Om ikke at dømme andre
Luk. 6,37-38.41-42
1Lad være med at dømme andre, ellers bliver I selv dømt. 2Den målestok, I anvender over for andre, vil blive anvendt over for jer. 3Du kan let se splinten i din vens øje, men bjælken i dit eget øje kan du slet ikke få øje på. 4Hvordan kan du sige til din ven: ‚Lad mig tage splinten ud af dit øje’, når du ikke ser bjælken i dit eget? 5Din selvretfærdige hykler! Sørg først for at få bjælken ud af dit eget øje, så kan du se klart til at tage splinten ud af din vens øje.
Om at bedømme situationen
6Giv ikke jeres kostbare perler til svinene, for de vil bare træde dem ned uden at forstå værdien. Kast ikke det bedste, I har, for de vilde hunde, for de vil blot vende sig om mod jer og gå til angreb.
Om at få som svar på bøn
Luk. 11,9-13
7Bed, så skal I få. Søg, så skal I finde. Bank på, så vil døren blive lukket op for jer. 8For den, som beder, får. Den, der søger, finder, og døren lukkes op for den, som banker på. 9Hvis et barn beder sine forældre om et stykke brød, så får det vel ikke en sten?7,9 De pitabrød, man får i Israel, kan minde om en rund, flad sten. 10Eller hvis barnet beder om en fisk, så får det vel ikke en slange? 11Når I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, skulle så ikke jeres himmelske Far give gode gaver til dem, der beder ham om det?
Den gyldne regel
Luk. 6,31
12Sådan som I ønsker, at andre skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. Det er Toraen og Profeterne i en nøddeskal.
Den snævre port
Luk. 13,24
13Gå ind gennem den snævre port. Vid er den port og bred den vej, der fører til fortabelsen. Mange er de, der følger den. 14Snæver er den port og smal den vej, der fører til livet. Få er de, der finder den.
Falsk lære bedømmes ud fra resultaterne
Luk. 6,43-45
15Vogt jer for de falske profeter. De kommer forklædt som uskyldige får, men er i virkeligheden glubske ulve. 16Bedøm dem ud fra resultatet af deres handlinger, ligesom man bedømmer et træ ud fra dets frugter. Der vokser jo ikke vindruer på en tjørnebusk, og man finder ikke figner på en tidsel. 17Det er altid sådan, at et godt træ bærer god frugt, og et dårligt træ bærer dårlig frugt. 18Et godt træ kan ikke bære dårlig frugt, og et dårligt træ kan ikke bære god frugt. 19Ethvert frugttræ, der ikke bærer god frugt, bliver hugget om og brændt. 20Altså skal I bedømme dem ud fra deres frugter.
Lydhørhed og lydighed frem for ord og mirakler
Luk. 13,26-27
21Det er ikke alle, der omtaler mig som ‚Herre’, der kommer med ind i Guds rige, men kun de, der gør min himmelske Fars vilje. 22På dommens dag vil mange prøve at forsvare deres handlinger: ‚Herre, Herre, er det da ikke i dit navn, vi har profeteret? Er det da ikke i dit navn, vi har uddrevet onde ånder? Er det da ikke i dit navn, vi har gjort undere?’ 23Men jeg vil svare: ‚Jeg har aldrig kendt jer. Gå jeres vej, I som handler ondt!’
Huset på klippegrund
Luk. 6,47-49
24Enhver, som lytter til mine ord og handler på dem, ligner en, der var så fornuftig at bygge sit hus på klippegrund. 25Selv da regnen styrtede ned, floden gik over sine bredder, og stormvindene slog imod huset, styrtede det ikke sammen, for det stod på klippegrund.7,25 Det græske ord for „klippegrund” er petra. Datidens jødiske rabbinere brugte dette græske ord som et låneord på hebraisk, ligesom de havde lånt det græske ord for „fundament” som er themelion. De lærte, at den klippe og det fundament, man skulle bygge på, var Abraham og den lydhørhed og lydighed, som Abraham var et enestående eksempel på.
26Enhver, som lytter til mine ord, men ikke handler på dem, ligner en, der var så tåbelig at bygge sit hus på sandgrund. 27Da regnen styrtede ned, floden gik over sine bredder, og stormvindene slog imod huset, faldt det sammen med et brag, og alt blev ødelagt.”
Ingen har talt, som Jesus gjorde
Mark. 1,22; Luk. 4,32
28Da Jesus holdt op med at tale, var de mange mennesker overvældet af forundring over hans undervisning. 29Han talte nemlig med stor autoritet—og ikke som de skriftlærde.
Temunoonyanga Bisobyo ku Bannammwe
17:1 Luk 6:37; Bar 14:4, 10, 13; 1Ko 4:5; Yak 4:11, 12“Temusalanga musango, nammwe muleme okusalirwa omusango. 27:2 Mak 4:24; Luk 6:38Kubanga nga bwe musalira abalala nammwe bwe mujjanga okusalirwa. Ekigera kye mugereramu, nammwe kye muligererwamu.”
3“Ofaayo ki ku kasasiro akali ku liiso lya muganda wo so nga ku liryo kuliko kisiki kiramba? 4Oyinza otya okugamba muganda wo nti, ‘Leka nkuggyeko akasasiro akakuli ku liiso,’ so nga ku liryo kuliko kisiki? 5Munnanfuusi ggwe! Sooka oggyeko ekisiki ekiri ku liiso lyo olyoke olabe bulungi nga bw’oggyako akasasiro akali ku liiso lya muganda wo.”
6“Temuddiranga bintu bitukuvu ne mubiwa embwa. N’embizzi temuzisuuliranga mayinja ag’omuwendo omungi, kubanga zigenda kugalinnyirira, n’oluvannyuma zikyuke zibalume.”
Musabe, munoonye, mweyanjule
77:7 Mat 21:22; Mak 11:24; Yk 14:13, 14; 15:7, 16; 16:23, 24; Yak 1:5-8; 4:2, 3; 1Yk 3:22; 5:14, 15“Musabe, munaaweebwa. Munoonye, munaazuula. Era mukonkone munaggulirwawo. 87:8 Nge 8:17; Yer 29:12, 13Kubanga buli asaba aweebwa, n’oyo anoonya, azuula, n’oyo akonkona aggulirwawo.”
9“Oba muntu ki mu mmwe singa omwana we amusaba omugaati, ayinza okumuwa ejjinja? 10Oba singa asabye ekyennyanja, kitaawe ayinza okumuwa omusota? 11Obanga mmwe abantu ababi musobola okuwa abaana bammwe ebirabo ebirungi, Kitammwe ali mu ggulu talisingawo okubawa ebirungi bye mumusaba? 127:12 a Luk 6:31 b Bar 13:8-10; Bag 5:14Noolwekyo ebintu byonna bye mwagala abantu okubakoleranga, nammwe mubibakoleranga, kubanga ebyo bye biri mu mateeka ne mu bunnabbi.”
Omulyango omufunda n’omugazi
137:13 Luk 13:24“Muyingirire mu mulyango omufunda! Kubanga ekkubo erigenda mu kuzikirira ddene n’omulyango mugazi, n’abalonda ekkubo eryo bangi. 14Kubanga omulyango mufunda, n’ekkubo eridda eri obulamu ffunda, era n’abaliraba batono.”
Omuti n’Ebibala
157:15 a Yer 23:16; Mat 24:24; Mak 13:22; Luk 6:26; 2Pe 2:1; 1Yk 4:1; Kub 16:13 b Bik 20:29“Mwekuume abayigiriza ab’obulimba, abajja nga bambadde amaliba g’endiga, songa munda gy’emisege egigenda okubataagulataagula. 167:16 a Mat 12:33; Luk 6:44 b Yak 3:12Mulibalabira ku bikolwa byabwe, ng’omuti bwe mugutegeerera ku bibala byagwo. Omuntu tayinza kunoga mizabbibu ku busaana oba okunoga ettiini ku mweramannyo. 17Noolwekyo buli muti omulungi gubala ebibala ebirungi, naye omuti omuvundu gubala ebibala ebibi. 18Omuti omulungi teguyinza kubala bibala bibi, n’omuti omuvundu teguyinza kubala bibala birungi. 197:19 Mat 3:10Omuti gwonna ogutabala bibala birungi gutemebwa ne gusuulibwa mu muliro. 20Noolwekyo mulibategeerera ku bibala byabwe.”
217:21 a Kos 8:2; Mat 25:11 b Bar 2:13; Yak 1:22“Si bonna abampita nti, ‘Mukama waffe, Mukama waffe,’ be baliyingira obwakabaka obw’omu ggulu, wabula abo bokka abakola ebyo Kitange ali mu ggulu by’ayagala. 227:22 a Mat 10:15 b 1Ko 13:1-3Ku lunaku Iuli bangi baliŋŋamba nti, ‘Mukama waffe, Mukama waffe, twayogeranga eby’obunnabbi mu linnya lyo, era ne tugoba ne baddayimooni mu linnya lyo, ne tukola n’ebyamagero bingi mu linnya lyo.’ 237:23 Zab 6:8; Mat 25:12, 41; Luk 13:25-27Ndibaddamu nti, ‘Sibamanyi, muve mu maaso gange, kubanga ebikolwa byammwe byali bibi.’ ”
Omuzimbi Omugezi n’atali Mugezi
247:24 Yak 1:22-25“Noolwekyo buli awulira ebigambo byange, n’abikola, alifaananyizibwa ng’omusajja ow’amagezi eyazimba enju ye ku lwazi. 25Enkuba n’etonnya, emigga ne gikulukuta, omuyaga ne gujja, ne bikuba enju eyo naye n’etegwa kubanga yazimbibwa ku lwazi. 26Naye buli awulira ebigambo byange n’atabikola, alifaananyizibwa ng’omusajja omusirusiru eyazimba ennyumba ye mu musenyu. 27Enkuba n’etonnya, emigga ne gikulukuta, omuyaga ne gujja, ne bikuba ennyumba eyo, n’egwa, n’okugwa kwayo ne kuba kunene.”
287:28 a Mat 11:1; 13:53; 19:1; 26:1 b Mat 13:54; Mak 1:22; 6:2; Luk 4:32; Yk 7:46Awo Yesu n’amaliriza ebigambo bye ebyo. Abantu bonna ne beewuunya nnyo olw’okuyigiriza kwe. 29Kubanga yabayigiriza nga nannyini buyinza, so si ng’abannyonnyozi b’amateeka baabwe bwe baayigirizanga.
