Om ikke at dømme andre
Luk. 6,37-38.41-42
1Lad være med at dømme andre, ellers bliver I selv dømt. 2Den målestok, I anvender over for andre, vil blive anvendt over for jer. 3Du kan let se splinten i din vens øje, men bjælken i dit eget øje kan du slet ikke få øje på. 4Hvordan kan du sige til din ven: ‚Lad mig tage splinten ud af dit øje’, når du ikke ser bjælken i dit eget? 5Din selvretfærdige hykler! Sørg først for at få bjælken ud af dit eget øje, så kan du se klart til at tage splinten ud af din vens øje.
Om at bedømme situationen
6Giv ikke jeres kostbare perler til svinene, for de vil bare træde dem ned uden at forstå værdien. Kast ikke det bedste, I har, for de vilde hunde, for de vil blot vende sig om mod jer og gå til angreb.
Om at få som svar på bøn
Luk. 11,9-13
7Bed, så skal I få. Søg, så skal I finde. Bank på, så vil døren blive lukket op for jer. 8For den, som beder, får. Den, der søger, finder, og døren lukkes op for den, som banker på. 9Hvis et barn beder sine forældre om et stykke brød, så får det vel ikke en sten?7,9 De pitabrød, man får i Israel, kan minde om en rund, flad sten. 10Eller hvis barnet beder om en fisk, så får det vel ikke en slange? 11Når I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, skulle så ikke jeres himmelske Far give gode gaver til dem, der beder ham om det?
Den gyldne regel
Luk. 6,31
12Sådan som I ønsker, at andre skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. Det er Toraen og Profeterne i en nøddeskal.
Den snævre port
Luk. 13,24
13Gå ind gennem den snævre port. Vid er den port og bred den vej, der fører til fortabelsen. Mange er de, der følger den. 14Snæver er den port og smal den vej, der fører til livet. Få er de, der finder den.
Falsk lære bedømmes ud fra resultaterne
Luk. 6,43-45
15Vogt jer for de falske profeter. De kommer forklædt som uskyldige får, men er i virkeligheden glubske ulve. 16Bedøm dem ud fra resultatet af deres handlinger, ligesom man bedømmer et træ ud fra dets frugter. Der vokser jo ikke vindruer på en tjørnebusk, og man finder ikke figner på en tidsel. 17Det er altid sådan, at et godt træ bærer god frugt, og et dårligt træ bærer dårlig frugt. 18Et godt træ kan ikke bære dårlig frugt, og et dårligt træ kan ikke bære god frugt. 19Ethvert frugttræ, der ikke bærer god frugt, bliver hugget om og brændt. 20Altså skal I bedømme dem ud fra deres frugter.
Lydhørhed og lydighed frem for ord og mirakler
Luk. 13,26-27
21Det er ikke alle, der omtaler mig som ‚Herre’, der kommer med ind i Guds rige, men kun de, der gør min himmelske Fars vilje. 22På dommens dag vil mange prøve at forsvare deres handlinger: ‚Herre, Herre, er det da ikke i dit navn, vi har profeteret? Er det da ikke i dit navn, vi har uddrevet onde ånder? Er det da ikke i dit navn, vi har gjort undere?’ 23Men jeg vil svare: ‚Jeg har aldrig kendt jer. Gå jeres vej, I som handler ondt!’
Huset på klippegrund
Luk. 6,47-49
24Enhver, som lytter til mine ord og handler på dem, ligner en, der var så fornuftig at bygge sit hus på klippegrund. 25Selv da regnen styrtede ned, floden gik over sine bredder, og stormvindene slog imod huset, styrtede det ikke sammen, for det stod på klippegrund.7,25 Det græske ord for „klippegrund” er petra. Datidens jødiske rabbinere brugte dette græske ord som et låneord på hebraisk, ligesom de havde lånt det græske ord for „fundament” som er themelion. De lærte, at den klippe og det fundament, man skulle bygge på, var Abraham og den lydhørhed og lydighed, som Abraham var et enestående eksempel på.
26Enhver, som lytter til mine ord, men ikke handler på dem, ligner en, der var så tåbelig at bygge sit hus på sandgrund. 27Da regnen styrtede ned, floden gik over sine bredder, og stormvindene slog imod huset, faldt det sammen med et brag, og alt blev ødelagt.”
Ingen har talt, som Jesus gjorde
Mark. 1,22; Luk. 4,32
28Da Jesus holdt op med at tale, var de mange mennesker overvældet af forundring over hans undervisning. 29Han talte nemlig med stor autoritet—og ikke som de skriftlærde.
Atɛnyi
1“Mummmu ntɛn, na afoforo ammu mo ntɛn. 2Nea mode yɛ afoforo no, ɛno ara na wɔde bɛyɛ mo.
3“Adɛn na woma dua ntɛtɛ a ɛda wo nua ani so no haw wo, bere a mpuran a ɛda wo de so no mfa wo ho? 4Ɛbɛyɛ dɛn na woatumi aka akyerɛ wo nua se, ‘Ma minyi ntɛtɛ a ɛda wʼani so no mma wo,’ bere a mpuran da wʼani so daa. 5Nyaatwomni! Di kan yi mpuran a ɛda wʼankasa ani so no ansa na woatumi ahu ntɛtɛ a ɛda wo nua ani so no yiye na woayi ama no.
6“Mommfa nea ɛho tew mma akraman. Saa ara nso na monntow mo nhene pa ngu mprako anim! Wobetiatia so, na wɔadan wɔn ho atow ahyɛ mo so.
Bisa, Hwehwɛ, Pem
7“Mummisa, na wɔbɛma mo; monhwehwɛ, na mubehu; mompem, na wobebue mo. 8Na obiara a obisa no, onya. Obiara a ɔhwehwɛ no, ohu; na nea ɔpem no, wobue no.
9“Na hena na ne ba bisa no brodo a ɔbɛma no ɔbo? 10Anaasɛ obisa no nsumnam a ɔbɛma no ɔwɔ? Ɛremma saa da! 11Na sɛ mo a moyɛ abɔnefo mpo nim sɛnea moma mo mma nnepa a, ɛbɛyɛ dɛn na mo Agya a ɔwɔ ɔsoro no mfa nnepa mma ne mma wɔn a wobisa no no? 12Enti sɛnea mmara no ne adiyifo no ka no, ade biara a mopɛ sɛ nnipa nyɛ mma mo no, mo nso monyɛ mma wɔn saa ara.
Ɔpon Ne Ɔkwan Hiahiaa No
13“Ɔkwan teateaa no nko ara so na wubetumi afa akɔ ɔsoro! Ɔkwan a ɛkɔ ɔbonsam kurom no trɛw, na nʼapon nso mu bae ma nnipadɔm a wɔfa so kɔ ɔsɛe mu. 14Ɔpon a wowura mu de kɔ nkwa mu no yɛ hiahiaa na ɔkwan a wɔfa so no nso yɛ teateaa, na nnipa kakraa bi na wohu fa so.
15“Monhwɛ mo ho yiye wɔ atoro akyerɛkyerɛfo a wɔba mo nkyɛn ahobrɛase mu sɛ nguan, nanso wɔyɛ mpataku a wonya mo a, wɔbɛtetew mo pasaa no ho. 16Wɔn nneyɛe na mode behu wɔn, sɛnea mutumi de dua bi aba hu dua ko a ɛyɛ no. Worentumi ntew bobe wɔ nsɔe so; saa ara nso na worentumi ntew borɔdɔma wɔ nnɛnkyɛnse so. 17Dua a ɛwɔ nnyinaso pa no tumi sow aba pa; na dua a enni nnyinaso pa no nso sow aba bɔne. 18Dua pa ntumi nsow aba bɔne; saa ara nso na dua bɔne ntumi nsow aba pa. 19Dua biara a ɛnsow aba pa no, wotwa de gu gya mu hyew no. 20Onipa nneyɛe na ɛma wohu ne suban.
21“Ɛnyɛ obiara a ɔbɔ me din ‘Awurade, Awurade’ no na ɔbɛkɔ ɔsoro ahemman mu. 22Atemmu da no, nnipa pii bɛka akyerɛ me se, ‘Awurade, yɛkaa wo ho asɛm kyerɛɛ afoforo. Yɛnam wo din nso so tuu ahonhommɔne, san yɛɛ anwonwade, ahorow.’ 23Na mabua wɔn se, ‘Minnim mo da. Mumfi me so nkɔ, nnebɔneyɛfo!’
24“Wɔn a wotie nea meka, na wodi so no te sɛ onyansafo a osi ne dan si ɔbotan so. 25Osu tɔe, na osuframa bɔe, na nsu yirii, na emu biara kaa ɔdan no nanso ammu da, efisɛ wosi sii ɔbotan so. 26Nanso wɔn a wotie nea meka na wonni so no te sɛ ɔkwasea bi a osii ne dan sii nwea so. 27Osu tɔe, na osuframa bɔe, na nsu yirii, na emu biara kaa ɔdan no. Na edwiriw guu fam, bubuu pasaa.”
28Yesu asɛnka no maa nnipadɔm a wotiee no no nyinaa ho dwiriw wɔn, 29efisɛ ɔkyerɛkyerɛɛ te sɛ obi a okura tumi, na ne nkyerɛkyerɛ no nte sɛ nea Kyerɛwsɛm no akyerɛkyerɛfo no kyerɛ no.
