Mikas Bog 7 – BPH & TNCV

Syndens håbløshed

1Sikken en elendighed!

Det er som i en frugtplantage, når høsten er forbi,

eller i en vinmark, når alle druer er plukket.

Der er ingen figner til at stille ens sult,

ikke en eneste klase vindruer er tilbage.

2Guds tjenere er forsvundet fra jordens overflade.

Der findes ikke et eneste retskaffent menneske.

Alle ligger på lur som røvere,

og man sætter fælder for hinanden.

3Der er kun en ting, de er gode til,

nemlig at være onde.

Øvrigheden er korrupt,

dommerne tager imod bestikkelse.

Den stærke gennemfører sine onde planer.

Alle er de enige om at bøje retten.

4De bedste af dem er som tornebuske,

de mest ærlige som tjørnekrat.

Men straffen fra Gud er på vej,

de rædsler, som profeterne har advaret om.

5Stol ikke på nogen,

tro end ikke din bedste ven.

Du må hellere sætte lås for munden,

selv når du er sammen med din kone.

6En søn vil foragte sin far,

en datter gøre oprør imod sin mor

og en svigerdatter imod sin svigermor.

Man får sin egen familie til fjender.

Håbet om udfrielse

7Men jeg vil spejde efter Herren.

Jeg venter på, at Gud vil redde mig,

for jeg er sikker på, at han hører min bøn.

8Du skal ikke hovere over mig, min fjende,

for selv om jeg falder, rejser jeg mig igen.

Når mørket omslutter mig,

vil Herren være mit lys.

9Jeg accepterer min straf,

for jeg har syndet imod Herren.

Han vil forsvare mig mod fjenderne

og straffe dem for det, de har gjort.

Til sidst vil han føre mig fra mørket ud i lyset,

så jeg ser, hvor god og retfærdig han er.

10Da vil fjenderne se Guds magt,

og deres hån vil blive gjort til skamme.

De spottede mig jo ved at sige:

„Hvorfor hjælper Herren, din Gud, dig ikke?”

Da er det min tur til at se på,

at min fjende trampes ned i mudderet.

Israels genopbygning

11En dag skal Jerusalem genopbygges,

og da bliver skellet mellem folkene fjernet.

12Folk fra alverdens lande skal komme til jeres land,

fra stormagter som Assyrien og Egypten,

fra hele strækningen mellem Egypten og Eufratfloden,

ja fra fjerne lande og verdensdele.

13Men landet skal først lægges øde

på grund af befolkningens ondskab.

Fremtidens herlighed for Guds folk

14Herre, tag dig af dit udvalgte folk,

som hyrden vogter sin hjord.

Lad dem nyde skovens frodighed i fred,

og glæde sig midt i en frugthave.

Lad dem boltre sig på Bashans og Gileads græsgange,

som de gjorde i gamle dage.

15„Ja,” siger Herren, „jeg vil gøre undere for mit folk

som dengang, jeg førte jer ud af Egypten.”

16Hele verden vil se dine undere

og med skam erkende deres afmagt.

17De vil komme krybende ud af deres fæstninger,

de kravler hen ad jorden og æder støv som slanger.

Skælvende af frygt vil de nærme sig Herren, vores Gud,

for hans magt vil fylde dem med ærefrygt.

18Der findes ingen Gud som dig,

du tilgiver den rest, der er tilbage af dit ejendomsfolk.

Du kan ikke være vred for evigt,

men elsker at vise din trofaste kærlighed.

19Du vil igen se i nåde til os

og tilgive os alle vores synder,

ja, kaste dem i havets dyb.

20Du viser din trofasthed mod Abraham

og opfylder dit løfte til Jakob.

De løfter, du gav vores forfædre, står fast.