Bibelen på hverdagsdansk

Obadiasʼ Bog 1:1-21

1Gud, den Almægtige, viste Obadias, hvad der i fremtiden vil ske med Edoms land.

Vi har hørt fra Herren, at han har sendt en budbringer til folkeslagene for at sige: „Gør jer klar til krig imod Edoms land!”

2Og til Edom siger Herren: „Jeg vil gøre dig til et lille og svagt land i de andre nationers øjne. Du vil blive foragtet af alle. 3Dit hovmodige hjerte har vildledt dig. ‚Hvem kan nå mig her?’ siger du selvbevidst, fordi du bor i klippefæstninger højt oppe i bjergene. 4Men om du så svævede så højt oppe som ørnen eller byggede din rede blandt stjernerne, ville du ikke være uden for min rækkevidde.

5-6Når tyve og røvere kommer om natten for at stjæle, nøjes de med at tage det, de kan bruge. Og når man høster druer, levner man lidt til de fattige. Men jeres fjender vil udrydde jer fuldstændigt, Esaus efterkommere. De vil ribbe landet for alt af værdi.

7Jeres allierede vil svigte jer og drive jer ud af landet. De folk, I troede, var jeres venner, vil lægge fælder for jer, uden at I opdager det. 8Til den tid vil jeg straffe Edom og udrydde alle de dygtige og kloge blandt Esaus efterkommere. 9Temans9 Teman er navnet på en af store klaner i Edom, der nedstammer fra en sønnesøn af Esau. Her er det et synonym for Edom. krigere bliver slået ned. Alle som bor i Edoms bjerge bliver dræbt.

10Det er straffen for jeres voldshandlinger mod jeres broderfolk, Israel. I skal udryddes for jeres skammelige handlinger. 11I svigtede Israel og gjorde intet, da fjenderne erobrede landet. Da de delte Jerusalem imellem sig ved lodkastning og drog af sted med deres krigsbytte, skulle man tro I holdt med fjenden. 12I nød jeres broderfolks nederlag, glædede jer over deres ulykke. 13I var med til at udplyndre dem og blev rige på deres bekostning. 14I stillede jer op ved passene og dræbte dem, der prøvede at flygte. I tog de overlevende til fange og udleverede dem til deres fjender.

15Dommen over alle folkeslag er nær. I vil få løn som forskyldt. Hvad I har gjort mod andre, vil blive gjort mod jer. 16I drak af voldens bæger på mit hellige bjerg, og det samme vil andre folkeslag gøre fremover. Derfor skal I også drikke af straffens bæger, ja tømme det til bunds, så I bliver helt udslettet.

17Men en rest af mit folk skal overleve, og Zions bjerg skal være et helligt sted. Jakobs efterkommere vil genindtage det land, som blev taget fra dem. 18Da vil Jakobs og Josefs efterkommere blive som en fortærende ild, mens Edom bliver som en stubmark. Alt bliver brændt. Ikke en eneste af Esaus efterkommere vil undslippe! Jeg, Herren, har talt.

19Den del af mit folk, som bor i Negev, skal indtage Edoms bjergland. De, som bor på Judas vestlige bakkeskråninger, skal erobre filistrenes sletter, og resten af judæerne skal overtage Efraims og Samarias agerland. Benjamins folk skal erobre Gilead. 20De soldater af Jakobs efterkommere, som blev taget til fange, vil vende hjem og overtage kyststrækningen helt op til Zarepta, og de indbyggere fra Jerusalem, som blev ført til Lilleasien,20 Teksten har stednavnet Sefarad, og det vides ikke med sikkerhed, hvor det er. skal vende hjem og overtage Negevs landsbyer. 21De befriede21 Oversat ud fra LXX, som giver bedre mening end den hebraiske tekst, der siger „befrierne”. vil tage til Zions bjerg for at regere over Esaus bjerge. Og så skal Herren være konge.”

Akuapem Twi Contemporary Bible

Obadia 1:1-21

Edom Atemmu Ho Nkɔmhyɛ

1Anisoadehu a Awurade Nyankopɔn daa no adi faa Edom asase ho kyerɛɛ Obadia ni:

Yɛate asɛm a efi Awurade nkyɛn.

Wɔsomaa ɔnanmusini bi kɔɔ aman so kɔkae se,

“Monsɔre na momma yɛnkɔko ntia Edom.”

2Awurade ka kyerɛ Edom se:

“Hwɛ, mɛbrɛ wo ase.

Mɛyɛ wo ketewa wɔ aman no mu,

na wɔabu wo animtiaa.

3Wayɛ ahantan adaadaa wo ho,

Wo a wote abotan ntokuru mu

na woayɛ wʼatenae wɔ mmepɔw so,

na woka kyerɛ wo ho se,

‘Hena na obetumi ayi me asi fam?’

4Sɛ wutu kɔ wim sɛ akɔre,1.4 Ɔkɔre. Anomaa a obu ne ho sɛ ɔhene na ɔwɔ ahoɔden a otumi de tu kɔ akyirikyiri na otumi hu ade kann nso. (5 Mose 28.49; Yes 40.31; Yer 4.13; 49.22; Hes 17.3).

na woyɛ wo berebuw wɔ nsoromma ntam mpo a,

hɔ na mɛba abɛtwe wo adwira fam.”

Sɛnea Awurade se ni.

5“Sɛ akorɔmfo ba wo so,

anaa adwowtwafo ba wo so anadwo a,

atoyerɛnkyɛm bɛn na ɛrento wo?

Na wɔrennwia wo nneɛma dodow a wɔpɛ ana?

Sɛ bobe abatewfo ba wo so a,

ɛnyɛ bobe aba kakraa bi pɛ na wobegyaw ama wo ana?

6Na wo Esau de, wobewia wʼademude

a wode asie na wɔayɛ wo dosodoso.

7Wɔn a wo ne wɔn wɔ nkabom nyinaa

bedi wo huammɔ.

Wɔn a wʼadwene yɛ wo sɛ

wo ne wɔn te asomdwoe mu no

bɛdaadaa wo adi wo so,

wɔn a wodi wʼaduan no asum wo afiri,

nanso, wunhui.

8“Saa da no,” Awurade na ose,

“Merensɛe anyansafo a wɔwɔ Edom ana,

mmarima a wɔte asɛm ase

a wɔwɔ Esau mmepɔw so ana?

9Teman1.9 Teman: Teman kyerɛ Edom nyinaa sɛnea Yeremia ka wɔ 49.7, 20. Teman nkyerɛase yɛ “anafo.” Saa din yi tumi yɛ Edom a ɛyɛ anafo asase. Ebinom nso kyerɛ Teman ase se Tawilan a ɛda borɔfokwansin abiɛsa wɔ Petra apuei fam. wʼakofo bɛbɔ hu

ne obiara a ɔwɔ Esau bepɔw so no,

wobetwitwa mo atɔre mo ase.

10Esiane basabasayɛ a woyɛ tiaa wo nua Yakob no nti

aniwu bɛka wo,

na wɔbɛsɛe wo koraa.

11Da a wugyinaa ntentenso hwɛɛ no haa,

maa ananafo faa nʼahonyade kɔe

na ahɔho hyɛn ne kurow apon mu,

na wɔbɔɔ Yerusalem so ntonto no,

na wote sɛ wɔn mu baako.

12Anka ɛnsɛ sɛ wubu wo nua animtiaa

bere a ɔwɔ asiane mu,

anaa sɛ wudi ahurusi wɔ Yudafo so

bere a wɔwɔ ɔsɛe mu,

na mpo wohoahoa wo ho

bere a wɔwɔ ahohia mu no.

13Anka ɛnsɛ sɛ wode nsrabɔ

hyɛn me nkurɔfo kurow apon no mu

wɔ wɔn amanehunuda,

anka ɛnsɛ sɛ woserew wɔ bere a

wɔwɔ ɔhaw mu.

Afei nso anka ɛnsɛ sɛ

wode wo nsa to wɔn ahode so gye

wɔ bere a wɔwɔ amanehunu mu.

14Anka ɛnsɛ sɛ wotɛw wɔn nkwantanan so

kunkum nʼaguanfo

Na wuyi wɔn a aka no ma

wɔ wɔn amanehunuda no mu.

15Awurade da no abɛn

ama amanaman nyinaa.

Na hwɛ, Edom, sɛnea woyɛɛ no

saa ara na wɔbɛyɛ wo.

Wo nneyɛe bɛsan abegu wʼapampam.

16Sɛnea mononom nsã wɔ me bepɔw kronkron so no,

saa ara na amanaman no nyinaa bɛkɔ so anom,

saa ara na ɛbɛkɔ so da biara

na wɔbɛyɛ te sɛ nea wonni hɔ.

17Na ogye bɛba Sion bepɔw so

na ɛbɛyɛ kronkronbea,

na Yakob nsa

bɛsan aka nʼagyapade.

18Yakob bɛyɛ ogya

na Yosef ayɛ ogyatannaa;

Esau bɛyɛ adehunu bi

na wɔde no bɛto ogya so ahyew no a

obiara renka wɔ Esau ase.”

Nea Awurade se ni.

19Nkurɔfo a wofi Negeb no

bɛtena Esau mmepɔw so,

Na wɔn a wofi nkoko no ase no,

bɛfa Filisti asase no,

na wɔbɛfa Efraim ne Samaria mfuw atena so,

na Benyamin nso afa Gilead.

20Nnipakuw yi a wɔyɛ Israelfo a wotwaa wɔn asu kɔɔ Kanaan no

bɛfa Kanaan asase no akosi Sarefat;

na Yerusalemfo a wotwaa wɔn asu a

wɔte Safarad no bɛfa Negeb nkurow no adi so.

21Agyefo bɛkɔ Sion bepɔw so,

akodi Edom mmepɔw no so.

Na ahenni no bɛyɛ Awurade de!