1Det er bedre at være ærlig og fattig
end at være en uhæderlig tåbe.
2Begejstring og uvidenhed er en farlig blanding,
den, der farer hurtigt frem, begår mange fejl.
3En tåbe er selv årsag til sine problemer,
selvom han giver Gud skylden.
4Rigdom tiltrækker mange venner,
det gør fattigdom ikke.
5Et falsk vidne får sin straf,
en løgner undslipper ikke.
6Man bukker dybt for en gavmild rigmand,
den, der giver gaver, har mange venner.
7Den fattiges slægtninge undgår ham,
og hans bekendte holder afstand fra ham.
Han beder hele tiden om hjælp,
men han får dem ikke overtalt.
8Man gavner sig selv ved at søge efter visdom,
den, der sætter pris på viden, får fremgang.
9Et falsk vidne får sin straf,
en løgner går til grunde.
10Det er upassende for en tåbe at leve i luksus
og for en slave at bestemme over en adelsmand.
11Der skal meget til, før de vise bliver vrede,
at bære over med en fornærmelse vinder dem respekt.
12En konges vrede er frygtelig som løvens brøl,
hans anerkendelse forfriskende som morgenduggen.
13En tåbelig søn er sin fars ulykke,
en kones anklager som evindelige dryp fra et hul i taget.
14Man kan arve sig til hus og rigdom,
men en forstående kone er en gave fra Herren.
15Den sløve og slappe sover tiden væk,
den dovne kan ikke holde sulten fra døren.
16Den, der adlyder Guds bud, gavner sig selv,
at lade hånt om sin handlemåde ender med død.
17At hjælpe den hjælpeløse er som at give Gud et lån,
han betaler det rigeligt tilbage.
18Disciplinér dine børn, for så er der håb for fremtiden,
men pas på ikke at gøre dem fortræd.
19En ilter person må tage følgen af sine handlinger,
skåner man ham, bliver han bare værre.
20Tag imod råd og vejledning,
gør du det, opnår du visdom til sidst.
21Mennesker lægger et utal af planer,
men det er Herrens planer, der lykkes.
22Det er en fordel at være ærlig og trofast,
hellere være en fattig mand end en bedrager.
23Ærefrygt for Herren fører til et godt liv,
man er mæt og tilfreds og skærmes fra ondt.
24Den dovne stikker fingrene i frugtfadet,
men gider ikke føre hånden til munden.
25En tåbe kan lære af at se en slyngel få bank,
men for den kloge er en irettesættelse nok.
26Den, der jager sin far og mor på porten,
er en skændsel og vanære for sin slægt.
27Min søn, holder du op med at lytte til vejledning,
glemmer du snart, hvad du allerede har lært.
28Et falsk vidne blæser på retfærdighed,
onde mennesker trives med ondskab.
29Spottere lærer kun, når de bliver afstraffet,
tåber lærer kun, når de får bank.
1Mas maayo pa ang kabos nga nagakinabuhi ug matarong kaysa buang-buang nga bakakon.
2Dili maayo nga kugihan ka apan walay nahibaloan. Dili usab maayo nga magdali-dali kay basig masayop ka.
3May mga tawo nga nagadaot sa ilang kaugalingon pinaagi sa ilang kabuang, ug unya ang Ginoo pa ang ilang basolon.
4Ang adunahan daghag higala, apan ang kabos biyaan sa iyang mga higala.
5Ang bakakon nga saksi silotan, ug si bisan kinsa nga nagabakak dili makalingkawas sa silot.
6Daghan ang makighigala sa mga iladong tawo aron paboran sila, ug ang tanang mga tawo makighigala sa manggihatagon.
7Kon kabos ka, dili ka tagdon sa imong mga paryente, ug labaw na gayod sa imong mga higala. Kon kinahanglanon mo sila, dili mo sila madangpan.
8Ang tawo nga nagatinguha nga magmaalamon nahigugma sa iyang kaugalingon, ug siya magmauswagon.
9Ang bakakon nga saksi silotan, ug si bisan kinsa nga nagabakak malaglag.
10Dili angayan nga magkinabuhi sa kaharuhay ang tawong buang-buang, ug labi nang dili angayan nga mogahom sa mga tigdumala ang usa ka ulipon.
11Kon mapailubon ka, nagpadayag kana nga maalamon ka. Ug kon magpasaylo ka sa mga nakasala kanimo, maghatod kinig kadungganan kanimo.
12Ang kasuko sa hari sama sa ngulob sa liyon, apan ang iyang kaayo sama sa yamog sa tanaman.
13Ang buang-buang nga anak makadala ug kalaglagan sa iyang amahan. Ang asawa nga tagawtawan perwisyo sama sa nagtulo nga atop.
14Mapanunod gikan sa ginikanan ang balay ug ang uban pang kabtangan, apan ang Ginoo lang ang makahatag ug maalamon nga asawa.
15Kon tapolan ka ug sige rag katulog, magutman ka gayod.
16Ang tawo nga nagatuman sa mga sugo sa Dios magkinabuhi sa dayon, apan ang wala nagatuman mamatay.
17Kon mohatag ka sa mga kabos, sama lang nga nagpahulam ka sa Ginoo, kay ang Ginoo mobayad kanimo.
18Disiplinaha ang imong mga anak samtang may panahon pa. Kon dili mo sila disiplinahon, giguba mo ang ilang kinabuhi.
19Pasagdi nga manubag sa iyang binuhatan ang tawong daling masuko, kay kon tabangan mo siya, utrohon ra gihapon na niya.
20Pamatia ang mga tambag ug pagtul-id sa imong pamatasan aron magmaalamon ka sa umaabot.
21Daghan kitag mga plano, apan ang kabubut-on sa Ginoo maoy matuman.
22Ganahan kitag tawo nga maayo. Mas maayo pa ang tawong kabos kaysa bakakon.
23Tahora ang Ginoo ug mabuhi kag dugay, kontento, ug layo sa katalagman.
24May mga tawo nga labihan gayod katapolan nga bisan sa pagkaon kapuyan pa.
25Angay kastigohon ang mga bugalbugalon aron ang sama nilang walay alamag makat-on nga magmaalamon. Badlonga ang tawong maalamon ug mosamot siya kamaalamon.
26Makauulaw ug talamayon ang anak nga modagmal sa iyang amahan ug mopalayas sa iyang inahan.
27Anak, kon dili ka mamati sa mga pagtul-id sa imong pamatasan, ginasalikway mo ang mga pagtulon-an nga nagahatag ug kaalam.
28Ang bakakon nga saksi nagpakawalay-bili sa hustisya, ug ang tawong daotan ganahan gayod nga mohimog daotan.
29Sigurado gayod nga silotan ang mga bugalbugalon ug mga buang-buang.
