1Vi mennesker har mange tanker i hovedet,
men Herren kan lægge os ord i munden.
2Vi kan mene, at vi er uskyldige,
men Herren kender de skjulte motiver.
3Søg Herrens hjælp i alt, hvad du gør,
så vil det lykkes for dig.
4Herren har en plan med alt,
og onde mennesker vil få deres straf.
5Herren afskyr de hovmodige,
også de vil få deres straf.
6Ubetinget kærlighed tilgiver synd,
gudsfrygt afværger meget ondt.
7Når mennesker lever ret for Gud,
lader Gud dem leve i fred for fjender.
8Bedre at være fattig og ærlig
end at være rig og uærlig.
9Et menneske kan udtænke gode planer,
men Herren afgør, hvad der sker med dem.
10En konge taler på Guds vegne,
så hans domme skal være retfærdige.
11Herren er med i forretningslivet,
så enhver handel skal være ærlig.
12En konge kan ikke tolerere forbrydelser,
for retfærdighed er grundlaget for hans magt.
13En konge glæder sig over ærlighed,
han sætter stor pris på at høre sandheden.
14En konges vrede er dødsens farlig,
men den kloge forstår at dæmpe den.
15Når kongen smiler, er der fremgang og fred,
hans velvilje fører til vækst som regn i såtiden.
16Bedre at vinde visdom end at grave efter guld,
hellere stræbe efter indsigt end lede efter sølv.
17Den retskafnes vej fører væk fra det onde,
ved at se sig godt for kan man redde livet.
18Hovmod står for fald,
den overmodige snubler let.
19Hellere være tilfreds med det lidt, man har,
end at dele rov med de rige og stolte.
20Den, der har indsigt, klarer sig godt,
velsignet er den, der sætter sin lid til Herren.
21Den vise kendes på sin sunde fornuft,
velvalgte ord bliver der lyttet til.
22God dømmekraft giver den kloge et godt liv,
men den tåbelige straffes for sin dumhed.
23De vise kommer med visdomsord,
derfor lytter man gerne til dem.
24Venlige ord er som honning,
en lise for sjælen og helse til kroppen.
25Mange mener, de følger den rette vej,
og dog ender den med død.
26Arbejderens sult er til gavn for ham,
for den hjælper ham til at arbejde hårdt.
27Ondskabsfulde slyngler skaber ulykker overalt,
deres ord hærger som en steppebrand.
28Folk, der er fulde af løgn, skaber altid splid,
sladder kan skille selv de bedste venner.
29En forbryder opflammer sine kammerater
og trækker dem med i kriminelle handlinger.
30Den, der blinker med øjet, har ondt i sinde,
sammenpressede læber tyder på skumle planer.
31Det er en ære at blive gammel,
for så har man levet et retskaffent liv.
32Det er bedre at være tålmodig end at være stærk,
lettere at indtage en by end at overvinde sig selv.
33Mennesker kaster lod for at finde Guds vilje,
men det er Herren, der bestemmer udfaldet.
1Akoma mu nhyehyɛeɛ yɛ onipa dea,
na tɛkrɛma mmuaeɛ firi Awurade.
2Ɛyɛ onipa sɛ nʼakwan nyinaa yɛ kronn
nanso Awurade na ɔpɛɛpɛɛ adwene mu.
3Fa deɛ woyɛ nyinaa hyɛ Awurade nsam,
na wo nhyehyɛeɛ bɛsi yie.
4Awurade yɛ biribiara ma nʼankasa botaeɛ,
mpo, ɔhwɛ omumuyɛfoɔ kɔsi amanehunu da.
5Awurade kyiri akoma mu ahantanfoɔ nyinaa.
Nya saa nteaseɛ yi sɛ, wɔremfa wɔn ho nni.
6Wɔnam ɔdɔ ne nokorɛ so pata bɔne;
onipa nam Awurade suro so yi bɔne akwa.
7Sɛ onipa akwan sɔ Awurade ani a,
ɔma nʼatamfoɔ mpo ne no tena asomdwoeɛ mu.
8Kakraa bi a wɔnam tenenee kwan so nya no yɛ
sene mfasoɔ pii a wɔnam ntɛnkyea so nya.
9Onipa yɛ ne nhyehyɛeɛ wɔ nʼakoma mu,
nanso Awurade na ɔhwɛ nʼanammɔntuo.
10Ɔhene anomu kasa te sɛ nkɔmhyɛ,
enti ɛnsɛ sɛ nʼano ka deɛ ɛnyɛ atɛntenenee.
11Nsania ne abrammoɔ a nsisie nni mu firi Awurade;
nkariboɔ a ɛwɔ kotokuo mu no, ɔno na ɔyɛeɛ.
12Ahemfo kyiri bɔneyɛ,
ɛfiri sɛ ahennwa si tenenee so.
13Ahemfo ani sɔ ano a ɛka nokorɛ;
na wɔbu onipa a ɔka nokorɛ.
14Ɔhene abufuhyeɛ yɛ owuo somafoɔ,
nanso onyansafoɔ bɛdwodwo ano.
15Sɛ ɔhene anim te a, ɛyɛ nkwa,
nʼadom te sɛ osutɔberɛ mu osumuna.
16Ɛyɛ sɛ wobɛnya nyansa sene sɛ wobɛnya sikakɔkɔɔ,
sɛ wobɛnya nhunumu sene sɛ wobɛnya dwetɛ!
17Ɔteneneeni kwantempɔn kwati bɔne;
deɛ ɔhwɛ nʼakwan yie no bɔ ne nkwa ho ban.
18Ahantan di ɔsɛeɛ anim,
na ahomasoɔ honhom nso di ahweaseɛ anim.
19Ɛyɛ sɛ wobɛyɛ honhom mu hiani wɔ wɔn a wɔhyɛ wɔn so mu
sene sɛ wo ne ahantanfoɔ bɛkyɛ afodeɛ.
20Deɛ ɔyɛ ɔsetie ma nkyerɛkyerɛ no nya nkɔsoɔ;
nhyira nka deɛ ɔde ne ho to Awurade so.
21Wɔfrɛ akoma mu anyansafoɔ sɛ nhunumufoɔ,
na kasa pa ma nkyerɛkyerɛ kɔ so.
22Nteaseɛ yɛ nkwa nsutire ma wɔn a wɔwɔ bi,
nanso agyimisɛm de asotweɛ brɛ nkwaseafoɔ.
23Onyansafoɔ akoma kyerɛ nʼano kwan,
na nʼanofafa ma nkyerɛkyerɛ kɔ so.
24Abodwosɛm te sɛ ɛwokyɛm
ɛyɛ ɔkra dɛ, na ɛsa nnompe yadeɛ.
25Ɛkwan bi wɔ hɔ a ɛyɛ wɔ onipa ani so,
nanso ɛkɔwie owuo mu.
26Odwumayɛfoɔ akɔnnɔ ma no yɛ adwuma den;
ɛfiri sɛ ɔpɛ sɛ ɔkum ne kɔm.
27Ohuhuni bɔ pɔ bɔne,
ne kasa te sɛ egyadɛreɛ a ɛhye adeɛ.
28Onipa kɔntɔnkye de mpaapaemu ba,
na osekuni tete nnamfonom ntam.
29Basabasayɛni daadaa ne yɔnko
na ɔde no fa ɛkwammɔne so.
30Deɛ ɔbu nʼani no redwene bɔneyɛ ho;
na deɛ ɔmua nʼano no ani wɔ bɔne so.
31Ɛdwono yɛ animuonyam abotire;
tenenee mu asetena na ɛde ba.
32Deɛ ɔwɔ abodwokyerɛ no yɛ sene ɔkofoɔ,
na deɛ ɔmfa abufuo yɛ sene deɛ ɔko fa kuropɔn.
33Wɔtwe ntonto de hwehwɛ deɛ Awurade pɛ,
nanso ne gyinasie biara firi Awurade.
