1Pral ikke med dine fremtidsplaner,
du ved jo ikke, hvad morgendagen bringer.
2Ros ikke dig selv,
men overlad det til andre.
3Sten og sand er tungt at bære,
men at udholde en tåbes provokationer er værre.
4Det er hårdt at møde vrede,
men bitter jalousi er dog værre.
5Kærlighed, der irettesætter,
er bedre end passiv kærlighed.
6Det er bedre at få kritik fra en ven
end skulderklap fra en fjende.
7Den, der er stopmæt, har ikke lyst til dessert,
men den sultne kan spise tørt brød.
8Som en fugl, der er kommet bort fra sin rede,
er den, der har måttet forlade sit hjem.
9Sande venner giver styrke til sjælen,
som aromatiske olier giver lindring til kroppen.
10Vedligehold dine venskaber,
både dine egne og dine forældres.
Når ulykken da rammer,
behøver du ikke søge hjælp hos en slægtning.
Det er bedre at have en god ven tæt på
end en slægtning langt borte.
11Når du vokser i visdom, min unge lærling, gør du mig glad,
for så har min undervisning dog båret frugt.
12Den fornuftige ser faren på forhånd og undgår den,
en tåbe vader videre og må tage konsekvensen.
13Den, der stiller kaution og tager imod pant fra fremmede,
risikerer at miste alt, hvad han ejer.27,13 Teksten er uklar og oversættelsen usikker.
14Hvis man for tidligt råber godmorgen til sin nabo,
bliver han irriteret i stedet for glad.
15En kone, der altid skælder ud,
er som vedvarende dryp fra et hul i taget.
16At få hende til at holde op
er som at prøve at fange vinden
eller holde fast på et stykke sæbe.
17Som jern skærper jern,
sådan skærper gode venner hinanden.
18Den, der passer et figentræ godt,
får del i frugten,
og den tjener, der passer sit arbejde godt,
får ære og ros fra sin herre.
19Dit ansigt kan du se i et spejl,
din karakter kan du se i dit hjerte.
20Død og ødelæggelse får aldrig ende,
et begærligt menneske får aldrig nok.
21Smeltning afslører guldets ægthed,
et menneskes omdømme viser dets karakter.
22Om du så hakkede en tåbe til plukfisk,
ville hans dumhed stadig hænge ved ham.
23Pas godt på dine får og geder,
sørg godt for hele din besætning.
24Ejendele og position kan man hurtigt miste,
selv kongen ved ikke, om hans søn arver tronen.
25Men når høet er høstet, og nyt græs spirer frem,
og når græsset på skråningerne er bragt i hus,
26da får du masser af uld til nyt tøj,
og du kan opkøbe jord ved at sælge dine geder.
27Tilmed har du rigeligt med gedemælk,
nok til dig selv, din familie og dine tjenestefolk.
1Mfa ɔkyena nhoahoa wo ho,
na wonnim deɛ ɛda bi de bɛba.
2Ma ɔfoforɔ nkamfo wo; na ɛnyɛ wʼankasa;
ma ɛmfiri ɔfoforɔ anomu na ɛnyɛ wo.
3Ɛboɔ mu yɛ duru, na anwea yɛ adesoa,
nanso ɔkwasea abufuhyeɛ yɛ duru sene emu biara.
4Abufuo tirim yɛ den, na abufuhyeɛ sɛe adeɛ,
na hwan na ɔbɛtumi agyina ninkuntwe ano?
5Animka a ɛda edwa
yɛ sene ɔdɔ a asuma.
6Apirakuro a ɛfiri adamfo nkyɛn no yɛ
sene ɔtamfoɔ mfeano bebrebe.
7Ɛwoɔ nyɛ deɛ wameeɛ akɔnnɔ,
nanso deɛ ɛkɔm de noɔ no, deɛ ɛyɛ nwono yɛ nʼanom dɛ.
8Onipa a wayera ne fie ɛkwan,
te sɛ anomaa a wafiri ne pirebuo mu rekyinkyini.
9Ngo ne aduhwam ma akoma ani gye,
adamfo ho anigyeɛ firi nʼafotu pa a ɔma.
10Nnyaa wʼadamfo ne wʼagya adamfo mu,
nkɔ wo nuabarima fie ɛberɛ a ɔhaw ato woɔ,
na ɔyɔnko a ɔbɛn woɔ no yɛ sene onuabarima a ɔwɔ akyirikyiri.
11Me ba, hunu nyansa na ma mʼakoma ani nnye;
ɛno na ɛbɛma manya mmuaeɛ ama obiara a ɔbu me animtiaa.
12Mmadwemma hunu asiane na wɔhinta,
nanso ntetekwaafoɔ kɔ wɔn anim kɔtɔ mu.
13Fa atadeɛ a ɛhyɛ obi a ɔdi ɔhɔhoɔ akagyinamu;
sɛ ɔregyina ɔbaa huhufoɔ akyi a, fa si awowa.
14Sɛ obi team hyira ne yɔnko anɔpahema a,
wɔbɛfa no sɛ ɛyɛ nnome.
15Ɔyere ntɔkwapɛfoɔ te sɛ
osutɔ da nsusosɔ a ɛnnyae da;
16sɛ wopata no a, ɛte sɛ deɛ wopata mframa
anaa wode wo nsa bɛsɔ ngo mu.
17Dadeɛ se dadeɛ,
saa ara na onipa se ɔfoforɔ.
18Deɛ ɔhwɛ borɔdɔma dua so no bɛdi ɛso aba,
na deɛ ɔsom ne wura no, wɔbɛhyɛ no animuonyam.
19Sɛdeɛ nsuo yi animdua kyerɛ no,
saa ara na onipa akoma da onipa no adi.
20Sɛdeɛ Owuo ne Ɔsɛeɛ bo ntɔ da no,
saa ara, na onipa ani nso bo ntɔ da.
21Kyɛmferɛ wɔ hɔ ma dwetɛ na fononoo wɔ hɔ ma sikakɔkɔɔ,
nanso wɔnam nkamfo a onipa nya so na ɛso no hwɛ.
22Sɛ wowɔ ɔkwasea wɔ ɔwaduro mu,
sɛ wode ɔwɔma wɔ no te sɛ deɛ wosi aburoo a,
worentumi nnyi agyimisɛm mfiri ne ho.
23Ma ɛnyɛ wo asɛnhia sɛ wobɛhunu wo nnwankuo tebea,
na ma wʼani nkɔ wʼanantwikuo so;
24ɛfiri sɛ, ahonya ntena hɔ daa,
na ahenkyɛ ntena hɔ mma awoɔ ntoantoasoɔ nyinaa.
25Sɛ wotwa ɛserɛ no na foforɔ fifiri
na wɔboaboa nkokoɔ so ɛserɛ no ano a,
26ɛnneɛ nnwammaa no bɛma wo ntoma,
na mpɔnkye ama sika a ɛtɔ mfuo.
27Wobɛnya mmirekyie nufosuo bebree
ama wo ne wʼabusuafoɔ adi
ne aduane ama wo mmaawa.
