1Et par døde fluer kan få en hel flaske parfume til at stinke, og en smule tåbelighed kan overdøve mange visdomsord. 2Den vises tanker er hans styrke, tåbens tanker er hans svaghed. 3Man kan genkende en tåbe, bare man ser ham gå hen ad vejen.
4Hvis din overordnede bliver vred på dig, skal du ikke sige op af den grund. Selv alvorlige misforståelser kan glattes ud, hvis du tager det ganske roligt.
5En anden uretfærdighed har jeg lagt mærke til, og det er en fejl, som magthavere ofte begår: 6De giver tåbelige personer en høj stilling, men overser dem med de store evner. 7Jeg har endda set slaver ride som fyrster, og fyrster gå til fods, som var de slaver.
8Den, der graver en grav, må passe på ikke selv at falde i den. Den, der nedbryder en gammel mur, skal passe på ikke at blive bidt af en slange i buskadset. 9Den, der arbejder i et stenbrud, skal passe på ikke at få en sten ned over sig. Den, der fælder træer, skal passe på ikke at blive knust under et af dem. 10Hvis øksen er sløv, må der lægges flere kræfter i under arbejdet. Den kloges visdom kan hjælpe ham, så hans arbejde lykkes. 11Hvis slangen bider, før den er tæmmet, hjælper det ikke, at slangetæmmeren er nok så dygtig.
Visdom og tåbelighed
12En vismands ord bringer ham ære og fremgang, men tåbens ord giver ham store problemer. 13Fordi hans udgangspunkt er tåbeligt, bliver hans konklusion det rene sludder. 14Tåber snakker og snakker, men hvem kan vide, hvad fremtiden bringer? 15En tåbe kan blive så udmattet af sit arbejde, at han ikke engang kan finde vejen hjem.
16Det er en ulykke for et land at have en tåbelig konge, som tillader landets ledere at være fulde fra morgenstunden. 17Det er godt for et land at have en forstandig konge, som har styr på landets ledere, så de kun fester på de rette tidspunkter—og uden at blive fulde. 18Den dovne blæser på, at taget er utæt, og bjælkerne er ved at rådne. 19Fest fører til latter, og vin gør munter, har man penge, kan man få det hele. 20Tænk aldrig en ond tanke imod kongen. Tal ikke ondt om dem, der sidder ved magten, ikke engang hjemme i dit eget soveværelse. En lille fugl kunne synge om, hvad du sagde i smug.
1Sɛdeɛ nwansena funu ma aduhwam yi nka bɔne no,
saa ara na nkwaseasɛm kakra boro nimdeɛ ne animuonyam so.
2Onyansafoɔ akoma kom kɔ nifa,
nanso ɔkwasea akoma kɔ benkum.
3Mpo sɛ ɔkwasea nam ɛkwan so a
wɔhunu sɛ ɔnnim nyansa
na ɔma obiara hunu sɛ wagyimi.
4Sɛ sodifoɔ bo fu wo a,
nnya wʼadwuma nto hɔ;
na ntoboaseɛ dwodwo mfomsoɔ kɛseɛ ano.
5Bɔne bi wɔ hɔ a mahunu wɔ owia yi ase.
Ɛyɛ mfomsoɔ bi a ɛfiri sodifoɔ:
6Wɔma nkwaseafoɔ diberɛ a ɛkorɔn,
na asikafoɔ nya deɛ ɛwɔ fam.
7Mahunu nkoa sɛ wɔtete apɔnkɔ so,
na mmapɔmma nam fam sɛ nkoa.
8Obiara a ɔtu amena no bɛtumi atɔ mu;
na deɛ ɔbubu ɔfasuo no, ɔwɔ bɛtumi aka no.
9Obiara a ɔpae aboɔ no, aboɔ no bɛtumi apira no;
na deɛ ɔpae nnua no bɛtumi anya mu akwanhyia.
10Sɛ abonnua ano akum
na wɔanse ano a,
ɛbɛhia ahoɔden bebree
nanso adwumayɛ ho nimdeɛ de nkonimdie bɛba.
11Sɛ ɔwɔ ka obi ansa na wɔadwodwo no a
deɛ ɔdwodwo ɔwɔ no rennya ho mfasoɔ biara.
12Onyansafoɔ anom nsɛm yɛ nyam,
nanso ɔkwasea ano fafa de no kɔ asɛeɛ mu.
13Ahyɛaseɛ no, ne nsɛm yɛ nkwaseasɛm;
na ɛkɔwie abɔdamsɛm bɔne,
14na ɔkwasea woro nsɛm.
Obiara nnim deɛ ɛreba,
hwan na ɔbɛtumi aka deɛ ɛbɛsi nʼakyi akyerɛ no?
15Ɔkwasea adwumayɛ ma ɔbrɛ;
na ɛmma ɔnhunu ɛkwan a ɛkɔ kurom.
16Nnome nka wo, asase a na wo ɔhene yɛ akwa
na wo mmapɔmma to ɛpono anɔpa.
17Nhyira nka wo, asase a wo ɔhene yɛ ɔdehyeɛ
na wo mmapɔmma didi ɛberɛ a ɛfata
de pɛ ahoɔden, na ɛnyɛ nsãborɔ.
18Sɛ obi yɛ akwadworɔ a, ne mpunan yɛ mmerɛ;
sɛ ne nsa nka hwee a, ne fie nwunu.
19Wɔto ɛpono ma sereɛ,
na nsã ma onipa ahosɛpɛ,
nanso sika na ɛyɛ biribiara safoa.
20Wʼadwene mu mpo, nkasa ntia ɔhene,
na wowɔ piam nso a, nnome osikani,
ɛfiri sɛ anomaa a ɔnam ewiem de wʼasɛm bɛkɔ,
na anomaa a otuo bɛkɔ akɔka.
