1Vær ikke misundelig på onde mennesker,
stræb ikke efter at være sammen med dem.
2De har ondt i sinde
og taler altid om ugerninger.
3Det kræver indsigt at etablere et hjem
og visdom at bygge det op.
4Fyld rummene med kundskab
som kostbare og smukke skatte.
5En kriger, der også ejer visdom, er stærk,
klogskab er en fordel i kampen,
6for der skal lægges planer, før man går i krig.
Jo flere rådgivere, jo større chance for at vinde.
7Visdom ligger uden for tåbernes rækkevidde,
de har intet at sige, når en sag skal afgøres.
8Den, som altid planlægger ondt,
bliver kendt som en lumsk person.
9Tåbens ondskabsfulde tanker er synd,
den arrogante får et dårligt ry.
10Hvis du svigter under pres,
viser det, at du mangler styrke.
11Red dem, der er på vej til døden,
frels dem, inden det er for sent.
12Sig ikke, at du intet vidste om det,
for Gud kender dine tanker.
Han, som vogter din sjæl, ved det hele
og han gengælder enhver efter deres gerninger.
13Spis honning, min søn, for det er godt,
det smager så herligt og sødt.
14Visdom er honning for sjælen.
Får du visdom, er der håb for din fremtid,
et håb, der ikke vil skuffe dig.
15Lig ikke på lur for at angribe retskafne mennesker,
forbryd dig ikke ved at ødelægge deres hjem.
16Den gudfrygtige rejser sig igen, når han er faldet,
men den gudløse bliver liggende, hvor han blev fældet.
17Glæd dig ikke, når Herren straffer dine fjender,
vær ikke skadefro, når de får problemer,
18for det bryder Herren sig ikke om,
og måske standser han så sin straf.
19Lad være at ærgre dig over de ondes fremgang,
misund dem ikke, når det går dem godt,
20for de har hverken fremtid eller håb,
pludselig dør de, og det er forbi med dem.
21Min søn, vis ærefrygt for Herren og for kongen,
og hold dig væk fra dem, der gør oprør,
22for pludselig kommer straffen over dem,
og hverken Guds eller kongens straf er til at spøge med.
Flere vise ordsprog
23Følgende ordsprog er forfattet af forskellige vise mænd:
Partiskhed hos en dommer er forfærdelig.
24Hvis han frikender den skyldige,
bliver han forbandet og set ned på.
25Men hvis han dømmer retfærdigt,
bliver han æret og set op til.
26Et ærligt svar er tegn på sandt venskab.
27Du må have økonomien i orden,
før du tænker på at stifte familie.
28Lad være at anklage nogen uden grund,
kom ikke med en falsk forklaring i retten.
29Tænk ikke: „Nu skal han få betalt!
Han har selv været ude om det!”
30Jeg kom forbi en doven mands mark,
og en vingård, der tilhørte en tåbe,
31der var tidsler og ukrudt overalt,
og muren var styrtet sammen.
32Jeg så det, tænkte over det,
og tog ved lære deraf:
33„Bare en lille en på øjet,
bare lidt mere søvn,
en lille lur med foldede hænder.”
34Mens du har travlt med at hvile dig,
bliver du overlistet af fattigdom.
1Mma wʼani mmerɛ amumuyɛfoɔ,
mfa wo ho mmɔ wɔn;
2Ɛfiri sɛ, wɔn akoma dwene atirimuɔdensɛm ho,
na wɔn ano ka deɛ ɛde basabasayɛ ba ho asɛm.
3Wɔde nyansa na ɛsi efie,
na nhunumu mu na wɔma ɛtim;
4ɛnam nimdeɛ so na wɔnya ademudeɛ a ɛho yɛ na
na ɛyɛ fɛ hyehyɛ nʼadan mu.
5Onyansafoɔ wɔ tumi a ɛso,
na onimdefoɔ nyini ahoɔden mu;
6deɛ ɔretu sa hia akwankyerɛ,
deɛ ɔrepɛ nkonimdie no hia afotufoɔ pii.
7Nyansa wɔ akyiri dodo ma ɔkwasea;
wɔ apono ano dwabɔ mu no ɔnni hwee ka.
8Onipa ɔbɔ pɔ bɔne no
wɔbɛfrɛ no ɔkɔtwebrɛfoɔ.
9Ogyimifoɔ nhyehyɛeɛ yɛ bɔne,
nnipa kyiri ɔfɛdifoɔ.
10Sɛ wʼabamu go wɔ ɔhaw mu a,
na wʼahoɔden sua!
11Gye wɔn a wɔde wɔn rekɔ akɔkum wɔn no nkwa;
na sianka wɔn a wɔtɔ ntintan kɔ akumiiɛ.
12Sɛ woka sɛ, “Na yɛnnim yei ho hwee a,”
deɛ ɔkari akoma hwɛ no nhunu anaa?
Deɛ ɔbɔ wo nkwa ho ban no nnim anaa?
Ɔrentua deɛ obiara ayɛ so ka anaa?
13Me ba, di ɛwoɔ, ɛfiri sɛ ɛyɛ;
ɛwokyɛm mu woɔ yɛ wʼanomu dɛ.
14Hunu nso sɛ nyansa yɛ wo kra dɛ;
sɛ wonya a, wowɔ anidasoɔ ma daakye,
na wʼanidasoɔ renyɛ kwa.
15Nkɔtɛ ɔteneneeni fie sɛ ɔkwanmukafoɔ,
na ɛnkɔto nhyɛ nʼatenaeɛ so,
16Ɛwom sɛ ɔteneneeni hwe ase mpɛn nson deɛ, nanso ɔsɔre bio,
na amumuyɛfoɔ deɛ, amanehunu baako ma wɔhwe ase.
17Sɛ wo ɔtamfoɔ hwe ase a mma ɛnyɛ wo dɛ;
na sɛ ɔsunti a mma wʼakoma nni ahurisie,
18ɛfiri sɛ Awurade bɛhunu wʼadwene na ɔrempɛ
na ɔbɛyi nʼabufuhyeɛ afiri ne so.
19Ɛnha wo ho wɔ abɔnefoɔ enti
na ɛmma wʼani mmere amumuyɛfoɔ nso,
20ɛfiri sɛ, ɔbɔnefoɔ nni anidasoɔ biara daakye,
na wɔbɛdum amumuyɛfoɔ kanea.
21Me ba, suro Awurade ne ɔhene,
na mfa wo ho mmɔ adɔnyɛfoɔ ho,
22ɛfiri sɛ saa baanu yi de ɔsɛeɛ bɛba wɔn so mpofirim,
na hwan na ɔnim amanehunu ko a wɔbɛtumi de aba?
Anyansafoɔ Nsɛnka A Ɛkeka Ho
23Yeinom nso yɛ anyansafoɔ Nsɛnka:
Atemmuo a animhwɛ wɔ mu no nyɛ:
24Obiara a ɔbɛka akyerɛ deɛ ɔdi fɔ sɛ, “Wo ho nni asɛm” no
nnipa bɛdome no na amanaman remmɔ no din pa.
25Na wɔn a wɔbu afɔdifoɔ fɔ no ɛbɛsi wɔn yie,
na nhyira bɛba wɔn so.
26Mmuaeɛ pa
te sɛ mfeano.
27Wie wo mfikyidwuma
na siesie wo mfuo;
ɛno akyi, si wo fie.
28Nni adanseɛ ntia ɔyɔnko a ɔnyɛɛ wo hwee,
na mfa wʼano nnaadaa.
29Nka sɛ, “Deɛ wayɛ me no me nso mɛyɛ no bi;
deɛ ɔyɛeɛ no metua ne so ka.”
30Menante faa onihafoɔ afuo ho
twaa mu wɔ deɛ ɔnni adwene bobefuo nso ho;
31nkasɛɛ afu wɔ baabiara,
wira afu akata asase no so,
na aboɔ afasuo no nso abubu.
32Mede mʼadwene kɔɔ deɛ mehunuiɛ no so
na mesuaa biribi firii mu:
33nna kakra, nkotɔ kakra,
nsa a woabobɔ de rehome kakra,
34bɛma ohia aba wo so sɛ ɔkwanmukafoɔ
na nneɛma ho nna bɛba wo so sɛ obi a ɔkura akodeɛ. Na ohia bɛto akyere wo sɛ ɔkwanmukafoɔ; ahokyere bɛtoa wo sɛ ɔkorɔmfoɔ.
