1En klog kvinde opbygger sit hjem,
en tåbelig kone river det ned.
2Den, der vandrer ret, viser ærefrygt for Herren,
den, der er i oprør, viser sin foragt.
3Tåbelige ord får ubehagelige følger,14,3 Eller: „fører til stolthed.” Den hebraiske tekst er uklar og måske kopieret forkert.
de vise tænker, før de taler.
4Har man ingen okser, sparer man foderet,
men stærke trækdyr kan give en stor høst.
5Et trofast vidne lyver aldrig,
et falsk vidne udspyr løgne.
6Den, der arrogant søger visdom, finder den ikke,
men med ydmyg fornuft vinder man viden.
7Hold dig borte fra tåben,
for dér får du ingen gode råd.
8De kloge overvejer de skridt, de tager,
tåben går rundt i blinde.
9Tåber er ligeglade med, om de synder,
de retskafne ønsker at gøre Guds vilje.
10Ingen kan helt forstå en andens sorg
eller fuldt ud føle en andens glæde.
11Den gudløses hjem går til grunde,
den gudfrygtiges familie blomstrer.
12Man kan være helt sikker på at have ret
og alligevel ende med et nederlag.
13Et smil kan dække over hjertesorg,
når smilet er væk, er smerten der stadig.
14Den troløse må lide for sin utroskab,
den trofaste får sin belønning.
15Den naive tror på hvad som helst,
den kloge tænker sig godt om.
16Den kloge er forsigtig og holder sig fra det onde,
tåben er overmodig og uden hæmninger.
17Den hidsige handler uoverlagt,
den fornuftige udholder meget.14,17 Oversat fra LXX, da den hebraiske tekst sandsynligvis ikke er original.
18Den uforstandige øger sin dumhed,
den kloge vokser i visdom.
19De onde skal bukke i respekt for de gode
og stå med hatten i hånden ved deres dør.
20Den fattige har ingen venner,
men alle flokkes om den rige.
21At se ned på den fattige14,21 Efter LXX, jf. v. 31. Kan også oversættes „sin næste”. er syndigt,
men at hjælpe en stakkel giver velsignelse.
22De, der har onde planer, ender i ulykke,
de, der har godt i sinde, oplever14,22 Eller: „viser”. trofast kærlighed.
23Hårdt arbejde giver godt udbytte,
tom snak fører til fattigdom.
24Den vises liv ender med succes,
tåbens liv ender i tåbeligheder.
25Et sandfærdigt vidne redder liv,
et falsk vidne er en forræder.
26De, der har ærefrygt for Herren, opnår fred og tryghed,
og deres børn beskyttes af Gud.
27Ærefrygt for Herren er kilden til liv,
for den frelser fra dødens fælde.
28En leder for et stort folk bliver æret,
men en konge uden et folk er intet værd.
29Den, der er tålmodig, udviser klogskab,
den opfarende skilter med sin dumhed.
30Fred i sindet giver helse til kroppen,
bitterhed14,30 Eller: „jalousi”. æder én op indefra.
31At udnytte de magtesløse er at håne deres Skaber,
at hjælpe de nødlidende er at ære Gud.
32Onde mennesker går til grunde i deres ondskab,
de retskafne er i sikkerhed, selv når døden banker på.14,32 Eller ud fra LXX: „Den onde falder på grund af sin ondskab, men den retskafne reddes af sin retskaffenhed.”
33Visdommen tager bolig i et forstandigt menneske,
men den finder ikke fodfæste i en tåbe.14,33 Efter LXX. Den hebraiske tekst mangler ordet ikke.
34Retskaffenhed ophøjer en nation,
synd er en skamplet på ethvert folk.
35En klog tjener nyder velvilje hos kongen,
en skamløs tjener får hans vrede at føle.
1Ɔbaa nyansafoɔ si ne dan,
nanso ɔbaa kwasea de nʼankasa ne nsa dwiri ne deɛ gu fam.
2Deɛ ne nanteɛ tene no suro Awurade,
na deɛ nʼakwan kyea no bu no animtiaa.
3Ɔkwasea kasa ma wɔbɔ nʼakyi abaa,
nanso anyansafoɔ ano bɔ wɔn ho ban.
4Baabi a anantwie nni no, adididaka no mu da mpan,
na ɔnantwie ahoɔden mu na nnɔbaeɛ pii firi ba.
5Ɔdanseni nokwafoɔ rennaadaa,
ɔdansekurumni hwie atorɔ gu hɔ.
6Ɔfɛdifoɔ hwehwɛ nyansa nanso ɔnnya,
nanso wɔn a wɔwɔ nhunumu nya nimdeɛ ntɛm.
7Twe wo ho firi ɔkwasea ho,
ɛfiri sɛ, worennya nimdeɛ mfiri nʼano.
8Anitefoɔ nyansa ne sɛ wɔbɛdwene wɔn akwan ho,
na nkwaseafoɔ agyimisɛm yɛ nnaadaa.
9Nkwaseafoɔ de bɔne ho adwensakyera di fɛ,
na wɔn a wɔtene mu na anisɔ wɔ.
10Akoma biara nim ɔyea ɛwɔ ne mu,
na obi foforɔ rentumi ne no nkyɛ nʼanigyeɛ.
11Wɔbɛsɛe mumuyɛfoɔ efie,
nanso teefoɔ ntomadan bɛyɛ frɔmm.
12Ɛkwan bi wɔ hɔ a ɛyɛ wɔ onipa ani so,
nanso ɛkɔwie owuo mu.
13Ɔsereɛ mu mpo, akoma tumi di yea,
na anigyeɛ tumi wie awerɛhoɔ.
14Akyirisanfoɔ bɛnya akatua sɛdeɛ wɔn akwan teɛ,
na onipa pa nso bɛnya ne deɛ.
15Atetekwaa gye biribiara di,
nanso ɔnitefoɔ dwene nʼanammɔntuo ho.
16Onyansafoɔ suro Awurade na ɔdwane bɔne,
nanso ɔkwasea yɛ asowuiɛ ne basabasa.
17Onipa a ne bo nkyɛre fuo no yɛ nkwaseadeɛ,
na deɛ ɔpam apammɔne no, wɔtane no.
18Ntetekwaafoɔ agyapadeɛ ne gyimie,
na wɔde nimdeɛ bɔ anitefoɔ abotire.
19Nnipa bɔnefoɔ bɛkoto nnipa pa anim,
na amumuyɛfoɔ akoto ateneneefoɔ apono ano.
20Ahiafoɔ deɛ, wɔn ayɔnkofoɔ mpo mpɛ wɔn anim ahwɛ,
nanso adefoɔ wɔ nnamfonom bebree.
21Deɛ ɔbu ne yɔnko animtiaa yɛ bɔne,
na nhyira nka deɛ ne yam yɛ ma onnibie.
22Wɔn a wɔbɔ pɔ bɔne nyera ɛkwan anaa?
Nanso wɔn a wɔhyehyɛ deɛ ɛyɛ no nya adɔeɛ ne nokorɛ.
23Adwumadenyɛ nyinaa de mfasoɔ ba,
na kasa hunu deɛ, ɛkɔ ohia mu.
24Anyansafoɔ ahonya ne wɔn abotire,
na nkwaseafoɔ agyimisɛm so gyimie aba.
25Ɔdanseni nokwafoɔ gye nkwa,
nanso ɔdansekurumni yɛ ɔdaadaafoɔ.
26Deɛ ɔsuro Awurade no wɔ banbɔ a emu yɛ den,
na ɛbɛyɛ dwanekɔbea ama ne mma.
27Awurade suro yɛ nkwa asutire,
ɛyi onipa firi owuo afidie mu.
28Ɔman mu nnipa dodoɔ yɛ ɔhene animuonyam,
nanso sɛ asomfoɔ nni hɔ a mmapɔmma no sɛe.
29Onipa a ɔwɔ abodwokyerɛ wɔ nteaseɛ a emu dɔ,
na deɛ ne bo fu ntɛm no da agyimisɛm adi.
30Akoma mu asomdwoeɛ ma onipadua nkwa,
na anibereɛ ma nnompe porɔ.
31Deɛ ɔhyɛ ahiafoɔ soɔ no bu wɔn Yɛfoɔ animtiaa,
nanso deɛ ɔhunu ohiani mmɔbɔ no hyɛ Onyankopɔn animuonyam.
32Sɛ amanehunu ba a amumuyɛfoɔ hwe ase,
nanso owuo mu mpo teneneefoɔ wɔ dwanekɔbea.
33Nyansa te nteaseɛ akoma mu,
na nkwaseafoɔ mu mpo, ɔyi ne ho adi.
34Tenenee pagya ɔman
na bɔne yɛ animguaseɛ ma nnipa biara.
35Ɔhene ani sɔ ɔsomfoɔ nyansani,
na ɔsomfoɔ nimguaseni hyɛ no abufuo.
