Tid til alt
1Alt i livet har sin egen tid:
2Tid til at fødes og tid til at dø,
tid til at plante og tid til at høste,
3tid til at dræbe og tid til at læge,
tid til at bryde ned og tid til at bygge op,
4tid til at græde og tid til at le,
tid til at sørge og tid til at danse,
5tid til at dænge sten på en mark3,5 Jf. 2.Kong. 3,25. og tid til at samle dem,
tid til at omfavne og tid til ikke at omfavne,
6tid til at finde og tid til at miste,
tid til at gemme og tid til at kassere,
7tid til at flænge og tid til at lappe,
tid til tavshed og tid til tale,
8tid til at elske og tid til at hade,
tid til krig og tid til fred.
Gud er suveræn
9Hvad har man så ud af alt sit slid? 10Gud har givet menneskene mange ting at beskæftige sig med. 11Alt har han skabt, så det har sin tid og tjener hans plan. Men skønt han har lagt evigheden i vores hjerter, fatter vi dog ikke hans plan og virke fra begyndelsen til enden. 12Derfor er det bedste, man kan gøre, at glæde sig og nyde livet, så længe det er muligt, 13for det at spise og drikke og finde tilfredsstillelse i sit arbejde er en Guds gave.
14Jeg ved, at hvad Gud gør, står ikke til at ændre. Man kan hverken lægge noget til eller trække noget fra. Hans hensigt er, at vi skal have ærefrygt for ham.
15Hvad der sker nu, er allerede sket før, og hvad der sker i fremtiden, er også sket før. Gud lader historien gentage sig.
16Jeg lagde også mærke til, at der var gudløshed og ondskab, hvor der burde være retfærdighed og godhed, 17og jeg sagde til mig selv: „Når tiden er inde, vil Gud dømme de gode såvel som de onde.” 18-19Gud lader verden gå sin gang for at lade os forstå, at den samme skæbne venter både mennesker og dyr: Alle indånder de den samme luft, og alle skal de dø en dag. Mennesket er i det stykke ikke bedre stillet end et dyr, for begges liv synes at være uden formål. 20Alle ender samme sted, for af jord er de kommet, og til jord skal de blive. 21Hvem ved, om menneskets ånd går opad, og dyrets ånd går nedad?
22Jeg fandt altså, at det bedste for et menneske er at glæde sig ved sit arbejde. Ingen af os kan vide, hvad der sker efter døden.
萬物有時
1天下萬物都有定期，
凡事都有定時。
2出生有時，死亡有時；
耕種有時，拔出有時；
3殺戮有時，醫治有時；
拆毀有時，建造有時；
4哭泣有時，歡笑有時；
哀傷有時，雀躍有時；
5拋石有時，堆石有時3·5 「拋石有時，堆石有時」意義不明，有猶太拉比說是「同房有時，分房有時」。；
擁抱有時，避開有時；
6尋找有時，遺失有時；
保存有時，丟棄有時；
7撕裂有時，縫合有時；
沉默有時，發言有時；
8愛慕有時，憎惡有時；
爭戰有時，和好有時。
9那麼，人勞碌做工有什麼益處呢？ 10我察覺上帝給世人重擔，使他們忙碌不休。 11祂使萬事各按其時變得美好，又把永恆的意識放在人心裡，人卻不能測透上帝從始至終的作為。 12我認識到，人生在世沒有什麼比歡樂、享受更好。 13人人都該吃喝、享受自己勞苦的成果，這是上帝的恩賜。 14我知道，上帝所做的都會存到永遠，誰也不能增減。祂這樣安排是叫人敬畏祂。 15現在的事並不是新事，未來的事也早已發生過。上帝使過去的事再次出現。
世間的不公
16我又看到日光之下，即使在公道和正義之地也有邪惡。 17我心裡想：「不論義人或惡人，上帝必審判，因為萬事萬務都有受審之時。」 18我又想：「至於世人，上帝試驗他們，是要他們知道自己與獸類無異。 19因為人和獸的際遇並無分別，兩者都難逃一死，活著都靠一口氣。人並不比獸強，一切都是虛空。 20兩者都同歸一處，出於塵土，也歸於塵土。 21誰知道人的氣息3·21 「氣息」或譯「靈」，本節同。會向上升，獸的氣息會降到地下呢？」 22因此，我覺得沒有什麼比人享受工作之樂更好，因為這是人當得的。人死後，誰能使他看到世間的事呢？
