1Et hårdt svar vækker vrede,
forsonende ord kan afværge et skænderi.
2Fra den kloges mund kommer en strøm af visdomsord,
fra tåbens mund kommer en flod af tåbeligheder.
3Herren spejder ud over jorden,
han ser både de onde og de gode.
4Opmuntrende ord giver mod på livet,
nedsættende ord giver sår i sjælen.
5Kun en tåbe foragter sin fars formaning,
en fornuftig søn tager imod vejledning.
6De retskafne opnår succes og velstand,
de onde mister det, de har samlet.
7Der kommer visdom fra den kloges mund,
det gør der ikke fra tåbens tanker.
8Herren afskyr de gudløses offergaver,
men glæder sig over gudfrygtiges bønner.
9Herren afskyr den ondes handlemåde,
men han elsker den, der gør det rette.
10De, der gør oprør imod Gud, bliver straffet,
og hvis de fortsætter deres oprør, skal de dø.
11Herren kender underverdenens afkroge og dødsrigets dybder.
Mon et menneskes inderste væsen er ukendt for ham?
12De hovmodige hader at blive sat i rette,
derfor holder de sig væk fra de vise.
13Indre glæde giver et smilende ansigt,
et sorgfuldt hjerte tager livsmodet væk.
14Den kloge søger altid ny indsigt,
tåben tygger drøv på sine dumheder.
15For den nedtrykte er hver dag en dårlig dag,
den glade har altid gode dage.
16Et nøjsomt liv i ærefrygt for Gud
er bedre end et liv i rigdom og angst.
17Hellere spise vandgrød med dem, man elsker,
end oksesteg med dem, man hader.
18En hidsig person skaber splid og ufred,
et tålmodigt menneske gyder olie på vandene.
19Den dovne synes, at vejen er overgroet med tidsler,
den flittige synes, at vejen er bred og problemfri.
20Et klogt barn glæder sin far,
kun en tåbe gør nar af sin mor.
21Den uforstandige er godt tilfreds med sine dumheder,
den kloge har forstand til at gøre det rigtige.
22Uden god rådgivning går en plan let i vasken,
men når mange tages med på råd, lykkes den.
23Det er en glæde at kunne give et godt råd,
dejligt at kunne sige det forløsende ord.
24Den vise vælger vejen til et godt liv
frem for vejen til en ynkelig død.
25Herren nedriver den hovmodiges hus,
men beskytter enkers ejendom.
26Herren afskyr de ondes tanker,
men glæder sig over gode ord.
27Den pengegriske bringer sin familie i ulykke,
den, der afslår bestikkelse, klarer sig godt.
28De retskafne tænker, før de taler,
men ondskaben vælter ud af de gudløses mund.
29Herren hører de gudfrygtiges bønner,
men holder sig fjernt fra onde mennesker.
30Et smil varmer hjertet,
gode nyheder giver ny styrke.
31Den, der er villig til at blive vejledt,
vil føle sig hjemme blandt de vise.
32Den, der nægter at blive irettesat, modarbejder sig selv,
den, der tager godt imod kritik, vokser i visdom.
33Ærefrygt for Gud er vejen til visdom,
ydmyghed går forud for ære.
1Mmuaeɛ pa dwodwo abufuo,
nanso asɛm a ano yɛ den hwanyane abufuo mu.
2Onyansafoɔ tɛkrɛma yi nimdeɛ ayɛ,
nanso ɔkwasea ano woro agyimisɛm.
3Awurade ani hunu baabiara,
na ɛhwɛ amumuyɛfoɔ ne apapafoɔ.
4Tɛkrɛma a ɛde abodwoɔ ba yɛ nkwa dua,
nanso nnaadaa tɛkrɛma dwerɛ honhom.
5Ɔkwasea mmfa nʼagya ntenesoɔ nyɛ hwee,
na deɛ ɔtie ntenesoɔ no kyerɛ sɛ ɔyɛ ɔnitefoɔ.
6Ahonya bebree wɔ ɔteneneeni fie,
nanso amumuyɛfoɔ adenya de ɔhaw brɛ wɔn.
7Anyansafoɔ ano trɛtrɛ nimdeɛ mu;
nanso ɛnyɛ saa na nkwaseafoɔ akoma teɛ.
8Awurade kyiri amumuyɛfoɔ afɔrebɔ,
nanso teefoɔ mpaeɛbɔ sɔ nʼani.
9Awurade kyiri amumuyɛfoɔ akwan,
nanso ɔdɔ wɔn a wɔti tenenee.
10Asotwe denden wɔ hɔ ma dea ɔmane firi ɛkwan no so,
deɛ ɔtane ntenesoɔ no bɛwu.
11Owuo ne Ɔsɛeɛ da Awurade anim,
na nnipa akoma mu deɛ, ɔnim ma ɛboro so.
12Ɔfɛdifoɔ mpɛ ntenesoɔ;
ɔnnkɔbisa anyansafoɔ hwee.
13Anigyeɛ akoma ma anim yɛ seresere,
na akoma a abotoɔ dwerɛ honhom.
14Nhunumufoɔ akoma hwehwɛ nimdeɛ,
nanso ɔkwasea ano ka agyimisɛm.
15Wɔn a wɔhyɛ wɔn so nna nyinaa yɛ mmɔbɔmmɔbɔ,
nanso anigyeɛ akoma wɔ daa ahosɛpɛ mu.
16Ketewa bi a yɛnya a Awurade suro ka ho no yɛ
sene ahonyadeɛ bebree a ɔhaw bata ho.
17Nhahamma aduane a ɔdɔ wɔ mu no yɛ
sene nantwie sradenam a ɔtan bata ho.
18Deɛ ne bo fu ntɛm de mpaapaemu ba,
nanso deɛ ɔwɔ ntoboaseɛ pata ntɔkwa.
19Nkasɛɛ ama onihafoɔ kwan asi,
nanso teneneefoɔ kwan yɛ tempɔn.
20Ɔba nyansafoɔ ma nʼagya ani gye
nanso ɔba kwasea bu ne maame animtiaa.
21Agyimisɛm ma deɛ ɔnni adwene ani gye,
nanso deɛ ɔwɔ nteaseɛ no fa ɛkwan a ɛtene so.
22Nhyehyɛeɛ a ɛnni afotuo no sɛe,
nanso afotufoɔ bebree ma ɛyɛ yie.
23Onipa a ɔma mmuaeɛ a ɛfata no ani gye,
asɛm a ɛba berɛ pa mu no nso yɛ.
24Onyansafoɔ asetena mu kwan ma no nkɔsoɔ
ɛsi ne da mu korɔ ho ɛkwan.
25Awurade sɛe ɔhantanni fie
na ɔma akunafoɔ ahyeɛ yɛ pɛpɛɛpɛ.
26Awurade kyiri amumuyɛfoɔ nsusuiɛ,
nanso nʼani sɔ wɔn a wɔyɛ kronn no deɛ.
27Ɔdufudepɛfoɔ de ɔhaw brɛ nʼabusua,
nanso deɛ ɔkyiri kɛtɛasehyɛ no bɛnya nkwa.
28Ɔteneneeni akoma kari ne mmuaeɛ,
nanso omumuyɛfoɔ ano woro bɔne.
29Awurade mmɛn amumuyɛfoɔ koraa
nanso ɔte ɔteneneeni mpaeɛbɔ.
30Animu a ɛteɛ ma akoma nya ahomeka,
na asɛm pa ma nnompe ahoɔden.
31Deɛ ɔtie animka a ɛma nkwa no
ne anyansafoɔ bɛbɔ mu atena ase.
32Deɛ ɔmfa ahohyɛsoɔ no bu ne ho animtiaa,
na deɛ ɔtie ntenesoɔ no nya nhunumu.
33Awurade suro kyerɛ onipa nyansa,
ahobrɛaseɛ di animuonyam anim.
