Fristelsen i ørkenen
Mark. 1,12-13; Luk. 4,1-13
1Derefter førte Helligånden Jesus ud til et øde sted, for at Djævelen kunne friste ham. 2Der gik 40 dage, hvor Jesus ikke spiste noget, og han blev meget sulten. 3Da kom Fristeren til ham og sagde: „Hvis du virkelig er Guds Søn, hvorfor siger du så ikke til de sten dér, at de skal blive til brød?”
4Jesus svarede: „Der står skrevet: ‚Et menneske lever ikke af brød alene, men af hvert ord, som Gud taler.’ ”4,4 5.Mos. 8,3.
5Så førte Djævelen ham ind til Jerusalem og op på det højeste hjørne af tempelmuren.4,5 Teksten her siger ordret: „templets lille vinge”. Det er sandsynligvis en platform, som var anbragt øverst oppe på tempelmurens sydvestlige og højeste hjørne, hvor der var udsigt over hele byen. Det menes, at præsterne herfra blæste i trompet på faste tidspunkter for at markere sabbattens begyndelse og de daglige bedetimer. Alles øjne rettedes jævnligt mod dette sted, og især ved bedetimerne kl. 9 og kl. 15. Et stort stykke af denne platform blev i 1970’erne fundet under udgravninger ved murens sydvestlige hjørne. 6„Hvis du virkelig er Guds Søn,” sagde han, „så kast dig ud herfra! Der står jo skrevet: ‚Han befaler sine engle at passe på dig. De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.’4,6 Sl. 91,11-12.”
7Jesus svarede: „Der står også skrevet: ‚Du må ikke provokere Herren, din Gud.’ ”4,7 5.Mos. 6,16.
8Så tog Djævelen ham med op på toppen af et højt bjerg og viste ham alle verdens lande og al deres herlighed. 9„Alt det vil jeg give dig,” sagde han, „hvis du falder på knæ og tilbeder mig.”
10Jesus svarede: „Forsvind Satan! Der står jo skrevet: Det er Herren din Gud, du skal tilbede, og ham alene du skal tjene.”4,10 5.Mos. 6,13.
11Så forlod Djævelen ham, og nogle engle kom og sørgede for mad til ham.
Jesus begynder at fortælle om Guds rige
Mark. 1,14-15; Luk. 4,14-15
12Da Jesus kort efter hørte, at Johannes var blevet sat i fængsel, tog han tilbage til Galilæa. 13Han slog sig dog ikke ned i sin hjemby Nazaret, men flyttede til Kapernaum ved Genesaret Sø, som ligger i den egn, hvor stammerne Zebulon og Naftali i sin tid havde bosat sig. 14Dermed gik det ord i opfyldelse, som Gud havde talt ved profeten Esajas:
15„Du Zebulons og Naftalis land,
som vejen til havet går igennem,
og landet øst for Jordanfloden,
de fremmede folkeslags Galilæa,
16det folk, som bor i mørket,
har set et strålende lys.
Lyset er brudt frem hos dem, som lever i dødens land
og bor i dødens skygge.”4,16 Frit citat fra Es. 8,23–9,1.
17Fra da af begyndte Jesus at forkynde sit budskab: „I skal ændre jeres indstilling, for nu er Guds rige kommet!”
Jesus udvælger sine første disciple
Mark. 1,16-20; (Luk. 5,1-11)
18En dag, da Jesus gik langs bredden af Galilæasøen, så han to brødre, Simon (der senere fik navnet Peter) og Andreas. De var i færd med at fiske med kastenet i søen. 19Jesus råbte ud til dem: „Kom med mig, så skal jeg gøre jer til menneskefiskere!” 20Med det samme sagde de farvel til fiskeriet og fulgte ham som hans første disciple.4,20 I datidens kultur foregik undervisningen ofte ved, at man fulgte en mester og lærte gennem eksemplets magt. En discipel er altså snarere en lærling end en studerende. Derfor kalder lærlingene og andre mennesker ofte Jesus for „mester”.
21Lidt længere henne på stranden fik Jesus øje på to andre brødre, Jakob og Johannes. De sad i en båd sammen med deres far, Zebedæus, og var ved at gøre deres net4,21 Her er der tale om indfiltringsgarn, som kaldes toggergarn. klar til næste fangst. Dem kaldte Jesus også på, 22og de lagde straks arbejdet til side, efterlod deres far i båden og fulgte med Jesus.
Jesus fortæller om Gud og helbreder i hele Galilæa
Mark. 1,39; Luk. 4,42-44
23Jesus vandrede nu omkring i hele Galilæa og underviste i synagogerne. Overalt hvor han kom frem, forkyndte han de gode nyheder om Guds rige, og han helbredte alle slags skrøbeligheder og sygdomme. 24Rygterne om de mirakler, han gjorde, blev spredt langt ud over Galilæas grænser, så der kom syge helt fra Syrien for at blive helbredt. Uanset hvad de fejlede, eller hvilke smerter de havde—om det var dæmonbesatte, epileptikere eller lamme mennesker—så helbredte Jesus dem alle. 25Store skarer fulgte ham, hvor han end gik. Det var folk fra Galilæa, Dekapolis, Jerusalem, Judæa og området øst for Jordanfloden.
La tentation de Jésus
(Mc 1.12-13 ; Lc 4.1-13)
1Alors l’Esprit conduisit Jésus dans le désert pour qu’il y soit tenté par le diable. 2Après avoir jeûné pendant quarante jours et quarante nuits, il eut faim. 3Le tentateur s’approcha et lui dit : Si tu es le Fils de Dieu, ordonne que ces pierres se changent en pains.
4Jésus répondit : Il est écrit :
L’homme ne vivra pas seulement de pain,
mais aussi de toute parole que Dieu prononce4.4 Dt 8.3..
5Alors le diable l’emmena dans la cité sainte, le plaça tout en haut du Temple 6et lui dit : Si tu es le Fils de Dieu, jette-toi en bas, car il est écrit :
Il donnera des ordres ╵à ses anges à ton sujet
et ils te porteront sur leurs mains
pour que ton pied ne heurte pas de pierre4.6 Ps 91.11-12..
7Jésus lui dit : Il est aussi écrit : Tu ne forceras pas la main au Seigneur, ton Dieu4.7 Dt 6.16..
8Le diable l’emmena encore sur une très haute montagne. Là, il lui montra tous les royaumes du monde et leur magnificence. 9Puis il lui dit : Tout cela, je te le donnerai si tu te prosternes devant moi pour m’adorer.
10Alors Jésus lui dit : Va-t’en, Satan ! Car il est écrit :
Tu adoreras le Seigneur, ton Dieu,
et c’est à lui seul que tu rendras un culte4.10 Dt 6.13..
11Là-dessus, le diable le laissa. Et voici que des anges vinrent et se mirent à le servir.
Jésus à Capernaüm et en Galilée
(Mc 1.14-15 ; Lc 4.14-15)
12Quand Jésus apprit que Jean avait été emprisonné, il se retira en Galilée, 13mais il ne resta pas à Nazareth. Il alla s’établir à Capernaüm, une ville située au bord du lac, dans les territoires de Zabulon et de Nephtali. 14Ainsi s’accomplit cette parole du prophète Esaïe qui avait annoncé :
15Ecoute, ô toi, terre de Zabulon ╵et toi, terre de Nephtali,
contrée voisine de la mer, ╵située au-delà du Jourdain,
ô toi, Galilée des populations étrangères :
16Le peuple qui vivait dans les ténèbres
a vu briller une grande lumière,
et sur ceux qui habitaient dans le pays
sur lequel planait l’ombre de la mort,
une lumière s’est levée4.16 Es 8.23 ; 9.1..
17A partir de ce moment, Jésus commença à prêcher en public en disant : Changez4.17 Autres traductions : repentez-vous ou changez d’attitude ou changez de comportement., car le royaume4.17 Voir note 3.2. des cieux est proche.
(Mc 1.16-20 ; Lc 5.1-11)
18Un jour qu’il marchait au bord du lac de Galilée, il vit deux frères : Simon (qu’on appelle aussi Pierre), et André, son frère, qui lançaient un filet dans le lac, car ils étaient pêcheurs. 19Il leur dit : Suivez-moi et je ferai de vous des pêcheurs d’hommes.
20Ils abandonnèrent aussitôt leurs filets et le suivirent.
21Poursuivant son chemin, il vit deux autres frères : Jacques, fils de Zébédée, et Jean, son frère. Ils étaient dans leur bateau avec Zébédée, leur père, et ils réparaient leurs filets. Il les appela 22et, aussitôt, ils laissèrent leur bateau, quittèrent leur père, et le suivirent.
(Mc 3.7-12 ; Lc 6.17-19)
23Jésus parcourait toute la Galilée, il enseignait dans les synagogues, proclamait la bonne nouvelle du royaume4.23 Voir note 3.2. des cieux et guérissait les gens de toutes maladies et de toutes infirmités. 24Bientôt, on entendit parler de lui dans toute la Syrie. On lui amena tous ceux qui étaient atteints de diverses maladies et souffraient de divers maux : ceux qui étaient sous l’emprise de démons ainsi que des épileptiques4.24 L’épilepsie est une maladie provoquant des convulsions et des évanouissements. et des paralysés, et il les guérit tous. 25Des foules nombreuses se mirent à le suivre ; elles étaient venues de la Galilée, de la région des « Dix Villes »4.25 La région des « Dix Villes » se trouvait au sud-est du lac de Galilée., de Jérusalem, de la Judée et du territoire transjordanien.
