Bjergprædikenen
1Da Jesus så de mange mennesker, gik han op på den nærliggende bakke.5,1 Den græske tekst siger „på bjerget” i bestemt form. Sandsynligvis er det den bjergskråning, som ligger lidt nord for Kapernaum. Der satte han sig ned, disciplene slog kreds om ham, 2og han begyndte at undervise dem:5,2 Mattæus har i de næste tre kapitler samlet en række ord og taler af Jesus, som næppe oprindeligt blev sagt på samme tid og sted. Derfor er der en del korte afsnit med forskellige emner i disse kapitler.
Sand lykke
Luk. 6,20-23
3„Velsignede er de, der erkender deres afhængighed af Gud5,3 Ordret: „åndeligt fattige”. Udtrykket „fattige” i det Gamle Testamente henviser ofte til dem, som er ydmyge og erkender, at de har brug for Guds hjælp. Det er en modsætning til de selvtilstrækkelige og selvretfærdige.—
for de skal få del i Guds rige.
4Velsignede er de, der sørger over situationen5,4 Den græske tekst har blot „de, der sørger”, men det er næppe en personlig sorg over en afdød slægtning, jf. Schindlers oversættelse. Det brændende spørgsmål var, hvordan Davidsriget ville blive genoprettet af den ventede Messias. Jøderne forventede en politisk frelser, men Jesus søger allerede her at forberede disciplene på den åndelige frelser, han i virkeligheden var. Guds rige kan ikke oprettes eller fremmes med magt, vold eller politiske midler.—
for de skal blive trøstet.
5Velsignede er de ydmyge—
for de skal få landet5,5 Det græske ord kan betyde enten landet eller jorden, ligesom det hebraiske eretz. Oversættelsen her bygger på formodningen om, at der er tale om en hentydning til Guds løfte til Abraham om det land, som Gud ville give ham og hans efterkommere samt en henvisning til Sl. 37,11. Jesus tænker dog videre end det konkrete land, Israel. Guds rige er anderledes og større end et fysisk rige. Man kommer ind i Guds rige på en anden måde, og dét rige fungerer efter andre principper end et jordisk rige. Der tænkes sikkert også på „den nye jord”, som Gud engang vil etablere. i eje.
6Velsignede er de, der tørster efter retfærdighed—
for de skal få slukket deres tørst.
7Velsignede er de barmhjertige—
for de skal mødes med barmhjertighed.
8Velsignede er de rene af hjertet—
for de skal få lov at se Gud.
9Velsignede er de, der stifter fred—
for de skal kaldes børn af Gud.
10Velsignede er de, der bliver forfulgt, fordi de gør Guds vilje—
for de skal få del i Guds rige.
11Velsignede er I, når man håner, forfølger og bagtaler jer, fordi I tror på mig. 12Glæd jer af hele jeres hjerte, for I får en stor løn i Himlen. Sådan forfulgte man også profeterne før jer.
Jordens salt og verdens lys
Mark. 9,50; 4,21; Luk. 14,34-35; 8,16
13I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan man da salte det med?5,13 I jødisk forståelse var salt symbol på den åndelige visdom, der er forbundet med fuld lydighed og overgivelse til at gøre Guds vilje. Det græske ord, som her er gengivet ved miste sin kraft, betyder normalt at være uden visdom og helhjertet lydighed. Hvis det sker for disciplene, har de mistet deres åndelige kraft. På hebraisk er der et ord (tapel), som på en gang betyder „mangel på visdom” og „mangel på salt, smagløst”. Det kan ikke bruges til noget, men bliver bare smidt ud, og folk træder det ned.
14I er verdens lys, og det skal kunne ses, ligesom en by, der ligger på et bjerg, kan ses langt væk. 15Man tænder jo ikke en lampe for at skjule den under en spand. Nej, den skal stå højt og frit, så den kan lyse for alle i huset. 16På samme måde skal I lade det lys, I har fået, skinne for folk, så de kan se, at det, I gør, er prisværdigt, og så de kan give jeres Far i Himlen ære.
Jesus er kommet for at opfylde Toraen og profetierne
17I skal ikke tro, at jeg er kommet for at tilintetgøre Toraen eller Profetbøgerne.5,17 Jøderne opdelte deres hellige skrift, det Gamle Testamente, i tre dele: Toraen, Profetbøgerne og de historiske bøger (skrifterne). Her nævner Jesus altså de to vigtigste dele af det Gamle Testamente. Begge dele indeholder en mængde profetier om Messias, som Jesus nu er kommet for at opfylde. Undertiden bruges ordet Toraen som henvisning til hele Skriften, andre gange siger man Toraen og Profetbøgerne, og andre gange igen Toraen, Profeterne og Skrifterne. Jesus opfyldte Guds vilje, som den er beskrevet i Toraen, uden at følge alle menneskelige fortolkninger og stramninger af Toraens bud. Nej, jeg er kommet for at opfylde det, der står i dem. 18Det siger jeg jer: Så længe himlen og jorden består, skal end ikke den mindste del af Toraen forsvinde. Det skal opfyldes alt sammen. 19Hvis nogen derfor går imod et af de mindste bud i Toraen og lærer andre at gøre det samme, skal de kaldes de mindste i Guds rige. Men de, som lever efter Guds vilje og lærer andre det samme, skal kaldes de største i Guds rige. 20Men det siger jeg jer: Hvis I ikke opfylder Guds vilje på en ny og bedre måde, end de skriftlærde og farisæerne gør, så kommer I slet ikke ind i Guds rige.
Om forsoning i stedet for vrede
21I har hørt, at der blev sagt til vores forfædre: ‚Du må ikke begå drab.’ Hvis nogen gør det, skal de stilles for retten. 22Men jeg siger jer: Den, der blot bliver vred på en af sine nærmeste, burde stilles for retten. Og den, der kalder en anden for en forbandet idiot, burde straks stilles for en domstol. Og de, der kalder andre for ugudelige tåber, fortjener selv at blive kastet i Helvedes ild.
23Når du går hen for at give en gave til Gud, og du så kommer i tanke om, at en af dine bekendte har noget imod dig, 24så lad gaven vente. Gå først hen og bliv forsonet med vedkommende. Derefter kan du bringe din gave.
25Hvis nogen anklager dig for ikke at have betalt, hvad du skylder, så få et forlig i stand, inden det er for sent. Ellers bliver du slæbt i retten, og dommeren overgiver dig til retsbetjenten, som sætter dig i fængsel. 26Det siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt alt, hvad du skylder.
Om ægteskabsbrud og skilsmisse
Mark. 10,11-12; Luk. 16,18
27I ved, at Toraen siger: ‚Du må ikke bryde ægteskabet.’5,27 2.Mos. 20,14. 28Men jeg siger jer, at enhver mand, der ser på en kvinde med tanker om utroskab, han har allerede begået ægteskabsbrud i sit hjerte. 29Hvis dit øje er årsag til, at du bukker under for fristelsen, så riv det ud og kast det bort. Det er bedre, at en enkelt del af dig bliver ødelagt, end at hele din krop bliver kastet i Helvedes ild. 30Hvis det er din hånd, der fører dig i fristelse, så hug den af og kast den bort. Det er bedre for dig at miste et af dine lemmer, end at du med alle lemmer i behold ender i Helvede.
31I har også hørt, at hvis en mand skiller sig fra sin kone, skal han give hende et skilsmissebrev.5,31 5.Mos. 24,1. 32Men jeg siger jer, at den mand, der skiller sig fra sin kone, uden at hun har været ham utro, han får hende til at være skyldig i ægteskabsbrud, når hun gifter sig igen,5,32 I den daværende kultur kunne en kvinde ikke forsørge sig selv, så hun var afhængig af en mand eller anden familie for at kunne overleve. Hun bliver nærmest tvunget ind i et nyt ægteskab, selv om det første ægteskab stadig er gældende. og manden, der gifter sig med hende, vil også være skyldig i ægteskabsbrud.
Om at sværge
33Der blev også sagt til vores forfædre: ‚Du må ikke bryde en ed, som du har aflagt over for Gud, men du skal holde det, du har svoret.’5,33 Jf. 4.Mos. 30,3. 34Men jeg siger jer: Lad helt være med at sværge. Du skal ikke sige ‚ved Himlen’, for Himlen er Guds trone. 35Du skal heller ikke sige ‚ved Jorden’, for Jorden er Guds fodskammel. Du må heller ikke sige: ‚Jeg sværger ved Jerusalem’, for Jerusalem er Den store Konges by. 36Sig heller ikke: ‚Om det så koster mig mit hoved’, for du er ikke i stand til at gøre ét hår på dit hoved hvidt eller sort. 37Sig ganske enkelt: ‚Ja, jeg vil’, eller: ‚Nej, jeg vil ikke’. Hvad der ligger ud over det, kommer fra den Onde.
Om at elske sine fjender i stedet for at gøre gengæld
Luk. 6,27-36
38I har hørt, at der blev sagt: ‚Øje for øje og tand for tand.’5,38 2.Mos. 21,24; 5.Mos. 19,21. 39Men jeg siger jer: Gengæld ikke ondt med ondt. Hvis nogen slår dig på den højre5,39 Et slag med bagsiden af hånden var en voldsom fornærmelse. At vende den venstre kind til kan betyde en anmodning om ligeværdighed. Formålet er at gøre den anden skamfuld. kind, så vend den anden til. 40Hvis nogen truer dig med en retssag for at få din inderkjortel, så lad ham få yderkjortlen med.5,40 Så står du uden tøj, og det ville gøre den anden skamfuld. 41Hvis nogen befaler dig at bære hans oppakning en kilometer, så gå to kilometer med ham. 42Giv til dem, der beder om hjælp. Afvis ikke dem, der vil låne af dig.
43I har hørt, at der blev sagt: ‚Du skal elske din næste og hade din fjende.’5,43 Se 3.Mos. 19,18, 5.Mos. 7,2, 2.Sam. 22,41, Sl. 139,22. 44Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer.5,44 En del håndskrifter har følgende ord efter „Elsk jeres fjender” og før „forfølger”: „Velsign dem, der forbander jer. Gør godt imod dem, der hader jer. Bed for dem, der mishandler jer og…”. Ordene er sandsynligvis tilføjet senere fra Luk. 6,27-28. 45Derved handler I som jeres himmelske Fars sande børn, for han lader sin sol skinne til gavn både for de onde og de gode, og han lader det regne både på dem, der gør hans vilje, og dem, der ikke gør. 46Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad særligt godt skulle der være ved det? Det kan enhver synder jo gøre. 47Hvis I kun hilser på dem, der hilser på jer, hvad særligt gør I så? Gør alle ikke det? 48Nej, I bør have samme kærlighed, som jeres Far i Himlen har.5,48 Mere ordret står der: „I skal være fuldkomne, ligesom jeres Far i Himlen er fuldkommen.” Men det danske ord „fuldkommen” svarer ikke til det græske og underliggende hebraiske. Det henviser til, at et mål er blevet nået, at man har opnået modenhed, eller at man er helstøbt. Schindler oversætter det som „I [skal] lære at favne lige så vidt, som jeres Far i Himlen.” Det passer godt ind som den afsluttende replik i et afsnit, der handler om at vise samme grænseoverskridende kærlighed, som vores Far i Himlen gør. Se også parallelstedet i Luk. 6,36.
Virkelig lykke
1En dag da Jesus så alle folkene som samlet seg, gikk han opp på et fjell sammen med disiplene. 2Der satte han seg og begynte å undervise dem. Han sa:
3”Lykkelige er de som innser at de trenger Gud, for de skal få være Guds eget folk.5:3 På gresk: Lykkelige er de som er fattige i ånden, for himmelriket tilhører dem.
4Lykkelige er de som sørger, for de skal bli trøstet.
5Lykkelige er de ydmyke, for hele verden tilhører dem.
6Lykkelige er de som sulter og tørster etter å gjøre Guds vilje,5:6 På gresk: Lykkelige er de som sulter og tørster etter rettferdighet. for de skal bli mettet.
7Lykkelige er de som viser medfølelse, for de skal få medfølelse fra Gud.
8Lykkelige er de som av hele sitt hjerte leter etter Gud,5:8 På gresk: Lykkelige er de som har et rent hjerte. for de skal få se ham.
9Lykkelige er de som aktivt strever etter fred, for de skal bli kalt Guds barn.
10Lykkelige er de som blir forfulgt fordi de gjør Guds vilje, for de skal være Guds eget folk.5:10 På gresk: for himmelriket tilhører dem.
11Ja, dere er lykkelige når de håner og forfølger dere og lyver om dere fordi dere er disiplene mine. 12Juble og vær glade, for Gud skal lønne dere. Husk på at profetene som før i tiden bar fram Guds budskap,5:12 Profetenes budskap finnes skrevet ned i Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente. også ble forfulgt.
Salt og lys
13Dere er det saltet som bevarer verden fra forråtnelse. Men hva nytte er det i saltet dersom det har mistet kraften sin?5:13 Om saltet blir blandet eller reagerer med andre stoffer, mister det sin evne til å konservere og hindre forråtnelse. Kan det på nytt bli salt igjen? Nei, det duger ikke til noe annet enn å bli kastet ut og trampet ned av menneskene. 14Dere er det lyset som lyser opp verden. Dere ligner en by som ligger høyt oppe på et fjell. En by på fjellet er synlig for alle. 15Når noen tenner en lampe, vil de ikke dekke over den. Tvert imot så setter de den på et høyt sted slik at den lyser for alle i huset. 16På samme måten skal lyset fra dere skinne for menneskene, slik at de klart og tydelig kan se det gode dere gjør og hylle Far deres i himmelen.
Om Moseloven
17Tro ikke at jeg har kommet for å oppheve det Gud har sagt i Moseloven og profetene.5:17 Moseloven og profetenes bok er to av delene i den jødiske Skriften, det vil si Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente. Den tredje delen er salmene. Nei, jeg har kommet for å oppfylle det og gjøre det til virkelighet. 18Jeg forsikrer dere at hvert ord i loven skal gjelde så lenge himmelen og jorden består og fram til alt det Gud har forutsagt, har skjedd. 19Den som bryter det minste lille budet i loven, og lærer andre å gjøre det samme, han skal være minst blant de som får være Guds eget folk. Men den som holder loven og lærer andre å gjøre det samme, han skal være stor blant Guds eget folk.5:19 På gresk: ”den minste i himmelriket” og ”stor i himmelriket”. I v.20 ”ikke komme inn i himmelriket”.
20Men jeg advarer dere, om dere ikke lykkes i å følge Guds vilje bedre en det de skriftlærde5:20 Fariseerne var eksperter på loven, som er et annet navn for hele den jødiske Skriften, det vil si Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente. og fariseerne5:20 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene. De var svært nøye med å følge hele Moseloven og hadde for øvrig lagt til egne regler og forskrifter. gjør, da kommer dere slett ikke til å få tilhøre Guds eget folk.5:20 På gresk: ”ikke komme inn i himmelriket”.
Om fiendeskap
21Dere har hørt at det står i Moseloven: ’Du skal ikke drepe,5:21 Se Andre Mosebok 20:13 og Femte Mosebok 5:17. og den som dreper noen, skal bli dømt.’ 22Men jeg sier: Det rekker med at du blir sint på noen, da skal du bli dømt. Kaller du en person for idiot, skal du bli stilt for domstolen, og forbanner du noen, venter ilden i helvete på deg. 23Derfor, om du står for alteret i templet for å bære fram et offer til Gud og plutselig kommer til å tenke på at noen har noe imot deg, 24skal du legge ned offeret ditt foran alteret og gå for å gjøre opp med denne personen. Kom etterpå og bær fram offeret ditt til Gud. 25Dersom noen anklager deg for noe, vær da rask til å inngå forlik med motparten din allerede før dere har nådd fram til domstolen. Ellers overgir han deg kanskje til dommeren, som så igjen lar vakten ta hånd om deg og setter deg i fengsel. 26Og jeg forsikrer deg at du må bli der til du har betalt til siste øre.
Om utroskap
27Dere har hørt at det står i Moseloven: ’Du skal ikke være utro i ekteskapet.’5:27 Se Andre Mosebok 20:14. 28Men jeg sier: Den som ser på en kvinne med begjær i blikket har allerede vært utro med henne i sitt hjerte. 29Om ditt høyre øye får deg til å synde, riv det da ut og kast det fra deg. Det er bedre at en del av kroppen din er ødelagt enn at hele deg blir kastet i helvete. 30Om hånden din får deg til å synde, hugg den da av og kast den bort, ja, selv om det skulle ramme din høyre hånd! Det er bedre at en del av kroppen din er ødelagt enn at hele deg kommer i helvete.5:30 Vi skal gjøre alt vi kan for å holde oss borte fra synden. Jesus bruker et dramatisk bildespråk.
Om skilsmisse
31Det står i Moseloven: ’Om noen vil skille seg fra kona si, da kan han gjøre det ved å gi henne en attest som bevis på skilsmissen.’5:31 Se Femte Mosebok 24:1. 32Jeg sier: Den som skiller seg fra kona si, uten at hun har vært utro, han blir årsak til at hun virkelig kan være utro. Den som gifter seg med en fraskilt kvinne, gjør at hun er utro.5:32 Etter som den første mannen ikke hadde rett til å skille seg fra henne, var hun i Guds øyne fortsatt gift med ham.
Om løfter
33Dere har også hørt at det står i Moseloven: ’Du skal ikke bryte en ed som du har sverget, men du skal holde alt som du har lovet innfor Gud.’5:33 Se Fjerde Mosebok 30:3 34Men jeg sier: Du skal slett ikke sverge noen eder! Om du sier: ’Jeg sverger ved himmelen,’ har du sverget for Gud, for himmelen er Guds trone. 35Om du sier: ’Jeg sverger ved jorden’, har du sverget for Gud, for jorden er skammelen under føttene hans. Og om du sier: ’Jeg sverger ved Jerusalem’, har du sverget for Gud, for Jerusalem er Guds by.5:35 Se Jesaja 66:1 og Salmenes bok 48:3. 36Si heller ikke: ’Det setter jeg hodet i pant på!’ for du kan ikke gjøre et eneste hårstrå verken hvitt eller svart. 37Si bare: ’Ja, det vil jeg’ eller ’Nei, det vil jeg ikke’. Det rekker. Tanken om å legge mer autoritet i dine ord ved å sverge kommer fra den onde.
Om hevn
38Dere har hørt at det står i Moseloven: ’Dersom et øye blir skadet, må den skyldige betale med sitt eget øye. Og dersom en tann blir skadet, skal han betale med sin egen tann.’5:38 På gresk: Öga for øye og tann for tann. Se Andre Mosebok 21:23-25. 39Men jeg sier: Møt ikke vold med vold. Slår noen deg på det ene kinnet, vend da også det annet til ham. 40Blir du stilt for domstolen og de tar fra deg skjorta di, gi dem da yterplagget også. 41Befaler noen deg å bære hans reisegods en mil, bær den da to. 42Gi til den som ber deg og vend ikke ryggen til den som vil låne av deg.
Om å elske fiendene sine
43Dere har hørt at det står i Moseloven: ’Du skal elske dine medmennesker5:43 Se Tredje Mosebok 19:18. og hate dine fiender.’5:43 Se Femte Mosebok 23:6. 44Men jeg sier: Elsk fiendene deres! Be for dem som forfølger dere! 45Da viser dere virkelig at dere er barn til deres Far i himmelen. Han lar solen skinne og regnet falle både på onde og gode, både på de som følger hans vilje, og de som ikke gjør det.
46Hva er det som er så ekstra med at dere elsker dem som elsker dere? Det gjør jo tollerne5:46 Tollerne var jøder som arbeidet med å ta inn skatt for romerne, og de var foraktet av alle. også. 47Dersom dere hilser vennlig på vennene deres, men ikke på noen andre, hva er det som er så ekstra med det? Det gjør jo også de som ikke kjenner Gud. 48Derfor skal dere være like gode som deres Far i himmelen, han som er fullkommen god.5:48 På gresk: Vær fullkomne, slik som deres Far i himmelen er fullkommen. Men det norske ordet ”fullkommen” har ikke samme betydning som det greske, eller det opprinnelige hebraisk ordet, som betyr ”å ha nådd målet, være modent”. Her handler det altså om å nå fram til samme godhet som Gud.”
