Flere af Salomons ordsprog
1Her følger nogle flere af Salomons ordsprog, samlet af embedsmænd ved kong Hizkija af Judas hof.
2Gud har ret til at holde ting skjult,
og kongen har ret til at afsløre ting.
3Ingen kender himlens og jordens mysterier,
eller hvad kongen tænker i sit stille sind.
4Sølv skal renses for urenheder,
før sølvsmeden kan bruge det.
5Hoffet skal renses for onde rådgivere,
før kongen kan regere med retfærdighed.
6Når du er indbudt til fest hos kongen,
så tag ikke en af de fornemmeste pladser.
7Det er bedre at få tildelt en bedre plads
end at blive vist ned på en ringere.
Tal kun om det, du selv har set,25,7 Til dels oversat efter LXX, da den hebraiske tekst er uklar og mangelfuld.
8vær ikke for hurtig til at anklage en anden.
Det bliver dig, der står tilbage med skammen,
hvis din anklage viser sig at være falsk.
9Hvis du kommer i klammeri med din nabo,
så lad være med at røbe fortrolige oplysninger.
10Ellers vil man opdage, at du er åbenmundet,
og du har mistet din troværdighed for altid.
11Et ord i rette tid og på rette sted
er som et dejligt æble,25,11 Det vides ikke, om det hebraiske ord betyder „æble”, „abrikos” eller måske „appelsin”. serveret på et sølvfad.
12Værdifuld som en ørering eller et smykke af guld
er den vises irettesættelse for den, der vil tage ved lære.
13En pålidelig budbringer er velgørende for sin herre
som en iskold forfriskning på en varm sommerdag.
14Den, der giver tomme løfter,
er som en drivende sky uden regn.
15Selv en konge kan overtales, hvis du er tålmodig nok,
med venlighed kan man klare mange problemer.
16For meget af det gode giver væmmelse.
Finder du honning, så spis ikke mere, end hvad godt er.
17Rend ikke dine venner på dørene,
ellers bliver de trætte af dig.
18At blive anklaget på falsk grundlag
er som at få en dolk stukket i ryggen.
19At stole på en upålidelig person i en nødsituation
er som at tygge med en løs tand
eller støtte på en forstuvet fod.
20At synge muntre viser for en, som sørger,
er som at tage tøjet af ham på en kold dag
eller gnide salt i såret.25,20 Ordret: „at hælde eddike på natron”. Den græske oversættelse har „et sår” i stedet for „natron”.
21Er din fjende sulten, så giv ham noget at spise,
er han tørstig, så giv ham noget at drikke.
22På den måde gør du ham skamfuld,
og Herren vil belønne dig.
23Så sikkert som nordenvinden bringer kulde,
bringer sladder vrede i sindet.
24Hellere bo i et hummer på loftet
end i hus med en kone, der skælder ud.
25At høre godt nyt fra et fjernt land
er som et glas koldt vand for en, som tørster.
26En retsindig, der lader sig overtale af en gudløs,
er som en mudret kilde eller en forurenet brønd.
27Det er ikke godt at spise for mange søde sager,
man skal ikke forvente altid at blive rost.
28Den, der ikke kan beherske sig,
er sårbar som en by uden mur omkring.
Más proverbios de Salomón
1Estos son otros proverbios de Salomón, copiados por los escribas de Ezequías, rey de Judá.
2Gloria de Dios es ocultar un asunto,
y gloria de los reyes el investigarlo.
3Tan impenetrable es el corazón de los reyes
como alto es el cielo y profunda la tierra.
4Quita la escoria de la plata,
y de allí saldrá material para25:4 saldrá material para. Alt. sacará una copa para. el orfebre;
5quita de la presencia del rey al malvado,
y el rey afirmará su trono en la justicia.
6No te des importancia en presencia del rey,
ni reclames un lugar entre los magnates;
7vale más que el rey te diga: «Sube acá»,
y no que te humille ante gente importante.
Lo que veas con tus ojos
8no lo lleves25:7-8 gente importante. / Lo que … no lo lleves. Alt. gente importante / sobre la que hayas posado tus ojos. 8 No vayas. de inmediato al tribunal,
pues ¿qué harás si al final
tu prójimo te pone en vergüenza?
9Defiende tu causa contra tu prójimo,
pero no traiciones la confianza de nadie,
10no sea que te avergüence el que te oiga
y ya no puedas quitarte la infamia.
11Como naranjas de oro con incrustaciones de plata
son las palabras dichas a tiempo.
12Como anillo o collar de oro fino
son los regaños del sabio en oídos atentos.
13Como frescura de nieve en día de verano
es el mensajero confiable para quien lo envía,
pues infunde nuevo ánimo en sus amos.
14Nubes y viento, y nada de lluvia,
es quien presume de dar y nunca da nada.
15Con paciencia se convence al gobernante.
¡La lengua amable quebranta hasta los huesos!
16Si encuentras miel, no te empalagues;
la mucha miel provoca náuseas.
17No frecuentes la casa de tu amigo;
no sea que lo fastidies y llegue a aborrecerte.
18Un mazo, una espada, una aguda saeta,
¡eso es el falso testigo contra su amigo!
19Confiar en gente desleal en momentos de angustia
es como tener un diente picado o una pierna rota.
20Dedicarle canciones al corazón afligido
es como echarle vinagre25:20 vinagre (LXX); salitre (TM). a una herida
o como andar desabrigado en un día de frío.
21Si tu enemigo tiene hambre, dale de comer;
si tiene sed, dale de beber.
22Actuando así, harás que se avergüence de su conducta,25:22 harás … conducta. Lit. ascuas amontonarás sobre su cabeza.
y el Señor te lo recompensará.
23Con el viento del norte vienen las lluvias;
con la lengua viperina, las malas caras.
24Más vale habitar en un rincón de la azotea
que compartir el techo con mujer pendenciera.
25Como el agua fresca a la garganta reseca
son las buenas noticias desde lejanas tierras.
26Manantial turbio, contaminado pozo,
es el justo que flaquea ante el impío.
27No hace bien comer mucha miel,
ni es honroso buscar la propia gloria.
28Como ciudad sin defensa y sin murallas
es quien no sabe dominarse.