Tanker om livet
1Et godt ry er vigtigere end kostbar parfume, ligesom den dag, man dør, er vigtigere end den dag, man blev født. 2Det er vigtigere at gå til begravelse end at gå til fest, for døden indhenter os alle, og det bør man altid huske på. 3Sorg er vigtigere end latter, for det giver én noget at tænke over. 4Den kloge tænker over dødens alvor, mens tåben slår tiden ihjel med morskab.
5Det er bedre at lytte til en vismands kritik end til en tåbes ros. 6En tåbes latter er som tjørnekviste, der knitrer lystigt under gryden, men hurtigt brænder ud. Det er der intet formål med. 7Uhæderlighed gør den vise til en tåbe, bestikkelse gør sindet korrupt. 8At kunne føre en sag igennem til sin afslutning er vigtigere end at kunne begynde den, tålmodighed er bedre end stolthed. 9Lad dig ikke provokere til vrede, for det er tåbeligt at gå rundt og bære nag. 10Lad være at sukke efter „de gode, gamle dage”, for det afslører din mangel på visdom.
11Det er godt at få en arv, og det er godt at have visdom. 12Både visdom og rigdom giver sikkerhed i livet, men visdommen har dog et fortrin: Den er bedre til at holde et menneske i live.
13Tænk på, hvordan Gud handler. Hvem kan rette det ud, som han har gjort skævt? 14Glæd dig, når du oplever fremgang. Men når modgangen kommer, så husk på, at begge dele kommer fra Gud, og du kan aldrig vide, hvad fremtiden bringer.
15Jeg har set mange uretfærdige ting i mit liv. Jeg har set et godt menneske dø i en al for ung alder, og jeg har set et ondt menneske leve længe på trods af sin ondskab. 16Tro ikke, at Gud automatisk velsigner dig på grund af din store godhed eller visdom. Du kunne blive dybt skuffet. 17På den anden side er det farligt at være ond eller tåbelig. Du kunne risikere at dø i en ung alder. 18Lyt til begge advarsler, for et gudfrygtigt menneske vil følge begge råd.
19Ti officerer kan beskytte en by, men visdom giver endnu mere beskyttelse, 20for intet menneske er så godt, at det altid handler rigtigt og aldrig synder.
21Lyt ikke til alt, hvad der bliver sladret om, for du kunne risikere at høre din egen tjener kritisere dig, 22og du ved jo, hvor ofte du selv har kritiseret andre.
23Jeg tænkte dybt over alt, hvad jeg så, for jeg ville gerne forstå det hele, men det lykkedes dog ikke. 24Livets mening og dybe sammenhæng overgår min forstand. Intet menneske forstår det til bunds. 25Alligevel undersøgte jeg alle ting grundigt og stillede spørgsmål for gennem visdom at kunne forstå tingenes sammenhæng. Jeg var sikker på, at gudløshed er tåbeligt, og tåbelighed er vanvid.
26Jeg fandt også ud af noget andet: En forførende kvinde er dødsensfarlig. Hendes lidenskab er en fælde og hendes arme som lænker. Den, der lever ret for Gud, kan undslippe fælden, men en synder bliver et let bytte.
27-28Jeg har efterhånden stillet mange spørgsmål om livet og opdaget mange ting, men hvad jeg virkelig søgte efter, fandt jeg ikke. Blandt 1000 mænd fandt jeg kun én eneste, der var retskaffen, og blandt kvinder fandt jeg ingen.
29Jeg er overbevist om, at Gud har skabt menneskene, som de bør være. De har bare så mange sære ting for.
Mga Laygay sa Kabuhi
1Subong nga ang maayo nga reputasyon mas maayo sang sa malahalon nga pahamot, ang adlaw sang pagkapatay mas maayo sang sa adlaw sang pagkatawo.
2Mas maayo pa nga magkadto sa balay nga may nagapangasubo sa patay sang sa magkadto sa balay nga may punsyon, kay ang dangatan sang tanan amo ang kamatayon. Dapat dumdumon ini permi sang mga buhi.
3Ang kasubo mas maayo pa sang sa kalipay tungod kay ang kasubo makapatadlong sa kabuhi sang tawo.
4Ang maalamon nga tawo nagahunahuna permi parte sa kamatayon, pero ang buang-buang nga tawo nagahunahuna permi parte sa kalipayan.
5Mas maayo pa nga magpamati ka sa pagsaway sa imo sang maalamon nga tawo sang sa magpamati ka sa pagdayaw sa imo sang buang-buang nga tawo.
6Ang kadlaw sang buang-buang nga tawo pareho sa mga tunok nga nagabitibiti sa kalayo. Wala ini sing pulos.
7Sigurado nga mangin pareho sa buang-buang ang maalamon nga tawo kon magpanguwarta7:7 magpanguwarta: ukon, magpangdaya. siya. Kon magbaton ka sang lagay ginaguba mo lang ang imo kaugalingon.
8Mas maayo pa ang katapusan sang isa ka butang sang sa umpisa sini. Ang pagpasensya mas maayo pa sang sa pagpabugal.
9Indi ka magdali-dali pangakig, kay ang kaakig amo ang kinaandan nga ginahimo sang buang-buang nga tawo.
10Indi ka magpamangkot, “Ngaa mas maayo sang una sang sa subong?” Kay indi ina husto nga pamangkot.
11Ang kaalam maayo nga butang pareho sa palanublion. Makabulig gid ini sa mga nagakabuhi diri sa kalibutan, 12kag makaprotektar ini pareho sa kuwarta. Gani makabulig gid ang kaalam; makatipig ini sa kabuhi sang tawo nga may ara sini.
13Hunahunaa bala kon ano ang ginhimo sang Dios. Sin-o bala ang makatadlong sa ginpatiko sang Dios?
14Kon maayo ang imo kahimtangan, magkalipay ka. Pero kon ara ka sa kalisod, dumduma nga ang Dios indi lamang nagahatag sang maayo nga kahimtangan kundi sang kalisod man. Gani indi ta mahibaluan kon ano ang matabo sa palaabuton.
15Sa sining akon kabuhi nga wala sing pulos, nakita ko ini tanan: ang mga matarong nga nagakalamatay sa pihak sang ila matarong nga kabuhi kag ang mga malaot nga nagakabuhi sing malawig sa pihak sang ila malaot nga kabuhi.
16Indi ka magsobra kaayo ukon kaalam. Kon himuon mo ina, ginaguba mo lang ang imo kaugalingon. 17Indi ka man magsobra kalaot, kag indi ka magbinuang-buang. Kon himuon mo ina, mapatay ka sa wala pa ang imo tion. 18Indi ka magpasobra sa sadto nga mga butang; dapat sa tunga-tunga ka lang, kay ang nagatahod sa Dios wala nagapasobra.
19Dako ang mahimo sang kaalam sa isa ka tawo sang sa mahimo sang napulo ka pangulo sa isa ka siyudad.
20Wala gid sing tawo diri sa kalibutan nga nagahimo permi sang matarong kag wala nagakasala.
21Indi pagpamatii ang tanan nga ginasiling sang tawo, kay basi kon mabatian mo nga ginapakamalaot ka sang imo suluguon. 22Kay nahibaluan mo mismo nga kadamo nga beses nga ginpakamalaot mo man ang iban.
23Gintestingan ko nga intiendihon ang tanan nga nagakalatabo diri sa kalibutan paagi sa akon kaalam. Naghunahuna ako nga maintiendihan ko, pero ato gali indi. 24Indi ko matungkad ang mga nagakalatabo; mabudlay gid ini intiendihon. Wala gid sing may makaintiendi sini. 25Pero padayon ako nga nagtuon kag nag-usisa, agod makaangkon ako sang kaalam kag sabat sa akon mga pamangkot, kag agod mahibaluan ko kon daw ano gid ka buang-buang ang tawo nga nagahimo sang malain kag daw ano kalain sing ulo ang tawo nga nagabinuang.
26Nasapwan ko nga ang babayi nga nagapangsulay mapait pa sang sa kamatayon. Ang iya gugma pareho sa siod, kag ang iya mga kamot nga nagahakos sa imo pareho sa kadena. Makapalagyo sa iya ang tawo nga maayo sa panulok sang Dios, pero ang makasasala iya masiod niya. 27-28Ako nga manugwali nagsiling, “Ginahunahuna ko gid sing maayo ang tagsa ka butang sa akon nga pagpangita sang sabat sa akon mga pamangkot. Sa gihapon wala ko makita ang mga sabat. Pero amo ini ang akon nasapwan: sa 1,000 ka lalaki isa lang ang matarong,7:27-28 matarong: ukon, maalam. pero sa 1,000 ka babayi wala gid sing matarong. 29Labaw sa tanan, nasapwan ko nga ginhimo sang Dios ang tawo nga matarong pero madamo sang ginapadihot ang tawo nga indi matarong.”
