Ordsprogenes Bog 14 – BPH & NTLR

Bibelen på hverdagsdansk

Ordsprogenes Bog 14:1-35

1En klog kvinde opbygger sit hjem,

en tåbelig kone river det ned.

2Den, der vandrer ret, viser ærefrygt for Herren,

den, der er i oprør, viser sin foragt.

3Tåbelige ord får ubehagelige følger,14,3 Eller: „fører til stolthed.” Den hebraiske tekst er uklar og måske kopieret forkert.

de vise tænker, før de taler.

4Har man ingen okser, sparer man foderet,

men stærke trækdyr kan give en stor høst.

5Et trofast vidne lyver aldrig,

et falsk vidne udspyr løgne.

6Den, der arrogant søger visdom, finder den ikke,

men med ydmyg fornuft vinder man viden.

7Hold dig borte fra tåben,

for dér får du ingen gode råd.

8De kloge overvejer de skridt, de tager,

tåben går rundt i blinde.

9Tåber er ligeglade med, om de synder,

de retskafne ønsker at gøre Guds vilje.

10Ingen kan helt forstå en andens sorg

eller fuldt ud føle en andens glæde.

11Den gudløses hjem går til grunde,

den gudfrygtiges familie blomstrer.

12Man kan være helt sikker på at have ret

og alligevel ende med et nederlag.

13Et smil kan dække over hjertesorg,

når smilet er væk, er smerten der stadig.

14Den troløse må lide for sin utroskab,

den trofaste får sin belønning.

15Den naive tror på hvad som helst,

den kloge tænker sig godt om.

16Den kloge er forsigtig og holder sig fra det onde,

tåben er overmodig og uden hæmninger.

17Den hidsige handler uoverlagt,

den fornuftige udholder meget.14,17 Oversat fra LXX, da den hebraiske tekst sandsynligvis ikke er original.

18Den uforstandige øger sin dumhed,

den kloge vokser i visdom.

19De onde skal bukke i respekt for de gode

og stå med hatten i hånden ved deres dør.

20Den fattige har ingen venner,

men alle flokkes om den rige.

21At se ned på den fattige14,21 Efter LXX, jf. v. 31. Kan også oversættes „sin næste”. er syndigt,

men at hjælpe en stakkel giver velsignelse.

22De, der har onde planer, ender i ulykke,

de, der har godt i sinde, oplever14,22 Eller: „viser”. trofast kærlighed.

23Hårdt arbejde giver godt udbytte,

tom snak fører til fattigdom.

24Den vises liv ender med succes,

tåbens liv ender i tåbeligheder.

25Et sandfærdigt vidne redder liv,

et falsk vidne er en forræder.

26De, der har ærefrygt for Herren, opnår fred og tryghed,

og deres børn beskyttes af Gud.

27Ærefrygt for Herren er kilden til liv,

for den frelser fra dødens fælde.

28En leder for et stort folk bliver æret,

men en konge uden et folk er intet værd.

29Den, der er tålmodig, udviser klogskab,

den opfarende skilter med sin dumhed.

30Fred i sindet giver helse til kroppen,

bitterhed14,30 Eller: „jalousi”. æder én op indefra.

31At udnytte de magtesløse er at håne deres Skaber,

at hjælpe de nødlidende er at ære Gud.

32Onde mennesker går til grunde i deres ondskab,

de retskafne er i sikkerhed, selv når døden banker på.14,32 Eller ud fra LXX: „Den onde falder på grund af sin ondskab, men den retskafne reddes af sin retskaffenhed.”

33Visdommen tager bolig i et forstandigt menneske,

men den finder ikke fodfæste i en tåbe.14,33 Efter LXX. Den hebraiske tekst mangler ordet ikke.

34Retskaffenhed ophøjer en nation,

synd er en skamplet på ethvert folk.

35En klog tjener nyder velvilje hos kongen,

en skamløs tjener får hans vrede at føle.

Nouă Traducere În Limba Română

Proverbe 14:1-35

1Orice femeie înțeleaptă își zidește casa,

dar cea nebună o dărâmă cu înseși mâinile ei.

2Cine umblă cu dreptate se teme de Domnul,

dar cel ce se îndepărtează de căile Lui Îl disprețuiește.

3Vorbirea nebunului aduce o nuia pentru spinarea lui,

dar cei înțelepți sunt păziți de înseși buzele lor.

4Unde nu sunt boi, ieslea este goală,

dar puterea boilor aduce belșug de roade.

5Un martor adevărat nu minte,

dar un martor fals răsuflă minciuni.

6Batjocoritorul caută înțelepciunea, dar n‑o găsește,

însă, pentru cel priceput, cunoștința este un lucru ușor.

7Depărtează‑te de omul nesăbuit

pentru că nu vei găsi cunoștință pe buzele lui!

8Înțelepciunea celui chibzuit îl face să‑și înțeleagă calea,

dar nebunia nesăbuiților este înșelătoare.

9Nebunii glumesc cu păcatul9 Sau: când este adusă o jertfă pentru păcat.,

dar între cei drepți este bunăvoință.

10Inima își cunoaște necazurile

și niciun străin nu poate lua parte la bucuria ei.

11Casa celor răi va fi nimicită,

dar cortul celor drepți va înflori.

12Există o cale ce pare dreaptă înaintea omului,

dar la sfârșitul ei sunt căile morții.

13Chiar și în mijlocul râsului inima poate fi îndurerată,

iar bucuria poate sfârși în întristare.

14Cel cu inima rătăcită se va sătura de căile lui,

dar omul bun va fi săturat cu ale lui.

15Cel naiv crede orice vorbă,

dar cel chibzuit își gândește bine pașii.

16Cel înțelept se teme și se depărtează de rău,

dar cel nesăbuit este îngâmfat și încrezător.

17Cel iute la mânie face prostii,

și omul cu intenții rele este urât de alții.

18Cei naivi moștenesc nebunie,

dar cei chibzuiți sunt încoronați cu multă cunoștință.

19Oamenii răi se vor pleca înaintea celor buni

și cei ticăloși se vor pleca la porțile celui drept.

20Săracul este urât chiar și de semenii lui,

dar bogatul are mulți prieteni.

21Cel ce‑și disprețuiește semenul păcătuiește,

dar ferice de cel ce arată bunăvoință față de cei săraci.

22Nu se rătăcesc cei ce plănuiesc răul?

Cei ce plănuiesc binele însă găsesc îndurare și credincioșie.

23În orice trudă există și un câștig,

dar a spune doar cuvinte de pe buze duce numai la sărăcie.

24Bogăția este o coroană pentru cei înțelepți,

dar nebunia nesăbuiților este nebunie.24 Sau: dar nesăbuința este cununa nebunilor.

25Un martor adevărat eliberează suflete25 Sau: vieți.,

dar cel ce răsuflă minciuni aduce înșelătoria.

26În teama de Domnul există o puternică încredere;

El va fi un adăpost pentru fiii Lui.

27Teama de Domnul este un izvor de viață,

îndepărtând omul de la cursele morții.

28Poporul numeros este slava regelui,

dar, fără supuși, prințul este ruinat.

29Cel încet la mânie are mare pricepere,

dar cel iute la mânie înalță nebunia.

30O inimă liniștită este viața trupului,

dar gelozia este putrezirea oaselor.

31Cine‑l asuprește pe sărac Îl disprețuiește pe Creatorul său,

dar cine arată bunăvoință față de nevoiaș Îl onorează pe Dumnezeu.

32Cel rău este doborât de răutatea lui,

dar cel drept găsește adăpost chiar și în propria moarte.

33Înțelepciunea se odihnește în inima celui priceput

și se lasă cunoscută în mijlocul nesăbuiților.

34Dreptatea înalță un neam,

dar păcatul este o rușine pentru orice popor.

35Bunăvoința regelui este pentru slujitorul înțelept,

dar mânia lui este pentru cel care‑l face de rușine.