Prædikerens Bog 4 – BPH & OL

Bibelen på hverdagsdansk

Prædikerens Bog 4:1-17

Livets uretfærdighed

1Dernæst iagttog jeg, hvordan folk ud over jorden blev undertrykt. Jeg så deres tårer, men ingen hjalp dem, for det var undertrykkerne, der havde magten. 2Da tænkte jeg: „De døde er heldige, for de har det bedre end de levende. 3Og allerheldigst er de, som ikke er født endnu og derfor ikke har oplevet ondskaben på jorden!”

Menneskets motivation for at arbejde

4Jeg indså også, at når folk arbejder hårdt for at opnå succes, er det fordi de er motiveret af ønsket om at overgå hinanden. Men også det er meningsløst. 5Tåber derimod sidder med foldede hænder uden at arbejde, og derfor lider de sult. 6De vil hellere tage det roligt og sulte end slide sig ihjel uden at kunne se meningen med det.

7En anden meningsløshed så jeg på jorden: 8Mange bor alene uden børn eller søskende, men alligevel slider de i det fra morgen til aften. De kan aldrig få rigdom nok. Mon de tænker: „Hvorfor slider jeg mig selv op i stedet for at nyde livet?” Hvor er det tomt og meningsløst!

Ensomhed og fællesskab

9Det er godt, når to deles om arbejdet, for så går det lettere. 10Hvis den ene falder, kan den anden hjælpe ham op. Men den, der er alene og falder, har ingen til at hjælpe sig op.

11Og hvis man ligger to i samme seng, kan man lettere holde varmen, end hvis man ligger alene. 12Den, der kæmper alene, er lettere at overvinde end to, der kæmper og forsvarer hinanden. Men tre er endnu bedre, for en trestrenget snor brister ikke så let.

Berømmelse giver ikke livet mening

13En, der er ung og fattig, men klog, er bedre stillet end en gammel konge, som nægter at tage imod råd. 14Sådan en ung person kan være født ind i fattigdommens fængsel og alligevel drive det til noget, måske endda blive konge. 15Alle er ivrige efter at hjælpe ham og følger ham begejstret. 16Han kan blive konge over et stort folk, men alligevel blive forkastet af den næste generation. Også det er meningsløst.

Ærefrygt for Gud

17Når du går til Guds hus, så tænk over dine handlinger. Det er bedre at lytte og tage ved lære end at bringe ofre som en tåbe, der ikke kender sine egne fejl.

O Livro

Eclesiastes 4:1-16

Observando a vida

1Seguidamente, pus-me a observar todas as opressões que se praticam sobre a face da Terra, as lágrimas dos oprimidos, sem haver ninguém que intervenha a favor deles, ao mesmo tempo que o poder se concentra do lado dos opressores. 2Acho que os mortos são mais felizes do que os vivos. 3Mais felizes do que uns e outros são os que ainda não nasceram e não viram todas as maldades que se praticam na Terra.

4Então descobri que a força que impele os homens para o sucesso é a inveja para com o seu próximo. Também isto é ilusão e uma corrida atrás do vento!

5O tolo cruza os braços e não quer trabalhar, quase preferindo morrer de fome. 6Está convencido que é melhor conquistar uma mão-cheia de descanso do que duas mãos-cheias de canseira, correndo atrás do vento.

7Observei também outra situação absurda que existe sobre a Terra. 8É o caso do homem que vive absolutamente sozinho, sem filhos e sem irmãos, e que mesmo assim trabalha, sem descanso, para enriquecer cada vez mais. A quem vai ele deixar o que tem, afinal? Porque se priva ele de tanto? Esta é, sem dúvida alguma, uma forma errada e absurda de viver.

9O trabalho realizado por dois é sempre mais proveitoso. 10Se um cair, o outro levanta-o; se estiver sozinho, ao cair, ver-se-á em grande dificuldade. 11Também, numa noite fria, se dois dormirem juntos, poderão aquecer-se um ao outro, mas como se aquecerá aquele que dorme só? 12Duas pessoas podem resistir melhor a um ataque do que uma só. Um cordão de três dobras não rebenta com facilidade!

13Vale muito mais um jovem pobre, mas sábio, do que um rei velho e insensato que recusa todo e qualquer conselho. 14E isso, ainda que tal jovem tenha saído da prisão para reinar ou tenha nascido na pobreza. 15Toda a gente correria a ajudar um jovem nessas condições, que há de suceder ao rei. 16Pois poderá tornar-se o chefe de toda uma nação e ser muito popular. No entanto, as gerações seguintes não virão a ter por ele nenhum entusiasmo. Mais uma vez, tudo isto é ilusão! É como andar atrás do vento!