Bibelen på hverdagsdansk

Prædikeren 1

Livet synes uden mening

1Denne bog er af Prædikeren, som var søn af David og konge i Jerusalem.

Der er ingen mening, livet er uden mening.
    Det hele er meningsløst.

Hvad får man ud af al sin møje?
    Alt det, man her i livet må døje?
Generationer kommer og går,
    men verden kører videre og består.
Solen står op, og solen går ned
    dag efter dag i uendelighed.
Vinden blæser mod syd og skifter om i nord,
    det hele kører rundt, men ændrer ikke spor.
Floder hælder vand i havet uden stop,
    alligevel bliver havet aldrig fyldt op.
Vandet fordamper og kommer tilbage til floden,
    sådan kører det bare rundt på hele kloden.
Alting er så kedsommeligt,
    fordi det er så forudsigeligt.
Det er altid det samme, man ser,
    altid det samme, man hører.
Hvad der før er sket, vil ske igen,
    Hvad der før er gjort, vil blive gjort igen.
        Der er intet nyt under solen.
10 Der er intet nyt, der kommer op i nutiden,
    som ikke også er sket i fortiden.
11 De gamles heltemod huskes ikke mere,
    i fremtiden vil nutiden ikke eksistere.

Menneskelig visdom kommer til kort

12 Jeg, Prædikeren, var konge over Israel og boede i Jerusalem. 13 Jeg besluttede mig for grundigt at udforske alt, hvad der foregår på jorden, og jeg kom til det resultat, at det er et træls og slidsomt liv, Gud har givet menneskene.

14 Jeg så, at alt, hvad folk foretager sig, er omsonst, det er som at bygge luftkasteller. 15 Man kan ikke gøre det falske ægte, og man kan ikke afhjælpe alle mangler.

16 Jeg sagde til mig selv: „Jeg har større viden end nogen anden konge før mig i Jerusalem. Jeg er den klogeste og mest intelligente.” 17 Derfor har jeg tænkt meget over fordelen ved at have visdom og kundskab frem for at være dum og uvidende. Men jeg opdagede, at selv det var formålsløst. 18 Jo mere visdom, des større lidelse, jo mere kundskab, des større smerte.

Endagaano Enkadde nʼEndagaano Empya

Omubuulizi 1

Obutaliimu bw’Amagezi g’Abantu

1Ebigambo by’Omubuulizi, mutabani wa Dawudi kabaka mu Yerusaalemi.

“Obutaliimu! Obutaliimu!” bw’ayogera Omubuulizi.
    Byonna butaliimu.

Omuntu afuna ki mu byonna by’akola,
    mu byonna ebimukooya wansi w’enjuba?
Omulembe ogumu gugenda, omulala ne gujja,
    naye ensi ebeerera emirembe gyonna.
Enjuba evaayo era n’egwa,
    ate n’eyanguwa okutuuka mu kifo mw’eviirayo.
Empewo ekunta ng’eraga obukiikaddyo,
    ne yeetooloola okutuuka obukiikakkono;
empewo yeetooloola ne yeetooloola,
    n’ekomerawo ku biwaawaatiro byayo.
Emigga gyonna gikulukuta nga giraga mu nnyanja,
    naye ennyanja tejjula;
ekifo emigga gye gikulukutira
    era gye gyeyongera okukulukutira.
Ebintu byonna bijjudde obukoowu
    omuntu bw’atasobola kutenda!
Eriiso terimatira kulaba,
    wadde okutu okukoowa okuwulira.
Ekyo ekyabaawo era kye kigenda okubaawo,
    n’ekyo ekikoleddwa era kye kigenda okukolebwa;
    era tewali kintu kiggya wansi w’enjuba.
10 Waali wabaddewo ekintu ekyali kigambiddwa nti,
    “Laba kino kiggya”?
Kyaliwo dda
    mu mirembe egyatusooka?
11 Tewali kujjukira bintu byasooka
    era tewaliba kujjukira bintu ebyo ebitanabaawo mu ebyo ebijja oluvannyuma.

Amagezi Agatali ga Katonda Butaliimu

12 Nze Omubuulizi nali kabaka wa Isirayiri mu Yerusaalemi. 13 Nagezaako n’omutima gwange okuyiga n’okwetegereza n’amagezi gange gonna mu ebyo ebikolebwa wansi w’eggulu; omulimu Katonda gwe yawa abaana b’abantu okukola, guteganya. 14 Ndabye ebintu byonna ebikolebwa wansi w’enjuba; era laba, byonna butaliimu na kugoberera mpewo.

15 Ekyo ekyakyama tekisoboka kugololebwa,
    n’ekibulako tekibalibwa.

16 Nayogera munda yange nti, “Nfunye amagezi mangi agasinga ag’abo bonna abaali babadde mu Yerusaalemi, era nfunye amagezi n’okumanya kungi.” 17 Era omutima gwange ne gumanya okwawula amagezi n’eddalu, n’obutategeera. Ne ntegeera nti na kino nakyo kugoberera mpewo.

18 Kubanga mu magezi amangi mujjiramu okunakuwala kungi;
    amagezi gye gakoma obungi, n’okunakuwala gye gukoma.