Johannes Døber og hans budskab
Mark. 1,1-8; Luk. 3,1-18; Joh. 1,19-28
1Mange år senere begyndte Johannes Døber at prædike ude i Judæas ødemark. Hans budskab lød sådan her: 2„I skal ændre jeres indstilling, for nu er Guds rige kommet!” 3Det er ham, der tales om i profeten Esajas’ bog, dér hvor der står:
„Der lyder en stemme i ødemarken:
‚Ban vej for Herren!
Gør jer klar til hans komme!’ ”3,3 Citat fra Es. 40,3.
4Johannes’ profetkappe var vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet. Hans mad bestod af græshopper og honning fra vilde bier. 5Folk fra Jerusalem og hele egnen omkring Jordanfloden—ja fra hver eneste del af Judæa—kom ud i ødemarken for at høre ham. 6Og dem, der bekendte deres synder, døbte han i Jordanfloden.
7Men da han så, at mange farisæere og saddukæere3,7 Mens farisæerne var datidens konservative jøder, som satte den ydre fromhed over hjertets indstilling, var saddukæerne datidens liberale rationalister, der nægtede at tro på noget overnaturligt. De skriftlærde var datidens teologer, nogle var farisæere, andre saddukæere. „Skriften” henviser her og andre steder til det Gamle Testamente. også kom for at blive døbt, råbte han til dem: „Slangeyngel! Hvem har bildt jer ind, at I kan slippe for Guds straf? 8Bevis med jeres liv, at I virkelig har taget afstand fra jeres synder. 9Det hjælper jer ikke at sige: ‚Vi er da børn af Abraham.’3,9 Udtrykket „barn af Abraham” er en hebraisk talemåde, som betyder, at man er ligesom Abraham. Abraham var kendt for sin tro og lydighed, men disse farisæere og saddukæere kender hverken til tro eller lydighed. Nu skal jeg fortælle jer noget: Gud kan forvandle de sten her til børn af Abraham! 10Øksen ligger allerede klar ved foden af træerne, og det træ, som ikke bærer god frugt, skal hugges om og kastes i ilden. 11Jeg døber med vand, for at det skal føre til en ændret indstilling, men snart kommer der en, som har større magt, end jeg har. Jeg er ikke engang værdig til at bære hans sandaler. Han vil døbe med3,11 Eller: „i Helligånden”. Det græske ord, der her oversættes „med”, kan også oversættes „i”. Det samme gælder der, hvor ordet står i forbindelse med dåben i vand. Man kan vælge oversættelsen døbe med eller i vand. Helligåndens kraft3,11 Se noten til 1,18. „Ild” er i Bibelen dels symbol på renselse fra urenheder som her, dels symbol på den endelige straf over de ugudelige som i næste vers. og med ild. 12Han har kasteskovlen i hånden for at rense kornet for avner. Kernerne samler han i sin lade, men avnerne vil blive brændt i en uudslukkelig ild.”
Jesus bliver døbt med vand og Helligånd
Mark. 1,9-11; Luk. 3,21-22
13Jesus ankom nu fra Galilæa til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. 14Men Johannes ville ikke gøre det: „Det er jo mig, der trænger til at blive døbt af dig!” protesterede han. „Hvorfor kommer du så til mig?”
15„Gør det nu,” sagde Jesus, „for på den måde gør vi Guds vilje.”
Johannes gjorde da, som Jesus ønskede.
16I samme øjeblik Jesus efter dåben steg op af vandet, blev himlen pludselig åbnet, og Guds Ånd kom over ham som en due, der dalede ned ovenfra. 17Samtidig lød der en stemme fra himlen: „Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt ud tilfreds med.”3,17 Kan muligvis også oversættes „Jeg glæder mig over ham.” Det græske ord, som her er brugt, betyder egentlig „acceptere nogen eller noget som værende godt”. Det henviser ofte til at gøre Guds vilje, at gøre det, som Gud fuldt ud kan acceptere og stå bag ved.
Døperen Johannes rydder vei for Jesus
1Litt seinere begynte døperen Johannes å undervise ute i den jødiske ødemarken. Budskapet hans var: 2”Vend dere bort fra synden og let etter Gud. Han har kommet for å frelse menneskene og gjøre dem til sitt eget folk!3:2 På gresk: for himmelriket er nær.”
3Det var ham Gud talte om ved profeten Jesaja, da han sa:
”En stemme roper i ødemarken:
’Rydd vei for Herren!
Gjør stiene rette for ham!3:3 Se Jesaja 40:3.’ ”
4Johannes hadde klær som var vevd av ull fra kameler. Rundt midjen hadde han et lærbelte. Maten han spiste, var gresshopper og honning fra ville bier. 5Folk fra Jerusalem, fra alle deler av Judea og fra hele Jordandalen, kom ut i ødemarken for å høre ham tale. 6Etter at folket hadde bekjent syndene sine, døpte han dem i elven Jordan.
7Da Johannes så at mange fariseere og sadukeere3:7 Fariseere og sadukeere var to religiøse partier blant jødene. Fariseerne var svært nøye med å følge hele Moseloven og hadde for øvrig lagt til egne regler og forskrifter. Sadukeerne var mest interessert i politikk og var lojale mot romerne. De trodde verken på evig liv, engler eller ånder. kom for å bli døpt, talte han strengt til dem og sa: ”Dere ormeyngel, tror dere at dere kan flykte bort fra Guds kommende dom? 8Nei, først må dere bevise at dere har vendt dere bort fra synden ved å gjøre det som er rett. 9Innbill dere ikke at dere kan slippe unna. Tenk ikke: ’Vi er trygge, for vi er jøder, og Abraham er vår stamfar.’ Jeg forsikrer dere at det ikke hjelper. Gud kan forvandle disse steinene til jøder! 10Dommen henger over dere, øksen har allerede begynt å hogge i trestammen. Hvert tre som ikke bærer god frukt, skal bli hogget ned og kastet på ilden!
11Den som erkjenner syndene sine og vender om til Gud, skal jeg døpe med vann. Men det skal komme en som er større enn meg. Han er så mektig at jeg ikke en gang er verdig til å ta sandalene3:11 Dette var en oppgave for slaver. av føttene hans. Han skal døpe dere med Guds Hellige Ånd og ild. 12Det er han som skal dømme verden. Han står klar til å skille de onde fra dem som følger Guds vilje, på samme måten som bonden skiller agnene fra hveten. Etter at han har renset opp på treskeplassen, skal han samle hveten i laden, men agnene skal han brenne opp i en ild som aldri slokner.”
Jesus blir døpt
13Jesus dro nå fra Galilea og kom til elven Jordan for å bli døpt av Johannes. 14Men Johannes ville ikke døpe ham.
Han sa: ”Det kan ikke være riktig. Egentlig er det jeg som burde bli døpt av deg.” 15Men Jesus svarte: ”Gjør det i alle fall, for vi må gjøre alt slik Gud vil ha det.” Da døpte Johannes ham.
16Da Jesus hadde blitt døpt, steg han straks opp av vannet. Himmelen åpnet seg og han3:16 Det er uklart hvem ”ham” viser til, men i følge med Johannes sin fortelling om Jesus 1:33-34 så døperen Johannes hvordan Guds Ånd dalte ned over Jesus. så Guds Ånd komme ned som en due og stanset over ham. 17En stemme fra himmelen sa: ”Dette er min elskede Sønn, han er min glede.”
