Bibelen på hverdagsdansk

Ordsprogene 26

1At en tåbe bliver æret er lige så upassende
    som regn i tørtiden eller sne om sommeren.

En svale sætter sig ikke på din skulder,
    og en ufortjent forbandelse rammer dig ikke.

En hest kan styres med bidsel og et æsel med pisk,
    en tåbe lærer kun ved at få tæsk.
Giver du en tåbe igen med samme mønt,
    kommer du selv til at ligne en tåbe.
Giver du en fornuftig forklaring til en tåbe,
    kan han måske indse sin tåbelighed.
Det er skørt at sende en besked med en tåbe,
    det er værre end ingenting, det giver bagslag.
Hvis en tåbe prøver at bruge et ordsprog,
    er det som en lam, der prøver at gå.
At hædre en tåbe er lige så tosset
    som at binde stenen fast til slyngen.
En tåbe, der stiver sig af med ordsprog,
    er som en drukkenbolt, der støtter sig til en tjørnekæp.
10 Den arbejdsgiver, der hyrer den første den bedste,
    er som en skytte, der skyder på må og få.
11 En tåbe, der fremturer i sin tåbelighed,
    er som en hund, der slikker sit eget bræk i sig.
12 En tåbe, der er ærlig, er bedre faren
    end den, der fejlagtigt tror, han er klog.

13 Den dovne siger: „Jeg kan ikke gå på arbejde,
    for jeg risikerer at blive ædt af en løve!”
14 Den dovne vender og drejer sig i sengen,
    som døren drejer sig på sine hængsler.
15 Den dovne stikker fingrene i frugtfadet,
    men gider ikke føre hånden til munden.
16 Den dovne er klogere i sine egne øjne
    end syv vise og fornuftige mennesker.

17 En forbipasserende, der blander sig i et skænderi,
    er som en, der rykker en vild hund i øret.
18-19 Den, der bedrager sin ven og bagefter påstår, at det var for sjov,
    er som en sindssyg, der leger med et dødbringende våben.

20 Mere brændsel får ilden til at blusse op,
    sladder giver næring til konflikter.
21 En kværulant får en strid til at blusse op,
    som når man bærer brænde til bålet.
22 Sladder sluges med hud og hår
    og lagrer sig dybt i sindet.

23 Som skinnende glasur på en grim lerkrukke
    er smukke ord, der dækker over falske motiver.
24 En ondskabsfuld person kan tale smigrende ord,
    men er fyldt med had indvendigt.
25 Tro ikke på de venlige ord,
    for hans hjerte er fuldt af onde planer.
26 Skønt han snedigt skjuler sit had,
    bliver det før eller senere klart for enhver.
27 Den, der graver en grav for andre, falder selv i den,
    den, der ruller en stor sten mod andre, knuses selv under den.
28 Den, der lyver, viser sit had,
    ondsindet smiger gør megen fortræd.

King James Version

Proverbs 26

1As snow in summer, and as rain in harvest, so honour is not seemly for a fool.

As the bird by wandering, as the swallow by flying, so the curse causeless shall not come.

A whip for the horse, a bridle for the ass, and a rod for the fool's back.

Answer not a fool according to his folly, lest thou also be like unto him.

Answer a fool according to his folly, lest he be wise in his own conceit.

He that sendeth a message by the hand of a fool cutteth off the feet, and drinketh damage.

The legs of the lame are not equal: so is a parable in the mouth of fools.

As he that bindeth a stone in a sling, so is he that giveth honour to a fool.

As a thorn goeth up into the hand of a drunkard, so is a parable in the mouths of fools.

10 The great God that formed all things both rewardeth the fool, and rewardeth transgressors.

11 As a dog returneth to his vomit, so a fool returneth to his folly.

12 Seest thou a man wise in his own conceit? there is more hope of a fool than of him.

13 The slothful man saith, There is a lion in the way; a lion is in the streets.

14 As the door turneth upon his hinges, so doth the slothful upon his bed.

15 The slothful hideth his hand in his bosom; it grieveth him to bring it again to his mouth.

16 The sluggard is wiser in his own conceit than seven men that can render a reason.

17 He that passeth by, and meddleth with strife belonging not to him, is like one that taketh a dog by the ears.

18 As a mad man who casteth firebrands, arrows, and death,

19 So is the man that deceiveth his neighbour, and saith, Am not I in sport?

20 Where no wood is, there the fire goeth out: so where there is no talebearer, the strife ceaseth.

21 As coals are to burning coals, and wood to fire; so is a contentious man to kindle strife.

22 The words of a talebearer are as wounds, and they go down into the innermost parts of the belly.

23 Burning lips and a wicked heart are like a potsherd covered with silver dross.

24 He that hateth dissembleth with his lips, and layeth up deceit within him;

25 When he speaketh fair, believe him not: for there are seven abominations in his heart.

26 Whose hatred is covered by deceit, his wickedness shall be shewed before the whole congregation.

27 Whoso diggeth a pit shall fall therein: and he that rolleth a stone, it will return upon him.

28 A lying tongue hateth those that are afflicted by it; and a flattering mouth worketh ruin.