Nineves fald forudsiges
1I ånden hører jeg sendebudets fodtrin på bjergene.
Han bringer godt nyt om fred.
Nu kan I fejre jeres fester igen, Judas folk.
Gør det, I lovede Herren, hvis han hørte jeres bønner.
For aldrig mere skal de onde assyrere besvære jer.
De bliver fuldstændig udryddet.
2Nineve, det er ude med dig.
En hær er på vej imod dig.
Bevogt dine fæstninger,
hold udkig ved indfaldsvejene
og gør dig klar til krig.
3Herren vil genoprette Israels ære
og give det dets værdighed tilbage.
Landet blev jo hærget af fjenden,
vinstokkens grene blev ødelagt.
4Soldaterne er klædt i blodrøde uniformer
og har kobberrøde skjolde.
Spyddene svinger i deres hænder,
stridsvognenes stålplader glimter som ild.
5De kører vildt gennem gaderne,
suser over torvene tæt efter hinanden.
Det minder om lyn, der farer frem og tilbage
eller fakler, der suser af sted.
6Hærføreren råber en ordre til officererne,
soldaterne styrter frem mod bymuren
og kører angrebstårnene i stilling.
7De store sluser ved floden bliver åbnet og skaber oversvømmelse,
paladset undermineres og bryder sammen.
8Nineves indbyggere føres bort som slaver.
De klager og sukker som duer,
de slår sig for brystet i fortvivlelse.
9Folk strømmer ud fra Nineve som vand fra en dam,
hvor diget er brudt sammen.
„Stands, stands!” råbes der,
men strømmen er ikke til at standse.
10Byen bliver plyndret for guld og sølv.
Alt, hvad der er værd at stjæle, bliver taget.
11Alt bliver ødelagt,
total tomhed er tilbage.
Alle indbyggerne er rædselsslagne,
lamslåede og ligblege.
12Den stolte løve har mistet sin hule,
de unge løver har mistet deres hjem.
Engang levede de trygt og uforstyrret,
både hanløven, hunløven og alle løveungerne.
13Løven har selv røvet et utal af byer
og slæbt byttet hjem til hunløven og ungerne.
Den fyldte sin hule med krigsbytte,
store mængder af kostbarheder.
14„Det er mig, der straffer dig,”
siger Herren, den Almægtige.
„Dine stridsvogne vil gå op i røg,
og dine krigere bliver dræbt.
Aldrig mere skal du tage krigsbytte.
Det er slut med truslerne fra dine hærførere.”
Ang Pagkalaglag sa Nineve
1Ang manunulong nagaabante na padulong kanimo Nineve. Guwardyahi ang kota, bantayi ang dalan, andama ang imong kaugalingon, tigoma ang tanan mong kusog! 2Ang Ginoo mopahiuli sa katahom ni Jacob sama sa katahom sa Israel. Bisan tuod ang maglalag-lag naghimo niini nga walay kapuslanan ug nagguba sa ilang kaparasan.
3Ang mga taming sa mga kasundalohan mga pula; ug ang mga manggugubat naputos sa dagtong pula. Ang puthaw sa mga karwahe migilak sa adlaw nga sila giandam; ang bangkaw ng gikan sa Juniper giwara-wara na. 4Ang mga karwahi mihaguros sa mga kadalanan, nagdali sa pagbalik-balik sa plasa. Nahisama sila sa mga nagdilaab nga sulo. Mikilab sila sama sa kilat. 5Nineve mipatawag sa iyang pinili nga kasundalohan, apan nanga-pandol sila sa ilang agianan, nagdali sila sa paril sa siyudad, ang taming sa panalipod gipahimutang na. 6Ang pultahan sa kasapaan nalabay sa pag-abli ug ang palasyo nangatumpag. 7Gimbut-an na nga ang Nineve himoong binihag ug dad-on sa halayo. Ang iyang ulipong babaye miagulo sama sa salampati ug nagapukpok sa iyang dughan. 8Nineve sama ka sa napundo nga tubig nga nagakahubas. Hunong! Hunong! Sila misinggit apan walay usa nga mibalik.
9Kawata ang plata! Kawata ang bulawan! Ang tinubdan walay katapusan. Ang kabtangan sa tanang niyang bahandi! 10Gikuha na ang tanan! Gikawatan, gihukasan! Mga kasing-kasing natunaw, mga tuhod nangalusno, mga lawas nangu-rog, mga panagway nangluspad. 11-12Asa na ang lungga sa mga liyon ang dapit diin gipakaon nila ang mga gagmay nga liyon. Diin ang mga bayi ug laki nga liyon miadto lakip ang gagmay nga liyon nga walay kahadlukan. Ang liyon mipatay igo sa gagmay niyang liwat ug milouok sa iyang biktima alang sa iyang pares. Gipuno niya ang iyang puloy-anan sa iyang napatay ug ang lungga sa iyang biktima. 13Ako batok kanimo, nagaingon ang Ginoong Gamhanan. Akong sunogon ang imong karwahi inogn nga aso. Ug ang espada molamoy sa imong gagmay nga mga liyon. Dili ko ikaw binlan ug biktima sa yuta. Ang tingog sa imong mga mensahero dili na gayud mabati.
