Om godgørenhed
1Pas på jeres motiver, så I ikke gør gode gerninger, for at andre skal lægge mærke til jer. Så mister I nemlig den belønning, der kommer fra jeres Far i Himlen.
2Når du giver en gave til en, der er i nød, så vær ikke som de selvretfærdige, der plejer at udbasunere deres gode gerninger i synagoger og på gadehjørner, for at folk skal rose dem. Det siger jeg jer: De har allerede fået deres belønning. 3-4Nej, når du gør en god gerning, så gør det i al stilhed. Lad ikke den venstre hånd vide, hvad den højre gør. Så vil du få løn af din himmelske Far, for han ser det, som er skjult for alle andre.
Om bøn
Luk. 11,2-4
5Når I beder, skal I ikke være som de selvretfærdige hyklere. De elsker at stille sig op og bede i synagogerne og på gadehjørnerne, for at folk skal lægge mærke til dem. Det siger jeg jer: De har allerede fået deres fulde løn. 6Nej, når du beder, så gå ind i et rum, hvor du kan lukke døren efter dig, og bed til din Far, som er i det skjulte. Og din Far, for hvem intet er skjult, vil belønne dig.
7Når I beder, skal I ikke gøre som de mennesker, der ikke kender Gud. De fremsiger de samme bønner om og om igen, for de tror, at deres bønner bliver hørt på grund af de mange ord. 8Sådan skal I ikke gøre, for jeres Far ved, hvad I trænger til, før I beder ham om det. 9Bed derfor på følgende måde:
Far i Himlen.
Må du blive æret.
10Må dit rige bryde igennem.
Må din vilje ske på jorden,
som den sker i Himlen.
11Giv os det, vi har brug for i dag.
12Tilgiv os, hvor vi har svigtet,
ligesom vi selv har tilgivet dem, der har svigtet os.
13Lad os ikke bukke under for fristelsen,6,13 Det græske udtryk eis peirasmon (ind i fristelse) henviser til at bukke under for fristelsen. Det bruges følgende steder i NT: Matt. 6,13; 26,41; Mark. 14,38; Luk. 11,4; 22,40.46; 1.Tim. 6,9.
men red os fra den Ondes angreb.6,13 „Den Onde” kan muligvis også oversættes „det onde”. En del håndskrifter har tilføjet: „For riget er dit, og magten og æren i evighed. Amen.”
14Hvis I tilgiver dem, der har gjort noget forkert mod jer, vil jeres Far i Himlen også tilgive jer. 15Men hvis I nægter at tilgive, vil han heller ikke tilgive jer.
Om faste
16Når I faster, skal I ikke tage en bedrøvet mine på, sådan som de selvretfærdige gør. De forsømmer deres udseende, så folk rigtig kan se, at de faster. Det siger jeg jer: De har fået deres fulde løn! 17Nej, når du faster, så red dit hår og vask dit ansigt, som du plejer, 18så ingen kan se, at du faster. Lad det være en hemmelighed mellem dig og din Far i Himlen—og din Far, som kender alle hemmeligheder, vil belønne dig.
Om den himmelske rigdom og lyset fra Jesus
Luk. 12,33-34; 11,34-36; 16,13
19I skal ikke samle jer rigdomme her på jorden, hvor de let kan blive ødelagt eller stjålet. 20Nej, saml jer rigdomme i Himlen, hvor intet mister sin værdi, og hvor intet bliver stjålet. 21Der, hvor du har dine rigdomme, vil også dine tanker være.
22Øjet er som en lampe, der bringer lys til dit indre. Hvis du har et åbent og oprigtigt sind, vil dit indre fyldes af mit lys. 23Men hvis du har et lukket og ondt sind, vil dit indre fyldes af mørke. Pas på ikke at lukke af for mit lys, for så bliver dit liv ét stort mørke.6,23 Den billedtale, som bruges her, er vanskelig at fortolke og oversætte, uden at meningen går tabt. Et „ondt øje” kan betyde grådighed, egoisme eller misundelse, mens det „gode øje”, som vi møder i Matt. 20,15, er det modsatte, nemlig gavmildhed. Her i 6,22 står der dog ikke „godt øje”, men et oprigtigt, ærligt, tillidsfuldt øje.
24Ingen kan tjene to herrer. Enten vil man hade den ene og elske den anden, eller man vil satse på den ene og ignorere den anden. I kan ikke tjene både den sande Gud og pengeguden.6,24 På græsk: Mammon, hvilket står for rigdom og materielle goder.
Om ikke at bekymre sig
Luk. 12,22-31
25Det er derfor, jeg siger, at I ikke skal bekymre jer for, om I nu også har mad og drikke og tøj at tage på. Er livet ikke mere end maden og tøjet? 26Se på fuglene! De hverken sår, høster eller samler forråd, men jeres himmelske Far sørger for dem. Er I ikke mere værd end dem? 27Kan nogen af jer mon ved at bekymre sig forlænge sit liv med bare en eneste dag?
28Hvorfor bekymrer I jer for, om I har tøj at tage på? Se på blomsterne, hvordan de vokser uden at gøre sig anstrengelser. De hverken spinder eller væver. 29Men det siger jeg jer: Ikke engang Salomon i al sin kongepragt var klædt så smukt som dem. 30Når Gud nu sørger for blomsterne, der folder sig ud i dag og visner i morgen, skulle han så ikke sørge for jer? Hvor er jeres tro dog lille. 31Lad derfor være med at bekymre jer for, hvordan I skal få noget at spise og få tøj på kroppen. 32Lad de gudløse om det. Det er jo det, de går op i. Jeres himmelske Far ved godt, at I har brug for de ting. 33Søg først Guds rige og gør hans vilje, så får I alt det andet i tilgift. 34Lad altså være med at bekymre jer for, hvad der vil ske i morgen, for morgendagen skal nok komme med sine problemer helt uden hjælp. Dagen i dag har problemer nok i sig selv.
Ježíš učí o dobročinnosti
1Dejte si pozor, abyste nedělali dobré skutky okázale před lidmi a nestavěli tím na odiv svoji dobročinnost. Tak rozhodně nezískáte odměnu od nebeského Otce. 2Proto když pomáháš bližnímu, nechtěj, aby o tom všichni věděli. Okatě – v synagogách a na ulicích – prokazují dobro pyšní pokrytci, protože chtějí, aby je lidé chválili. Tak si vlastně vybírají svoji odměnu předem. 3-4Když ty někomu pomůžeš, udělej to nenápadně. Tvůj nebeský Otec, který vidí všechno, ti to odplatí.
Ježíš učí o modlitbě
5A podobně je to s modlitbami. Když se modlíš, nebuď jako pokrytci, kteří chtějí okázalou modlitbou dokázat svoji zbožnost. Modlí se pro lidi, a tak nemohou čekat, že je Bůh vyslyší. 6Když se chceš modlit, jdi domů, zavři za sebou dveře a modli se ke svému Otci, který je tam s tebou. A on, který vidí i to, co je skryto, tě vyslyší. 7Neopakujte bezmyšlenkovitě modlitbu jako nerozumní lidé, kteří si myslí, že Boha umluví a on je vyslyší. 8Nenapodobujte je, vždyť váš Otec zná vaše potřeby dříve, než je vyslovíte.
9Dám vám vzor prosté modlitby:
Náš nebeský Otče,
vzdáváme čest tvému svatému jménu.
10Ujmi se vlády,
ať se děje všechno podle tvé vůle
jak v nebi, tak na zemi.
11Dej nám chléb i dnes
12a odpusť nám naše provinění,
tak jako my odpouštíme těm,
kteří nám ublížili.
13Chraň nás před pokušením
a vysvoboď nás z moci zlého.
Vždyť tobě navždy patří vláda,
moc i sláva. Amen.
14Odpustíte-li druhým jejich provinění, i váš nebeský Otec vám odpustí. 15Jestliže jim však neodpustíte, nemůžete ani vy počítat s Božím odpuštěním.
Ježíš učí o postu
16Jestliže svou modlitbu podepřete postem, nenasazujte si ztrápenou, zbožnou masku jako ti, kteří úmyslně zanedbávají svůj vzhled, aby upozornili okolí na to, že se postí. Tím už dosáhli, co chtěli, a víc nemohou čekat. 17Když se ty postíš, dobře se uprav, 18aby na tobě nikdo nic nepoznal. Ví o tom jen tvůj Otec, který vidí to, co je lidem skryto. Jedině tak ti půst přinese duchovní užitek.
Ježíš učí o penězích
19Nehromaďte si bohatství zde na zemi, kde může zrezivět, padnout napospas molům nebo zlodějům. 20Ukládejte si poklady v nebi, kde nepodlehnou žádné zkáze a ani je žádný zloděj nevykope a neukradne. 21Kde je vaše bohatství, tam je i vaše srdce.
22Světlem těla je oko. Je-li tvé oko čisté, jsi naplněn jasem. 23Je-li však tvé oko zakaleno nečistými myšlenkami, žiješ v duchovní tmě. Nemáš-li jasno v sobě, tápeš v beznadějné temnotě.
24Nikdo nemůže sloužit dvěma pánům. Jednoho bude nenávidět a druhého mít v lásce, nebo jednomu dávat přednost a druhého zanedbávat. Nelze sloužit zároveň Bohu a majetku.
Ježíš varuje před přílišnou starostlivostí
25Radím vám: nezatěžujte se starostmi o jídlo, pití a oděv. Cožpak nemají pokrmy sloužit jen k udržení života a šaty k oblečení těla? 26Podívejte se na ptáky: nesejí ani nesklízejí, neshromažďují obilí do sýpek, ale nebeský Otec je živí. Což vy nejste o mnoho cennější? 27I když se budete starat sebevíc, přece svůj život neprodloužíte ani o jediný okamžik.
28A proč si děláte starosti se svým oblečením? Podívejte se na polní květiny: nepracují ani nepředou, 29a vidíte, ani Šalomoun ve svém královském majestátu nebyl tak oděn jako kterákoliv z nich. 30Jestliže tedy Bůh dává takovou krásu nepatrným polním kvítkům, které nemají dlouhého trvání, nepostará se tím spíše o vás? To mu tak málo důvěřujete?
31A tak se netrapte otázkami: Co budeme jíst? Co budeme pít? Co si vezmeme na sebe? 32Pro lidi bez Boha je to první a poslední. Ale vy máte nebeského Otce a ten dobře ví, co všechno potřebujete. 33Dejte jeho na první místo a žijte tak, jak on si přeje, a on se o vás postará. 34Nezatěžujte se zítřejšími starostmi. Ty patří k zítřku. Každý den má dost svých problémů.
