Ordsprogenes Bog 18 – BPH & CST

Bibelen på hverdagsdansk

Ordsprogenes Bog 18:1-24

1De, der isolerer sig, søger deres eget,

de opponerer mod al sund fornuft.

2En tåbe prøver ikke på at forstå andre,

han har nok i at lufte sin egen mening.

3Ondskab går hånd i hånd med foragt,

skam følges med vanære.

4Visdom forfrisker som en rislende kilde,

styrkende ord er som koldt, frisk vand.

5Det er afskyeligt at holde hånden over den skyldige

og at lade den uskyldige blive dømt i stedet.

6Tåbernes ord bringer dem let i klammeri,

deres tale inviterer til slagsmål.

7Tåbernes ord bringer dem til fald,

deres tale kan koste dem livet.

8Sladder sluges med hud og hår

og lagrer sig dybt i sindet.

9At være doven og forsømme sit arbejde

er lige så slemt som at øve hærværk.

10Herren er som et stærkt fæstningstårn,

den retskafne løber derind og er i sikkerhed.

11Den riges velstand er hans falske tryghed,

han tror sig beskyttet bag en mægtig mur.

12Hovmod fører til fald,

ydmyghed bringer ære.

13At give et svar uden først at lytte

er både tåbeligt og skændigt.

14Et menneskes livsmod giver styrke under sygdom,

men når mismod sætter ind, er håbet ude.

15Den forstandige er på jagt efter kundskab,

den kloge er på udkig efter visdom.

16At give en gave kan åbne mange døre

og bane vej til magtfulde personer.

17Den, der forsvarer sin sag, synes at have ret,

i hvert fald indtil krydsforhøret begynder.

18Når to stærke modstandere er kørt fast i en strid,

kan en lodkastning give en løsning.

19Når slægtninge bliver uvenner,

rejses en mur imellem dem.

20Gode ord giver mad i huset,

de rette ord giver fremgang i livet.

21Tungen er nøglen til et godt eller dårligt liv,

man må leve med konsekvensen af sine ord.

22Lykkelig den mand, som finder sig en god kone,

det er et udtryk for Herrens velsignelse.

23Den fattige er nødt til at anmode høfligt,

den rige har råd til at være uforskammet.

24Man kan have mange venner og alligevel blive svigtet,

og dog kan en ven være mere trofast end en slægtning.

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Proverbios 18:1-24

1El egoísta busca su propio bien;

contra todo sano juicio se rebela.

2Al necio no le complace el discernimiento;

tan solo hace alarde de su propia opinión.

3Con la maldad viene el desprecio,

y con la vergüenza llega el oprobio.

4Las palabras del hombre son aguas profundas,

arroyo de aguas vivas, fuente de sabiduría.

5No está bien declarar inocente al18:5 declarar inocente al. Lit. levantar el rostro del. malvado

y dejar de lado los derechos del justo.

6Los labios del necio son causa de contienda;

su boca incita a la riña.

7La boca del necio es su perdición;

sus labios son para él una trampa mortal.

8Los chismes son deliciosos manjares;

penetran hasta lo más íntimo del ser.

9El que es negligente en su trabajo

confraterniza con el que es destructivo.

10Torre inexpugnable es el nombre del Señor;

a ella corren los justos y se ponen a salvo.

11Ciudad amurallada es la riqueza para el rico,

y este cree que sus muros son inexpugnables.

12Al fracaso lo precede la soberbia humana;

a los honores los precede la humildad.

13Es necio y vergonzoso

responder antes de escuchar.

14En la enfermedad, el ánimo levanta al enfermo;

¿pero quién podrá levantar al abatido?

15El corazón prudente adquiere conocimiento;

los oídos de los sabios procuran hallarlo.

16Con regalos se abren todas las puertas

y se llega a la presencia de gente importante.

17El primero en presentar su caso parece inocente,

hasta que llega la otra parte y lo refuta.

18El echar suertes pone fin a los litigios

y decide entre las partes en pugna.

19Más resiste el hermano ofendido que una ciudad amurallada;

los litigios son como cerrojos de ciudadela.

20Cada uno se llena con lo que dice

y se sacia con lo que habla.

21En la lengua hay poder de vida y muerte;

quienes la aman comerán de su fruto.

22Quien halla esposa halla la felicidad:

muestras de su favor le ha dado el Señor.

23El pobre habla en tono suplicante;

el rico responde con aspereza.

24Hay amigos18:24 Hay amigos (LXX, Siríaca y Targum); Hombre de amigos (TM). que llevan a la ruina,

y hay amigos más fieles que un hermano.