Livets uretfærdighed
1Dernæst iagttog jeg, hvordan folk ud over jorden blev undertrykt. Jeg så deres tårer, men ingen hjalp dem, for det var undertrykkerne, der havde magten. 2Da tænkte jeg: „De døde er heldige, for de har det bedre end de levende. 3Og allerheldigst er de, som ikke er født endnu og derfor ikke har oplevet ondskaben på jorden!”
Menneskets motivation for at arbejde
4Jeg indså også, at når folk arbejder hårdt for at opnå succes, er det fordi de er motiveret af ønsket om at overgå hinanden. Men også det er meningsløst. 5Tåber derimod sidder med foldede hænder uden at arbejde, og derfor lider de sult. 6De vil hellere tage det roligt og sulte end slide sig ihjel uden at kunne se meningen med det.
7En anden meningsløshed så jeg på jorden: 8Mange bor alene uden børn eller søskende, men alligevel slider de i det fra morgen til aften. De kan aldrig få rigdom nok. Mon de tænker: „Hvorfor slider jeg mig selv op i stedet for at nyde livet?” Hvor er det tomt og meningsløst!
Ensomhed og fællesskab
9Det er godt, når to deles om arbejdet, for så går det lettere. 10Hvis den ene falder, kan den anden hjælpe ham op. Men den, der er alene og falder, har ingen til at hjælpe sig op.
11Og hvis man ligger to i samme seng, kan man lettere holde varmen, end hvis man ligger alene. 12Den, der kæmper alene, er lettere at overvinde end to, der kæmper og forsvarer hinanden. Men tre er endnu bedre, for en trestrenget snor brister ikke så let.
Berømmelse giver ikke livet mening
13En, der er ung og fattig, men klog, er bedre stillet end en gammel konge, som nægter at tage imod råd. 14Sådan en ung person kan være født ind i fattigdommens fængsel og alligevel drive det til noget, måske endda blive konge. 15Alle er ivrige efter at hjælpe ham og følger ham begejstret. 16Han kan blive konge over et stort folk, men alligevel blive forkastet af den næste generation. Også det er meningsløst.
Ærefrygt for Gud
17Når du går til Guds hus, så tænk over dine handlinger. Det er bedre at lytte og tage ved lære end at bringe ofre som en tåbe, der ikke kender sine egne fejl.
Ìnilára, làálàá, àti àìlọ́rẹ̀ẹ́
1Mo sì tún wò ó, mo sì rí gbogbo ìnilára tí ó ń ṣẹlẹ̀ lábẹ́ oòrùn,
mo rí ẹkún àwọn tí ara ń ni, wọn kò
sì ní olùtùnú kankan,
agbára wà ní ìkápá àwọn tí ó ń ni wọ́n lára,
wọn kò sì ní olùtùnú kankan.
2Mo jowú àwọn tí wọ́n ti kú
tí wọ́n sì ti lọ,
ó sàn fún wọn ju àwọn
tí wọ́n sì wà láààyè lọ.
3Nítòótọ́, ẹni tí kò tí ì sí sàn ju
àwọn méjèèjì lọ:
ẹni tí kò tí ì rí iṣẹ́ búburú
tí ó ń lọ ní abẹ́ oòrùn.
4Mo sì tún mọ̀ pẹ̀lú, ìdí tí ènìyàn fi ń ṣiṣẹ́ tagbára tagbára láti ṣe àṣeyọrí, nítorí pé wọn ń jowú àwọn aládùúgbò wọn ni. Ṣùgbọ́n, asán ni, ó dàbí ẹni ń gbìyànjú àti mú afẹ́fẹ́.
5Aṣiwèrè ká ọwọ́ rẹ̀ kò
ó sì ba tara rẹ̀ jẹ́.
6Oúnjẹ ẹ̀kúnwọ́ kan pẹ̀lú ìdákẹ́ jẹ́ẹ́jẹ́ sàn ju ẹ̀kúnwọ́ méjì pẹ̀lú wàhálà,
àti gbígba ìyànjú àti lé afẹ́fẹ́ lọ.
7Lẹ́ẹ̀kan sí i, mo tún rí ohun asán kan lábẹ́ oòrùn:
8Ọkùnrin kan ṣoṣo dá wà;
kò ní ọmọkùnrin kankan tàbí ẹbí
kò sí òpin nínú làálàá rẹ̀ gbogbo,
síbẹ̀, ọrọ̀ kò tẹ́ ojú rẹ̀ lọ́rùn,
bẹ́ẹ̀ ni kò sì wí pé, “Nítorí ta ni èmí ṣe ń ṣe làálàá,
àti wí pé, èétiṣe tí mo fi ń fi ìgbádùn du ara mi?”
Eléyìí náà asán ni
iṣẹ́ òsì!
9Ẹni méjì sàn ju ẹnìkan,
nítorí wọ́n ní èrè rere fún làálàá wọn:
10Tí ọ̀kan bá ṣubú lulẹ̀,
ọ̀rẹ́ rẹ̀ le è ràn án lọ́wọ́ kí ó fà á sókè,
ṣùgbọ́n ìyọnu ni fún ọkùnrin náà tí ó ṣubú
tí kò sì ní ẹni tí ó le è ràn án lọ́wọ́!
11Àti pẹ̀lú pé, bí ẹni méjì bá sùn pọ̀, wọn yóò móoru.
Ṣùgbọ́n báwo ni ẹnìkan ṣe le è dá nìkan móoru?
12Bí ó tilẹ̀ jẹ́ pé, a le è kojú ogun ẹnìkan,
àwọn méjì le è gbìjà ara wọn,
ìkọ́ okùn mẹ́ta kì í dùn ún yára fà já.
Asán ni ipò gíga
13Òtòṣì ìpẹ́ẹ̀rẹ̀ tí ó ṣe ọlọ́gbọ́n, ó sàn ju arúgbó àti aṣiwèrè ọba lọ tí kò mọ bí yóò ti ṣe gba ìmọ̀ràn, 14Nítorí pé láti inú túbú ni ó ti jáde láti jẹ ọba, bí a tilẹ̀ bí i ní tálákà ní ìjọba rẹ̀. 15Mo rí gbogbo alààyè tí ń rìn lábẹ́ oòrùn, pẹ̀lú ìpẹ́ẹ̀rẹ̀ kejì tí yóò gba ipò ọba yìí. 16Gbogbo àwọn tí ó wà níwájú wọn kò sì lópin, ọ̀gọ̀ọ̀rọ̀ àwọn ènìyàn ní ó jẹ ọba lé lórí, ẹni tí ó wà ní ipò yìí kò dùn mọ́ àwọn tí ó tẹ̀lé wọn nínú. Asán ni eléyìí pẹ̀lú jẹ́, ó dàbí ẹni ń gbìyànjú àti mú afẹ́fẹ́ ni.
