Kong Lemuels sentenser
1Her følger nogle ord af kong Lemuel, gode råd, som hans mor lærte ham.
2Lemuel, min søn, min elskede søn, du, som er svaret på mine bønner, hør godt efter, hvad jeg siger.
3Brug ikke energi, penge og tid på at jagte kvinder,
for det har ført konger før dig på vildspor.
4Det er upassende for en konge at drikke sig fuld,
ledere må ikke være afhængige af alkohol,
5for da kommer de let til at gøre noget forkert,
og de værner ikke længere om de svages ret.
6Men giv gerne alkohol til de døende,
og vin til dem, der lider.
7Lad dem drikke, så de glemmer deres smerter
og kan udholde deres lidelser.
8Forsvar dem, der ikke kan tale deres egen sag,
sørg for, at de hjælpeløse opnår retfærdighed.
9Når du afsiger dine domme, da døm retfærdigt,
og stil dig gerne på den svages side.
En ode til den ideelle hustru
10At31,10 Følgende lovprisning af den ædle og ideelle hustru er akrostisk, idet hvert af de 22 vers begynder med et af de 22 hebraiske bogstaver i alfabetisk rækkefølge. For at gøre det samme på dansk har vi rokeret lidt rundt på rækkefølgen af vers 20-25 og oversat teksten lidt friere end normalt. finde den ideelle hustru er enhver mands drøm.
Lykkes det, har han fundet en uvurderlig skat.
11Bedre kan ingen mand ønske sig det,
altid har hun hans fulde tillid.
12Charmerende er hun tillige,
støtter og opmuntrer ham livet igennem.
13Dagene bruger hun flittigt,
hun samler uld og hør og har travlt med at spinde.
14Eksotiske retter forstår hun at frembringe,
for hun har en bred horisont.
15Før daggry står hun op for at lave mad til familien
og fordele opgaverne mellem husets piger.
16Går hun forbi et frugtbart jordstykke, køber hun det
og planter en vingård for, hvad hun har tjent.
17Hun går energisk i gang
og arbejder med stor udholdenhed.
18Indsatsen bærer frugt,
og der er lys i hendes vindue til langt ud på natten.
19Jævnligt sidder hun ved sin rok
eller spinder dygtigt ved tenen.
21Kulden er ikke noget problem,
for hun er klar med det varme tøj.
20Lider de fattige nød,
er hun der straks med en hjælpende hånd.
23Man ser hendes mand som en af byens ledere,
for han er en mand, der aftvinger respekt.
22Nydeligt er hun klædt i dragter af det fineste stof,
hun syr selv sit tøj og væver sine tæpper.
25Optimistisk ser hun fremtiden i møde,
hun optræder værdigt og karakterfast.
24Penge har hun nok af,
for hun sælger af det pragtfulde tøj, hun fremstiller.
26Råd og opmuntring giver hun gerne,
hun taler med visdom og venlige ord.
27Sit hus har hun styr på,
hun kender ikke til lediggang.
28Til hver en tid får hun ros af sine børn,
og hendes mand lovpriser hende med følgende ord:
29„Utallige kvinder er dygtige,
men du overgår dem alle!”
30Ydre skønhed falmer, og charme kan bedrage,
men en kvinde, der følger Herren, er al beundring værd.
31Ære og hæder fortjener hun fuldt ud,
og hendes gerninger lovprises overalt i byen.
Ɔhene Lemuel Nsɛm
1Ɔhene Lemuel nsɛm a ɛyɛ nkɔmhyɛ a ne maame kyerɛɛ no:
2Ao me babarima, me yafunu ba,
Ao mebɔhyɛ ba,
3nsɛe wʼahoɔden wɔ mmaa31.3 Saa mmaa yi yɛ mmaa adwamanfoɔ a wɔwɔ ahemfie a wɔbɛtumi atwe ɔhene adwene afiri nʼadwuma so. ho,
wɔn a wɔgu ahemfo asu no.
4Lemuel, nsã nyɛ mma ahemfo;
asanom nyɛ mma ahemfo,
ɛnsɛ sɛ sodifoɔ pere nsaden ho;
5sɛ wɔnom nsã a, wɔn werɛ bɛfiri deɛ mmara no ka,
na wɔn a wɔdi wɔn nya no rennya deɛ wɔwɔ ho ɛkwan.
6Fa nsaden ma wɔn a wɔresɛe,
na fa nsã ma wɔn a wɔwɔ amanehunu mu;
7Momma wɔnnom, na wɔn werɛ mfiri wɔn hia
na wɔnnkae wɔn awerɛhoɔ bio.
8Kasa ma wɔn a wɔntumi nkasa mma wɔn ho,
kasa ma mmɔborɔfoɔ yiedie.
9Kasa na bu atɛntenenee;
kasa ma ahiafoɔ ne onnibie yiedie.
Awieeɛ: Ɔyere A Ɔsom Bo
10Ɔyere pa, hwan na ɔbɛnya?
Ɔsom bo pa ara sene nhwene pa.
11Ne kunu wɔ ne mu ahotosoɔ pa ara
na biribiara a ɛwɔ boɔ nhia no.
12Ɔde deɛ ɛyɛ brɛ no, na ɛnyɛ ɔhaw,
ne nkwa nna nyinaa mu.
13Ɔhwehwɛ odwannwi ne asaawa
na ɔde ne nsa nwono wɔ fɛ so.
14Ɔte sɛ adwadifoɔ ahyɛn,
ɔde ne nnuane firi akyirikyiri ba.
15Adeɛ nnya nkyeeɛ no na wasɔre;
ɔsiesie aduane ma nʼabusuafoɔ
na ɔkyekyɛ nnwuma ma ne mmaawa.
16Ɔdwene afuo ho, na ɔtɔ;
ɔfiri deɛ ɔnya mu yɛ bobefuo.
17Ɔde nsi yɛ nʼadwuma;
nʼabasa mu wɔ ahoɔden ma nʼadwuma.
18Ɔhwɛ sɛ nʼadwadie ho wɔ mfasoɔ,
na ne kanea ɛnnum anadwo.
19Daa, na ne nsa kura tadua mu
a ne nsateaa nso retoatoa asaawa.
20Ɔgo ne nsam ma ahiafoɔ
na ne nsa so onibie so.
21Sɛ sukyerɛmma tɔ a ne yam nhyehye no wɔ ne fiefoɔ ho;
ɛfiri sɛ wɔn nyinaa wɔ aduradeɛ a wɔde ko awɔ.
22Ɔyɛ ne mpasotam;
na ɔfira nwera ne serekye ntoma.
23Ne kunu wɔ animuonyam wɔ kuropɔn ɛpono ano,
baabi a ɔne asase no so mpanimfoɔ tena.
24Ɔpempam nwera ntadeɛ tontɔn,
na ɔtu abɔwomu ma adwadifoɔ.
25Ɔwɔ ahoɔden ne animuonyam;
na ɔnsuro nna a ɛwɔ nʼanim.
26Ɔkasa nyansa mu,
na nokorɛ nkyerɛkyerɛ wɔ ne tɛkrɛma so.
27Ɔhwɛ ne fidua mu nnwuma so
na ɔnnyegye aniha so.
28Ne mma sɔre a wɔfrɛ no nhyira;
ne kunu nso saa ara, na ɔkamfo no sɛ,
29“Mmaa pii yɛ nneɛma a ɛwɔ edin,
na wo deɛ, wosene wɔn nyinaa.”
30Ɔbaa kɔnɔfoɔ yɛ nnaadaa, na ahoɔfɛ twam ntɛm so;
nanso ɔbaa a ɔsuro Awurade no fata nkamfoɔ.
31Fa abasobɔdeɛ a wanya no ma no,
na wɔnkamfo ne nnwuma wɔ kuropɔn ɛpono ano.
