeten Esajas: „Jeg blev fundet af dem, der ikke søgte mig. Jeg viste mig for dem, der ikke spurgte efter mig.”10,20 Citeret fra Es. 65,1, dog med de to sætninger i omvendt rækkefølge. 21Og om jøderne siger han: „Dagen lang rakte jeg hænderne ud mod et ulydigt og oprørsk folk.”10,21 Es. 65,2.
1Kjære søsken, jeg ønsker av hele hjertet, og jeg ber stadig til Gud, om at Israels folk skal bli frelst. 2Jeg vet hvordan de med iver kjemper for å tjene Gud, men de skjønner ikke hva hans vilje for dem er. 3De forstår ikke at det er Gud selv som vil gjøre alle skyldfri innfor ham, men de fortsetter i sin egen kraft å streve etter å bli feilfri. Derfor nekter de å akseptere tilbudet hans. 4Etter at Kristus kom, er ikke Moseloven10:4 Moseloven, eller den jødiske loven, finnes skrevet ned i Første til Femte Mosebok. lenger veien til frelse, etter som hver og en nå kan bli skyldfri innfor Gud ved å tro på det Kristus har gjort for oss.
Frelsen gjelder alle
5Når det gjelder våre muligheter til å bli skyldfri innfor Gud gjennom å være lydig mot Guds lov, lot Gud Moses skrive på denne måten: ”De som holder alle budene, skal få liv gjennom loven.”10:5 Se Tredje Mosebok 18:5. 6Men når det gjelder å bli skyldfri innfor Gud ved å tro, har Gud sagt i Skriften10:6 ”Skriften” for jødene er Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente.: ”Du trenger ikke stille deg selv spørsmålet: Hvem skal fare opp til himmelen?” Det vil si for å hente Kristus ned, for at han kan frelse oss. 7Eller: ”Hvem skal fare ned i avgrunnen?” Det vil si, for å hente Kristus tilbake fra de døde.
8Hva har Gud mer sagt om dette? Jo, at: ”Budskapet er nær deg. Det finnes i hjertet ditt og på leppene dine” Det vil si, dette budskapet om tro på Jesus Kristus som vi sprer.10:8 Sitatet er hentet fra Femte Mosebok 30:12-14. 9Dersom du altså åpent bekjenner at Jesus er Herren10:9 Det gresk ordet for Herren dere samme ord som blir brukt om Gud i den gresk oversettelsen av Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente. og av hele hjertet tror at Gud har vekket ham opp fra de døde, da blir du frelst. 10Det er vårt hjertes tro som gjør oss skyldfri innfor Gud, og vår åpne bekjennelse som frelser oss. 11Gud har jo sagt i Skriften: ”Ingen som tror på ham, skal bli skuffet.”10:11 Se Jesaja 28:16. 12Dette gjelder både for jøder og andre folk, for vi har alle den samme Herre. Han gir sjenerøst av sine goder til alle som tilber ham. 13I Skriften står det også: ”Hver og en som tilber Herren, skal bli frelst”10:13 Se Joel 2:32..
Ikke alle trodde på budskapet om Kristus
14Dersom menneskene skal kunne tilbe Kristus, må de først tro på ham. Og om de skal kunne tro på ham, må de først få høre om ham. Og om de skal få høre om ham, må noen spre budskapet til den enkelte. 15-16Og de som sprer budskapet, må være sendt av noen. Det er dette Gud taler om ved profeten Jesaja når han sier: ”Hvor herlig det er når noen kommer med gode nyheter!”10:15-16 Se Jesaja 52:7. Alle israelittene10:15-16 Israelitter er et annet navn på jødene. Israelitt betyr etterkommere til Israel. Han hadde en sønn som het Juda, og som har gitt navn til jødene. trodde ikke på de gode nyhetene. Jesaja sier også: ”Herre, hvem trodde på budskapet vårt?”10:15-16 Se Jesaja 53:1. 17Troen kommer altså av at de hører budskapet, og det vil si, budskapet om Kristus.
18Da blir spørsmålet mitt: Har Israels folk virkelig hørt budskapet om Kristus? Jo, visst har de hørt det! Det står i Skriften10:18 ”Skriften” for jødene er Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente.:
”Budskapet til utsendingene har nådd hele jorden,
ordene deres har nådd til verdens ende.”10:18 Se Salmenes bok 19:5.
19Men da spør jeg: De forsto kanskje aldri budskapet? Jo, visst forsto de det. Allerede for lenge siden advarte Gud Israels folk og sa ved Moses:
”Jeg vil gjøre dere misunnelige ved å vende meg til de som ikke er et folk.
Ja, dere vil bli sinte på folk som mangler forstand.”10:19 Se Femte Mosebok 32:21.
20Gud går så langt at han ved profeten Jesaja sier:
”Jeg ble funnet av dem som ikke søkte meg,
og jeg viste meg for dem som ikke spurte etter meg.”10:20 Se Jesaja 65:1.
21Om Israels folk sier Gud:
”Hele tiden har jeg vært beredt til å bli forsont med dem,
men de har vært ulydige og i opprør mot meg.”10:21 Se Jesaja 65:2.
