Ordsprogenes Bog 16 – BPH & NVI

Bibelen på hverdagsdansk

Ordsprogenes Bog 16:1-33

1Vi mennesker har mange tanker i hovedet,

men Herren kan lægge os ord i munden.

2Vi kan mene, at vi er uskyldige,

men Herren kender de skjulte motiver.

3Søg Herrens hjælp i alt, hvad du gør,

så vil det lykkes for dig.

4Herren har en plan med alt,

og onde mennesker vil få deres straf.

5Herren afskyr de hovmodige,

også de vil få deres straf.

6Ubetinget kærlighed tilgiver synd,

gudsfrygt afværger meget ondt.

7Når mennesker lever ret for Gud,

lader Gud dem leve i fred for fjender.

8Bedre at være fattig og ærlig

end at være rig og uærlig.

9Et menneske kan udtænke gode planer,

men Herren afgør, hvad der sker med dem.

10En konge taler på Guds vegne,

så hans domme skal være retfærdige.

11Herren er med i forretningslivet,

så enhver handel skal være ærlig.

12En konge kan ikke tolerere forbrydelser,

for retfærdighed er grundlaget for hans magt.

13En konge glæder sig over ærlighed,

han sætter stor pris på at høre sandheden.

14En konges vrede er dødsens farlig,

men den kloge forstår at dæmpe den.

15Når kongen smiler, er der fremgang og fred,

hans velvilje fører til vækst som regn i såtiden.

16Bedre at vinde visdom end at grave efter guld,

hellere stræbe efter indsigt end lede efter sølv.

17Den retskafnes vej fører væk fra det onde,

ved at se sig godt for kan man redde livet.

18Hovmod står for fald,

den overmodige snubler let.

19Hellere være tilfreds med det lidt, man har,

end at dele rov med de rige og stolte.

20Den, der har indsigt, klarer sig godt,

velsignet er den, der sætter sin lid til Herren.

21Den vise kendes på sin sunde fornuft,

velvalgte ord bliver der lyttet til.

22God dømmekraft giver den kloge et godt liv,

men den tåbelige straffes for sin dumhed.

23De vise kommer med visdomsord,

derfor lytter man gerne til dem.

24Venlige ord er som honning,

en lise for sjælen og helse til kroppen.

25Mange mener, de følger den rette vej,

og dog ender den med død.

26Arbejderens sult er til gavn for ham,

for den hjælper ham til at arbejde hårdt.

27Ondskabsfulde slyngler skaber ulykker overalt,

deres ord hærger som en steppebrand.

28Folk, der er fulde af løgn, skaber altid splid,

sladder kan skille selv de bedste venner.

29En forbryder opflammer sine kammerater

og trækker dem med i kriminelle handlinger.

30Den, der blinker med øjet, har ondt i sinde,

sammenpressede læber tyder på skumle planer.

31Det er en ære at blive gammel,

for så har man levet et retskaffent liv.

32Det er bedre at være tålmodig end at være stærk,

lettere at indtage en by end at overvinde sig selv.

33Mennesker kaster lod for at finde Guds vilje,

men det er Herren, der bestemmer udfaldet.

Nueva Versión Internacional

Proverbios 16:1-33

1El ser humano hace planes,

pero la palabra final la tiene el Señor.

2Todos los caminos del ser humano son limpios a sus ojos,

pero las intenciones las juzga el Señor.

3Pon en manos del Señor todas tus obras

y tus proyectos se cumplirán.

4Toda obra del Señor tiene un propósito;

¡hasta el malvado fue hecho para el día del desastre!

5El Señor aborrece a los arrogantes.

Una cosa es segura: no quedarán impunes.

6Con amor y verdad se perdona el pecado

y con respeto al Señor se evita el mal.

7Cuando el Señor aprueba la conducta de un hombre,

hasta con sus enemigos lo reconcilia.

8Más vale tener poco con justicia

que ganar mucho con injusticia.

9El corazón del hombre traza su rumbo,

pero sus pasos los dirige el Señor.

10La sentencia16:10 La sentencia. Alt. El mensaje. está en labios del rey;

el veredicto que emite no traiciona la justicia.

11Las pesas y las balanzas justas son del Señor;

todas las medidas son hechura suya.

12El rey detesta las malas acciones,

porque el trono se afirma en la justicia.

13El rey se complace en los labios honestos;

aprecia a quien habla con la verdad.

14La ira del rey es presagio de muerte,

pero el sabio sabe apaciguarla.

15El rostro radiante del rey es signo de vida;

su favor es como nubes llenas de lluvia en primavera.

16Más vale adquirir sabiduría que oro;

más vale adquirir inteligencia que plata.

17El camino del hombre recto evita el mal;

el que quiere salvar su vida se fija por donde va.

18Tras el orgullo viene la destrucción;

tras la altanería, el fracaso.

19Vale más tener un espíritu humilde con los oprimidos

que compartir el botín con los orgullosos.

20El que atiende a la palabra prospera.

¡Dichoso el que confía en el Señor!

21Al sabio de corazón se le llama inteligente;

las palabras gratas promueven el saber.

22Fuente de vida es la prudencia para quien la posee;

el castigo de los necios es su propia necedad.

23El de corazón sabio controla su boca;

con sus labios promueve el saber.

24Panal de miel son las palabras amables:

endulzan la vida y dan salud al cuerpo.16:24 al cuerpo. Lit. a los huesos.

25Hay un camino que al hombre le parece recto,

pero acaba por ser camino de muerte.

26Al que trabaja, el hambre lo obliga a trabajar,

pues su propio apetito lo estimula.

27El perverso hace16:27 hace. Lit. cava. planes malvados;

en sus labios hay un fuego devorador.

28El perverso provoca contiendas

y el chismoso divide a los buenos amigos.

29El violento engaña a su prójimo

y lo lleva por mal camino.

30El que guiña el ojo trama algo perverso;

el que aprieta los labios ya lo ha cometido.

31Las canas son una honrosa corona

que se obtiene en el camino de la justicia.

32Más vale ser paciente que valiente;

más vale el dominio propio que conquistar ciudades.

33Las suertes se echan en el regazo,

pero el veredicto proviene del Señor.