Ordsprogenes Bog 8 – BPH & NVI

Bibelen på hverdagsdansk

Ordsprogenes Bog 8:1-36

Visdommen kalder igen

1Visdommen kalder, hvem vil høre?

Indsigten råber sit budskab ud.

2Den står på højdepunkter langs vejen,

stiller sig op ved befærdede gadehjørner.

3Ved byens porte og på de åbne pladser

kan dens klare stemme høres:

4„Jeg kalder på alle mennesker,

lyt til mit budskab, hver og én.

5Forstå dog, hvad visdom er,

tag imod lidt sund fornuft.

6Jeg har vigtige ting at fortælle jer,

jeg siger, hvad der er ret og rigtigt.

7Min mund taler altid sandt,

jeg hader alt, hvad der er ondt.

8Alt, hvad jeg siger, er sandt og godt,

der er intet falsk eller forkert i det.

9Mine ord er indlysende for de forstandige,

ligetil for dem, der har en smule indsigt.”

10Sæt større pris på min vejledning end på sølv,

for min undervisning er mere værd end guld.

11At eje visdom er vigtigere end at eje juveler,

intet kan sammenlignes med den.

12„Jeg, Visdom, har dømmekraft

foruden indsigt og sund fornuft.

13Gudsfrygt indebærer at hade det onde.

Jeg hader hovmod og indbildskhed,

løgn og ondsindet sladder.

14Følg mine gode råd og få fremgang,

indsigt og dømmekraft får du hos mig.

15Jeg hjælper konger til at regere retfærdigt

og lovgivere til at udstede gode love.

16Jeg hjælper guvernører til at træffe de rigtige valg,

alle jordens dommere har brug for mig.

17Jeg kommer til dem, der vil tage imod mig.

De, som oprigtigt søger mig, finder mig.

18Jeg giver dem rigdom og ære,

vedvarende værdier og gode normer.

19Den gave, jeg giver, er bedre end det fineste guld,

den er mere værd end det fornemste sølv.

20Jeg følger sandhedens stier,

vandrer på hæderlighedens veje.

21De, der følger mig, lider ingen nød,

for jeg fylder deres forrådshuse.

22Herren skabte mig i begyndelsen

før resten af hans skaberværk.

23Jeg har min oprindelse i evigheden,

før verdens grundvold blev lagt.

24Jeg blev dannet før havets dyb,

før kilderne og floderne var til.

25Jeg var der, før bjergene blev dannet,

og højene blev skabt,

26før Gud havde frembragt landjorden med dens marker,

før det første stykke jord kom til syne.

27Da Gud udspændte himlens hvælving,

da han lagde jordens flade på urdybet,

28da han anbragte skyerne over jorden

og åbnede kilderne under jorden,

29da han med sit ord satte en grænse for havet,

da han lagde jordens grundvold fast,

30da var jeg ved hans side som hans arkitekt.

Jeg glædede mig dag for dag,

frydede mig sammen med ham,

31jublede ved at se den vide jord,

ved at se menneskene blive skabt.”

32Hør derfor godt efter, min søn,

for du bliver lykkelig ved at følge mit råd.

33Lyt til mig, så du kan få visdom.

Ignorer ikke visdommen, når den siger:

34„Velsignede er de, der lytter til mig,

de, der venter ved min dør dag efter dag.

35De, der tager imod mig, får et godt liv,

for de opnår Guds velvilje.

36De, der forkaster mig, skader sig selv.

Siger de nej til mig, siger de ja til døden.”

Nueva Versión Internacional

Proverbios 8:1-36

Llamado de la sabiduría

1¿Acaso no está llamando la sabiduría?

¿No está elevando su voz la inteligencia?

2Toma su puesto en las alturas,

a la vera del camino y en las encrucijadas.

3Junto a las puertas que dan a la ciudad,

a la entrada misma, grita con fuerza:

4«A ustedes los hombres, los estoy llamando;

dirijo mi voz a toda la humanidad.

5Ustedes los inexpertos, ¡adquieran prudencia!

Ustedes los necios, ¡obtengan discernimiento!

6Escúchenme, que diré cosas importantes;

mis labios hablarán lo correcto.

7Mi boca expresará la verdad,

pues mis labios detestan la maldad.

8Las palabras de mi boca son todas justas;

no hay en ellas maldad ni perversidad.

9Son claras para los entendidos

e irreprochables para los sabios.

10Opten por mi instrucción, no por la plata;

por el conocimiento, no por el oro refinado.

11Vale más la sabiduría que las piedras preciosas

y ni lo más deseable se le compara.

12»Yo, la sabiduría, convivo con la prudencia

y poseo conocimiento y discreción.

13Quien teme al Señor aborrece lo malo;

yo aborrezco el orgullo y la arrogancia,

la mala conducta y el lenguaje perverso.

14Míos son el consejo y el buen juicio;

míos son el entendimiento y el poder.

15Por mí reinan los reyes

y promulgan leyes justas los gobernantes.

16Por mí gobiernan los príncipes y los nobles,

todos los jueces de la tierra.

17A los que me aman, les correspondo;

a los que me buscan, me doy a conocer.

18Conmigo están las riquezas y la honra,

los bienes duraderos y la justicia.

19Mi fruto es mejor que el oro fino;

mi cosecha sobrepasa a la plata refinada.

20Voy por el camino de la rectitud,

por los senderos de la justicia,

21enriqueciendo a los que me aman

y acrecentando sus tesoros.

22»El Señor me dio la vida8:22 me dio la vida. Alt. era mi dueño. como primicia de sus obras,8:22 obras. Lit. caminos.

mucho antes de sus obras de antaño.

23Fui establecida desde la eternidad,

desde antes de que existiera el mundo.

24No existían los grandes mares cuando yo nací;

no había entonces manantiales de abundantes aguas.

25Nací antes de que se cimentaran las montañas,

antes de que fueran formadas las colinas,

26antes de que él creara la tierra y sus paisajes

y el polvo primordial con que hizo el mundo.

27Cuando Dios cimentó la bóveda celeste

y trazó el horizonte sobre el abismo,

allí estaba yo presente.

28Cuando estableció las nubes en los cielos

y reforzó las fuentes del abismo;

29cuando señaló los límites del mar,

para que las aguas no desobedecieran su orden;

cuando estableció los cimientos de la tierra,

30allí estaba yo a su lado, afirmando su obra.

Día tras día me llenaba yo de alegría,

siempre disfrutaba de estar en su presencia;

31me regocijaba en el mundo que él creó;

¡en el género humano me deleitaba!

32»Y ahora, hijos míos, escúchenme:

dichosos los que siguen8:32 siguen. Lit. guardan. mis caminos.

33Atiendan a mi instrucción y sean sabios;

no la descuiden.

34Dichosos los que me escuchan

y a mis puertas están atentos cada día,

esperando a la entrada de mi casa.

35En verdad, quien me encuentra halla la vida

y recibe el favor del Señor.

36Quien me rechaza se perjudica a sí mismo;

quien me aborrece, ama la muerte».